Karrieren udvikler sig hverken i den rigtige retning eller med den ønskede hast. Stemningen på arbejdspladsen er lunken og det psykiske arbejdsmiljø skranter.

Så krisegråt tegner hver fjerde ingeniør sit arbejdsliv og sin karriere i en undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har foretaget for Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasses (DIP) blandt et repræsentativt udsnit af pensionskassens medlemmer.

Den gråmelerede stemning blandt en fjerdedel af ingeniørerne genkender de i Ingeniørforeningen (IDA), hvor stadigt flere medlemmer henvender sig til erhvervspsykologen på grund af et hårdt psykisk arbejdsmiljø, fortæller Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd (AR).

IDA har ikke opgjort antallet af henvendelser. Alligevel er Ellen Fænøe sikker på, at omfanget er steget under krisen. Det samme er alvoren af de problemer, medlemmerne slås med, inden de tager sig sammen til at kontakte IDAs erhvervspsykolog:

»Vores medlemmer er ikke så hårdt ramt af arbejdsløshed som andre faggrupper, men krisen lægger alligevel et større pres på dem og øger usikkerheden. Det betyder, at folk finder sig i mere end tidligere, og gør man det, kommer man lettere ud af psykisk balance. Når det så går galt, og de henvender sig til os, er det mere alvorligt end tidligere,« forklarer Ellen Fænøe.

Og langt flere kan være ramt end dem, der henvender sig hos IDA, vurderer hun, fordi mange ingeniører selv har sundhedsforsikringer og derfor kan kontakte en erhvervspsykolog ad den vej:

»Vi ser nok kun toppen af isbjerget,« skønner Ellen Fænøe, som mener, at det stigende pres på lederne forplanter sig nedad i organisationen og er årsagen til, at hver fjerde ingeniør oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet dårligere.

Usikkerhed forværrer krisen

Camilla Kring, direktør i kursus- og konsulentvirksomheden Super Navigators og ekstern lektor på DTU Management Engineering, hæfter sig ved, at undersøgelsen omvendt viser, at tre ud af fire ingeniører faktisk har et godt psykisk arbejdsmiljø og oplever en god stemning på jobbet. Men hun vurderer også, at det er et meget højt tal, når én ud af fire ingeniører oplever, at de ikke får opfyldt deres karriereønsker og oplever, at arbejdsmiljøet og stemningen på arbejdet er dårlig.

Krisen har reduceret udbuddet af nye job og antallet af jobskift, og det kan ifølge Camilla Kring medvirke til at skabe mindre tilfredshed blandt ingeniørerne. Hun mener dog først og fremmest, at årsagen skal findes i den generelle usikkerhed i samfundet og i et forandringstempo, der accelererer hurtigere og hurtigere.

»Verden er uforudsigelig. Der er uro omkring euroen, snart er der præsidentvalg i USA, og vi følger med i alle verdens problemer i 'real time'. På arbejdspladserne bliver nye strategier implementeret hurtigt - blot for derefter at give plads til den næste. Vi kan ikke på noget tidspunkt stoppe op og sige: 'Så, nu er det overstået',« forklarer Camilla Kring.

Susanne Teglkamp, indehaver af konsulenthuset Teglkamp & Co., er enig. Hun peger på, at krisen 'sagtens' kan have betydning for ingeniørernes oplevelse, men at man forenkler billedet, hvis man giver krisen skylden for manglende karrieremuligheder og et haltende arbejdsmiljø:

»Det kan handle om så meget andet: Forretningsmæssigt pres, dårlig ledelse, manglende innovation eller forkerte produkter. Det overser man, hvis man udelukkende giver krisen skylden. Det bliver en sovepude, som betyder, at man ikke forsøger at løse de reelle problemer,« siger Susanne Teglkamp.

Hvad enten krisen eller usikkerheden er ondets rod, skal løsningen hentes samme sted, forklarer hun.

Lederen skal gemme glansbillederne bort og i stedet hive gamle travere som åbenhed og kommunikation, involvering og ærlighed frem, hvis de utilfredse ingeniører skal genfinde glæden ved at gå på arbejde - i stedet for potentielt at smitte de kolleger, der trives på jobbet og oplever det psykiske arbejdsmiljø som sundt.

»Lederen skal tegne et realistisk billede af situationen. Jeg har oplevet virksomheder, hvor man har lavet besparelser og effektiviseringer, og bagefter har forsøgt at tegne et lyserødt billede af, hvorfor den nye organisation var helt rigtig - i stedet for ærligt at fortælle, at ændringerne skyldtes, at bundlinjen simpelthen ikke var god nok. Det kan medarbejderne sagtens gennemskue - og uærligheden avler utilfredshed,« forklarer Susanne Teglkamp.

Ifølge Camilla Kring er arbejdsmiljøet i fare i de virksomheder, hvor chefen forsøger at tøjle sin egen usikkerhed ved at begrænse et ellers fleksibelt arbejdsmiljø:

»Ledere, som tidligere har ladet medarbejdere tilrettelægge deres arbejdstid og -sted, får behov for at kontrollere og trækker derfor folk tilbage til kontoret, selv om de kan få meget mere tilfredse medarbejdere, hvis de giver dem lov til at selv at styre arbejdsliv og privatliv,« understreger hun.

Men de utilfredse ingeniører har også selv et ansvar og en mulighed for at få det bedre, påpeger hun:

»Mange er slet ikke bevidste om, hvilke handlemuligheder de har. Nogle gange kan det betyde rigtig meget, at man flytter sin arbejdstid en time, eller blive bevidst om, hvilke arbejdsopgaver, der begejstrer.«

Ifølge undersøgelsen har hver fjerde ingeniører oplevet, at kolleger i deres afdeling er blevet fyret, mens én ud af ti selv er blevet fyret som konsekvens af krisen. Til gengæld er det kun 14 procent, der føler, at krisen har ført til 'mere intern konkurrence med kollegerne'.