Ny undersøgelse: Viden om gensplejsning øger danskernes GMO-modstand

Ny undersøgelse fra FDB viser, at der stadig er stor modstand mod gensplejsning, når det gælder fødevarer. Men når det gælder gensplejsede lægemidler, er kun 30 pct. modstandere

Danskerne siger atter nej til genmodificerede fødevarer, mens brug af GMO i forbindelse med udvikling af lægemidler kun har få modstandere. Og jo mere forbrugerne ved, des mere skeptiske er de over for GMO.

Det viser en ny, repræsentativ undersøgelse blandt 1002 forbrugere, som FDB har foretaget for bladet "Økologisk" .

I undersøgelsen har man både spurgt til forbrugernes holdning til brug af GMO på forskellig vis og til, hvad den enkelte egentlig vidste om GMO. Og den samlede analyse viser her, at jo mere viden des mere skepsis.

Det overrasker afdelingschef i FDB analyse, Thomas Roland, som har fulgt GMO debatten i mange år:

»Regeringen og andre har ellers peget på, at forbrugernes manglende tilslutning til GMO i fødevarer skyldes uvidenhed. Her kan vi dokumentere, at dette argument ikke gælder, hvis du spørger forbrugerne, og det er dybt interessant," siger han til bladet Økologisk.

Fra laks til landminer

FDB har spurgt forbrugerne om deres holdning til en række forskellige anvendelser af GMO - fra gensplejsede laks i dambrug - over gensplejsede majs- og sojabønner - til fremstilling af lægemidler samt brug af gensplejsede planter til sporing af landminer.

Størst modstand var der mod laksen - nemlig 75 pct., mens lægemidler og landminer kun fik henholdsvis 29 og 22 pct. til at trykke på nej-tak knappen. Over for brug af GMO i jagten på landminer var 57 pct. af de adspurgte faktisk tilhængere.

Forbrugernes skepsis kommer ikke bag på fødevareminister Henrik Høegh (V). Han siger til Politiken, at det skal være muligt at dyrke GMO i Danmark, men er selv mindre begejstret for teknologien end sin forgænger i jobbet, Eva Kjer Hansen.

»Danskernes skepsis hænger tæt sammen med, at der ikke er en egenskab ved de afgrøder, der gør, at det føles nødvendigt. Jeg kan godt forstå, at folk spørger, hvorfor vi skal dyrke det på danske marker«, siger han.

»Sådan har jeg det også selv. Der er ikke nogen GMO-afgrøde, der har så store fordele, at vi bør dyrke det nu«, siger han.

»Men derfra og til at sige, at vi aldrig skal gøre det i fremtiden - der er der et langt stykke«, siger Høegh.

I dag er det tilladt at dyrke en række GMO-afgrøder i Danmark, men danske landmænd er endnu ikke gået i gang med at plante f.eks. GMO-majs med indbygget resistens mod skadedyr eller den kontroversielle Amflora-kartoffel med gener fra en bakterie.

Dokumentation

FDB undersøgelsen

Emner GMO Fødevarer

Kommentarer (2)

Jeg har spurgt flere hundrede gymnasieelever om hvad de synes om GMO - før og efter at de havde fået konkrete eksempler på hvad denne teknologi kan bruges til.

Et af de eksempler, som jeg har fortalt om er kartofler, som har fået indsat resistensgener fra vilde kartofler, så den gensplejsede kartoffel ikke får skimmel. Konventionelt dyrkede kartofler bliver sprøjtet mange gange i løbet af en vækstsæson. Ved økologisk produktion er udbyttet ca. det halve. Man kan godt kryde disse gener ind, men det tager mellem 30 pg 50 år at gøre det. Langt de fleste gymnasielever er positive overfor skimmelresistente GM-kartofler.

Et andet eksempel er korn, hvor fosfat er gjort biotilgængeligt ved hjælp af enzymer. Ved hjælp af disse planter kan man reducere udledning af fosfat fra landbrugsjord. Gymnasieeleverne siger OK.

  • 0
  • 0

Jeg har spurgt flere hundrede gymnasieelever om hvad de synes om GMO - før og efter at de havde fået konkrete eksempler på hvad denne teknologi kan bruges til. ..... Gymnasieeleverne siger OK.

Selvfølgeligt!
Min første tanke, da jeg så undersøgelsen i JP var da også, at den indformation om landbrugskemi og GMO, man får i Danmark, mest kan kaldes en skræmmekampagne, og at den vil få en del mennesker skræmt, hvorefter de søger yderligere oplysninger om emnet.
Her (især på nettet) vil de møde en masse særdeles selvsikre modstandere mod GMOer, der ikke "ryster på hånden", når de skriver negativt om GMOer.

Når folk, der af faglige grunde er positive til GMOer, udtaler sig, er de så bange for at blive kontroversielle, at de næsten altid indleder med:
"Ja, jeg forstår godt, at man kan være skeptisk, og man skal da også være opmærksom på negative effekter - - GMOer er da heller løsningen på alt, og økologi skal da også være en vigtig del af fremtidens landbrug - - osv.

I tillæg vil folk, der ikke er med i "frygtgruppen", slet ikke søge indformation om GMOer og andre "farligheder", da de indser, at fødevarekontrollen i Danmark er så god, at det ikke kan betale sig at bekymre sig om at spise noget, der er lovligt.

Der er ingen tvivl om, at "naturlighed" og "økologi" er blevet den nye statsreligion i Danmark, og at hedningerne - dem der udvikler "unaturlige fødevarer" - fører sig lige forsigtigt frem, som dem, der i et muslimsk samfund forsøger at gøre opmærksom på, at koranen ikke nødvendigvis er den materielle sandhed - højst den åndelige.

Den officielle statsreligion i Danmark er ikke længere nogen traditionel religion, da alt kan diskuteres.
Paradoksalt nok er det sådan, at den videnskabelige holdning til verden, som officielt forlanges i dagens Danmark, gør behovet for en gammeldags religion - altså sådan en, som er selve sandheden - større.
Under mine 3 måneder i Danmark i sommer slog det mig som en hammer, at "økologi" og "naturligt" er blevet den nye folkerelion, som "ingen" - selv ikke højtuddannede akademikere - sætter spørgsmålstegn ved det entydigt positive i.

Når man lever i et samfund, lægger kun de færreste mærke til en sådan udvikling.
Når man har været væk i over 30 år og kommer tilbage, viser udviklingen sig meget tydeligt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0