Ny type vindmølletårn samles af lameller

Nyt boltet tårnkoncept bryder grænser og gør det muligt at bygge landmøller med navhøjder over 100 meter. Siemens Wind Power har tegnet eksklusiv aftale med virksomheden bag konceptet.

Et banebrydende og patenteret tårn-koncept åbner nu for navhøjder på over 100 meter til landmøller og gør dermed vindmøller i skovområder til en reel mulighed.

Den nye tårnmodel, der er udviklet af stålvirksomheden Ib Andresen Industri, går i korthed ud på at erstatte svejsede rørformede tårnsektioner med samlesæt bestående af smalle, let bukkede stållameller med flanger på langsiderne, således at lamellerne kan boltes sammen side om side og dermed til sidst danne et helt rør eller en tårnsektion. Samlingen af hver enkelt sektion for sig og siden sektionerne oven på hinanden sker på stedet.

Ingen svejsninger

Sektioner til vindmølletårnet samles på stedet af lameller. Ved at bolte dem sammen slipper man for svejsninger. (Foto: Ib Andresen Industri)

Ved at samle sektionerne på stedet er det muligt at bygge vindmølletårne med en diameter over de 4,3 meter, der kan fragtes ad landevejen. (Foto: Ib Andresen Industri)

Med den nye tårn-type bryder Ib Andresen industri den begrænsning i tårnhøjderne, som eksisterer for de hidtil anvendte svejsede stålkonstruktioner via reglerne for vejtransport. Ifølge reglerne må diameteren på det transporterede højst være 4,3 meter - og hvis bunden af tårnet højst kan være 4,3 meter, sætter det grænsen for, hvor højt tårnet kan blive.

»Med dette koncept løser vi to problemer. For det første er transporten af de lange lameller langt billigere end transport af færdige tårn-elementer, og for det andet undgår man svejsninger, der skal kontrolleres, og som udgør en risiko for revnedannelser,« siger adm. direktør Tom Andresen fra Ib Andresen Industri.

Konceptet er en videreudvikling af et koncept anvendt i 80'erne. Dengang opgav man konceptet, fordi det ikke var muligt at bukke stålplader i tilstrækkelig godstykkelse til, at tårnene kunne nå op i de ønskede højder. I dag er det ikke noget problem. Med en kantpresse kan man klare godstykkelser op til 17-18 mm i op til 14 meters længde.

Udfordringen i konceptet er nu at effektivisere selve sammenboltningen på siten mest muligt for at minimere montagetiden, og det arbejder virksomheden nu videre med sammen med Siemens.

Højere tårne øger produktionen

Med højere tårne opnår man - ud over at gøre placeringer i skov til en reel mulighed - at vindmøllerne generelt kommer op i vindlag med højere og mere stabil vindhastighed, hvor de dermed kan producere mere strøm.

Ifølge en svensk rapport vil en 3 MW-vindmølle, der skifter et 80 meter tårn ud med et på 125 meter, øge årsproduktionen på den samme placering fra 5.000 MWh til 7.700 MWh. Så der er virkelig noget at hente ved at øge tårnhøjden.

Vindmøllefabrikanten Siemens Wind Power er blevet så begejstret for det nye tårnkoncept, at virksomheden har indgået i et udviklingssamarbejde med Ib Andresen om at teste og få godkendt tårnet hos certificeringsselskabet Det Norske Veritas. Samtidig har man opført et 100 meter højt tårn efter konceptet på prøvestationen på vindmøller i Høvsøre.

Det har igen ført til, at Siemens Wind Power og Andresen Towers har indgået en eksklusiv distributionsaftale, hvor det nye tårn, der er beregnet til landmøller, vil være tilgængeligt for Siemens' kunder fra foråret 2012.

Henrik Stiesdal, CTO i Siemens Wind Power, kaldte i forbindelse med aftalens indgåelse det nye tårn 'et klassisk eksempel på positivt teamwork, hvor kreativiteten i en mellemstor dansk virksomhed får helt nye muligheder ved at forene kræfterne med den styrke og grundighed, som en stor virksomhed som Siemens kan tilbyde'.

Andresen Towers, som ligger i Langeskov på Fyn, har på den baggrund netop besluttet at opføre en 7.000 m2 stor fabriksbygning til overfladebehandling af de nye tårne, men Tom Andresen vil ellers ikke ud med, hvor omfangsrig aftalen med Siemens er:

»Men vi er selvfølgelig rigtig glade for denne her aftale,« siger han.

Kommentarer (13)

Hvis man forsøgte at lave tårnene på denne måde i 1980 men måtte opgive det den gang på grund af for svage kantpressere, hvordan kan man så nu få patent på dette? Har Vestas nu sovet i timen? Der tales om, at man lettere vil kunne sætte møller med høje tårne op, inde i skove hvilket er en God ide ide, da man så ikke kan se dem, med mindre man er helt henne ved dem lige som for Tvindmøllen. Skov vil i øvrigt give en kraftig dæmpning af støj fra møllerne.

  • 0
  • 0

At det turbulente grænselag er tykkere over land/skov er velkendt.En havbaseret vindmølle har ca 50% højere årsproduktion pga mere laminar airflow.Med den størrelse fremtidens vindmøller vil få for at kunne producere mest økonomisk er der(ihvertfald for et lille land som DK med begrænset natur) kun en placering-TIL HAVS.

  • 0
  • 0

Det forudsætter at landet har en betydelig kyststrækning. Det er vel det der begrunder de valg, exportorienterede firmaer som Siemens foretager. Men det er vist at tænke lidt for globalt?

  • 0
  • 0

I stedet for at fokusere på alt med placeringer osv. så se lige på det tekniske, vi er vel ingeniører. Her er der tale om ny teknik og muligheder: Måden at samle et tårn og transportere på - ny teknik. Boltesamlinger, hvor efterspændinger pga. ny type bolte, er en saga blot - ny teknik. Højden på tårnet - ny mulighed for mere power. Se jer om - den type tårne er ikke alene for vindmøller - nye muligheder.

  • 0
  • 0

  • nye muligheder.

Korrekt, som mobilmaster, højspænding, sejlbane, skorstene, siloer mm. Alene de mindre krav til transport er værd at medtage.

  • 1
  • 0

At det turbulente grænselag er tykkere over land/skov er velkendt.En havbaseret vindmølle har ca 50% højere årsproduktion pga mere laminar airflow.

Som jeg læser artiklen handler det om landtransport, altså en løsning der gør transport af større vindmølletårne på vej og jernbane nettet mulig. ikke så meget for at komme fri at turbulenser, men for at komme op i den stærkere og mere stabile vind, læg mærke til hvor meget vinden stiger når en byge presser noget af den helt ned til jordoverfladen, der er meget at hente fra 80 til 100 meter eller mere, produktionen stiger i anden potens, og de ekstra op til 50% falder jævnt og ikke bare i peaks som på de nuværende landmøller, det er kun et spørgsmål om design, så møllerne udnytter den kraftigste vind mindre, og man i stedet for optimerer mod begrænset slitage/belastninger.

Generelt mener jeg også at de store møller skal langt ud på havet, men dette er måske muligheden for at der kan etableres møller i skove og industriområder.

Med hensyn til støj, så er det kun nåletræer der kan dæmpe støjen, men løvtræer kan kamuflere støjen ved selv at rasle med grene og blade.

  • 0
  • 0

Ifølge en svensk rapport vil en 3 MW-vindmølle, der skifter et 80 meter tårn ud med et på 125 meter, øge årsproduktionen på den samme placering fra 5.000 MWh til 7.700 MWh. Så der er virkelig noget at hente ved at øge tårnhøjden.

Kommer den samme støjkilde ~50% højere op. Så vil støjen falde bare af den årsag ( i samme afstand fra møllen ).
Derudover vil reglerne for afstandskrav, der er en funktion af møllens højde. Gøre at møllen vil skulle placeres ~50% længere væk fra beboelse.

Så det er indtil flere mulige gevinster i dette.

Kombineres dette koncept, med det jeg har linket til nedenfor. Så vil udnyttelsen af de gode placeringer til lands kunne forbedres drastisk. Uden gener for omgivelserne.

Teleskopvinger kan fordoble vindmøllers produktion:
http://ing.dk/artikel/123384-teleskopvinge...

  • 0
  • 0

...det er faktisk vindhastigheden i 3.potens der giver øjeblikseffekten,- jvf. formlen for effekt for vindmøller:
P= ½ x luftens massefylde x vindhast.^3 x bestrøget areal x rotorens virkningsgrad.
Set over en årsproduktion gælder ikke helt den 3. potens men nok noget der ligner 2½ potens idet vindhastigheder over stalleffektens ca. 12 m/s ikke bidrager med ekstra produktion da effekten er konstant. M.a.o. hvis man vil sammenligne to placeringer med hhv 7 og 8 m/s (som overslagsberegning) er det forskellen mellem 7^2,5 og 8^2,5.

  • 0
  • 0

"Nyt boltet tårnkoncept bryder grænser og gør det muligt at bygge landmøller med navhøjder over 100 meter."

Vestas har de sidste 5-7 år haft Vindmøller med navhøjder på 125 meter.

Senest 140 meter.

Vær nu journalist og check facts inden der fyres en artikel af.

  • 0
  • 0

.........og på bjergtoppe i hele Europa. Når man kører ned igennem Tyskland og Holland er det umuligt ikke at have en mølle inden for , synsvidde. I Frankrig er de placeret lidt mere diskrete, men der er også mange der.

  • 0
  • 0

"Nyt boltet tårnkoncept bryder grænser og gør det muligt at bygge landmøller med navhøjder over 100 meter."

Vestas har de sidste 5-7 år haft Vindmøller med navhøjder på 125 meter.

Senest 140 meter.

Dokumentation tak, når du fyrer sådan en påstand af..

Vær nu journalist og check facts inden der fyres en artikel af.

Ingen kommentarer før du har dokumenteret din påstand.

Edit:
Jeg er i øvrigt ikke en journalist, men diplomingeniør.


Det lader til at Andresen Towers i Langeskov, Fyn har startet produktionen op af de nye tårne:
http://www.fyens.dk/article/2164520:Langel...

Der blev ansat 35-40 omkring starten af oktober 2012.

  • 0
  • 0