Ny smerteforskning: Det gør mindre ondt, hvis du ser lægen stikke

Kigger du væk, når lægen stikker dig, gør det kun smerten værre. Ny britisk forskning viser, at smerte bliver mindre, når man kan se, der hvor det gør ondt.

Mange lukker øjnene, når lægen kommer med sprøjten til den årlige influenzavaccination. Men det er en dårlig idé. Et nyt britisk studium har nemlig vist, at smerte føles værre, når man kigger væk, end hvis man ser på det sted, hvor det gør ondt.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psychological Science, det skriver BBC.

Undersøgelsen blev udført med hjælp fra atten frivillige. Et instrument med et varmelegeme blev holdt tæt ind imod forsøgspersonens hånd, hvorefter forskeren gradvist skruede op for varmen. Så snart forsøgspersonen gav udtryk for smerte, blev varmelegemet fjernet, og den opnåede temperatur noteret.

Det gør mere ondt at blive stukket af lægen, hvis du kigger væk. Det viser ny forskning.

Forsøget viste en tydelig sammenhæng mellem de visuelle indtryk, som forsøgspersonerne fik, og deres oplevelse af smerten. Kiggede forsøgspersonerne væk, oplevede de smerten som voldsommere, end hvis de kiggede direkte på hånden, mens forsøget stod på.

Mindre smerte ved forstørrelser

Eksperimenterne viste - måske mere overraskende - også, at smerten føles mindre slem, hvis man ved hjælp af et forstørrende spejl får den udsatte legemsdel til at se større ud, end den er. Forsøgspersonerne kunne således udholde fem grader højere varme, før de sagde »av«, når de kiggede på en forstørret udgave af deres hænder i et spejl.

De nye opdagelse kan ikke bare bruges til gode råd til folk, der skal til lægen, men forskerne mener, at opdagelserne kan bane vejen for nye behandlingsformer og smertestillende midler.

»Vi ved en hel del om, hvordan nervebanerne bærer signaler om smerte fra kroppen til hjernen, men vi ved ikke ret meget om, hvordan hjernen behandler signalerne,« siger professor Patrick Haggard til BBC.

Selvom forsøget viste en klar tendens, så er der imidlertid behov for flere uafhængige forsøg, der kan bekræfte resultaterne. Det vil også være nødvendigt, at stikke flere testpersoner med nåle, idet 18 personer ikke er nok til at dokumenterer, at der er en sammenhæng imellem smerte og synsindtryk.
Professor Patrick Haggard siger dog også til BBC, at han håber andre forskere også vil tage teten og forske yderligere i området.

Dokumentation

Læs BBC's artikel og se videoen her

Kommentarer (7)

Efter 30 gange i blodbanken må jeg erkende at jeg stadig kigger væk i stikøjeblikket, og det bliver jeg nok ved med de næste 30 også.

En nål der gennembryder huden ser ud som om den gør ondt.

Et varmelægme der gradvist bliver skruet op, starter med ikke at gøre ondt, og heller ikke se ud som noget der gør ondt. Selv når det bliver varmt vil det stadig ligne det varmelegme der ikke gjorde ondt.

  • 0
  • 0

Jeg kan godt se pointen.

Jeg plejer nu at kigge nede i blodbanken, da jeg godt kan lide at se hvad de laver. Jeg synes umiddelbart ikke at det gør mere eller mindre ondt, men jeg skal da ikke kunne udelukke at det har en effekt.

  • 0
  • 0

Tanken om at blive stukket gør mindst 10 gange mere ondt end den fysiske smerte.
Ved at kigge væk mindsker man den "visuelle smerte".
Så selv om den fysiske smerte bliver lidt større er det intet af regne for den komfort jeg opnår ved at kigge væk. Og således har jeg en langt mindre totalsmerte ved at kigge væk...

  • 0
  • 0

Så er det ikke selve stikket jeg ikke kan udstå - det kan jeg kikke på og dårligt nok bemærke. Hvad jeg finder særdeles ubehageligt er fornemmelsen af nålen inde i mig. En hurtig indsprøjtning er ok, men tappe blod selv blot for en blodprøve er meget ubehageligt.

Er det bare mig der er underlig ?

M

  • 0
  • 0

Personligt har jeg meget glæde af at min tandlæge har sat et vippespejl op, så jeg kan vælge at følge med i hvad der laves. Det betyder for mig, at jeg kan "økonomisere" med min angst for det skal gøre ondt - og giver mig en følelse af at have kontrol over situationen. Dette sidste er nok det, der giver den samme virkning for forsøgspersonerne.

  • 0
  • 0

If I watch as the hypodermic syringe is inserted, I faint!!!
On the other hand I am a volunteer at the Newcastle Dental School and regularly have Dental Students stick needles in my mouth without being able to see what's happening. I would contribute the following to this discussion:

Properly done, I barely notice the prick.

Some students appear to be attempting to put the needle in sideways instead of point first - this is uncomfortable and highly ineffective. It usaully leads to considerable injury at the site and often to infection.

The first few times they attempt to inject a patient, the students are extremely nervous and can cause a lot of discomfort or even pain

Some students are naturally extremely adept at injections and I've been fortunate enough to mostly be worked by this sort .<phew>

The strangest thing of all is that if I'm taking blood from myself with a syringe (something that can occasionally be necessary for reseach purposes), I don't faint nor do I find the minor prick particularly uncomfortable...

Hmmm...

  • 0
  • 0