Ny teknologi kan flytte produktion til Danmark

Berlingske Produktionen kan måske flytte tilbage til Danmark på grund af moderne simpel produktion.

Flere danske virksomheder bliver nu en del af det, The Economist har døbt 'Den tredje industrielle revolution'. Det skyldes, at de har flyttet produktionen tilbage fra udlandet.

Det gælder blandt andet den danske lysproducent Martin Professional, der har flyttet produktionen hjem fra Kina, forklarer direktør Christian Engsted.

»Vi har flyttet produktionen til Danmark, fordi vi har redesignet vores produkter ved hjælp af ny teknologi, som betyder, at vi har kunnet simplificere produktionen og tage lønomkostninger ud,« siger han til Berlingske.

'Den tredje industielle revolution' skyldes, at landvindinger inden for produktions- og materialeteknologi og højere lønninger i blandt andet Kina igen gør det rentabelt at producere varer i for eksempel Danmark eller USA.

Tendensen er dog ikke udbredt blandt danske virksomheder endnu. Derfor foreslår Dansk Industri, Industriens Fond, en række universiteter og en række produktionsvirksomheder, at man etablerer et produktionsakademi, der kan sætte gang i samarbejdet mellem forskning og produktion.

Læs hele historien i Berlingske eller læs mere på b.dk.

Kommentarer (1)