Ny slags skibspropeller gør danske skibe mere effektive

Propellerne på D/S Nordens nye produkttankskibe bliver kombineret med en teknik, der sender vandstrømmen i rotation imod propellerens omdrejningsretning. Det, sammen med en elektrisk styret motor, giver skibene en langt bedre ydeevne.

D/S Norden skal have leveret fire nye produkttankskibe fra skibsværftet STX i Sydkorea, og rederiet har besluttet sig for, at propellerne skal være smækfyldte af ny teknologi, så de får en bedre ydeevne.

Nede ved propelleren bliver to teknikker kombineret i en såkaldt Mewis Duct. Propelleren er designet til at drive skibet fremad på den mest effektive måde ud fra den vandstrøm, den arbejder i.

Over propellerakslen er vandstrømmen altid langsommere, end den er tættere ved bunden, og propelleren arbejder mest effektivt, hvis vandhastigheden forbi propelleren er så ensartet som muligt. På de nye skibe sidder derfor en dyse, som sørger for at sende mere vand ind omkring toppen af propelleren, så medstrømsfeltet bliver mere ensartet.

Alex Hjortnæs, der er senior newbuilding manager i D/S Norden, har været med til at forhandle en aftale på plads med skibsproducenten STX. [Foto: D/S Norden
]

»Dysen indeholder også nogle finner, som sætter vandstrømmen i rotation imod propellerens omdrejningsretning. En stor del af det energitab, man får ved en propeller, skyldes, at den bruger energi på at sætte vandet i rotation. Med disse finner får man et lidt mindre tab,« forklarer Alex Hjortnæs, der er Senior Newbuilding Manager hos D/S Norden, til ing.dk.

Han estimerer, at Mewis Duct'en giver propelleren en bedre virkningsgrad på fem til seks procent. Selve propellerene bliver NPT-propellere, der er udviklet med en bladprofil, så man kan få et større tryk pr. kvadratcentimeter, uden at propelleren kaviterer.

»Dermed kan man formindske både propellerdiameteren og bladarealforholdet, så den yder mindre modstand, når propelleren roterer i vandet. Det gør faktisk, at vi forventer at vinde mellem 2 og 4 procent på at installere en NPT-propeller. Jeg tror, det er første gang, vi ser denne propellertype i kombination med en Mewis Duct, så vi er lidt spændte på, hvor stor en besparelse, det giver samlet set, « siger Alex Hjortnæs.

Flere andre teknologier

Da D/S Norden skulle forhandle om udstyret på sine fire nye produkttankskibe, havde selskabet mange forslag til, hvordan det koreanske skibsværft STX skulle gøre skibene mere brændstofeffektive og miljøvenlige.

Arbejdet er en del af D/S Nordens strategi om at udvide flåden med skibe, som brænder mindre brændstof og belaster miljøet mindre, og de fire nye skibe, der bliver leveret i 2013, er spækfyldt med ny teknologi. Det skal give en besparelse på op til 25 procent på brændstof og udledning af CO2 i forhold til rederiets nyeste produkttankskibe, som blev bestilt i 2007 og leveres i år. Disse skibe er ifølge D/S Norden selv repræsentative for moderne skibes brændstofforbrug og klimabelastning.

Elektronisk styret motor

D/S Norden har valgt, at de traditionelle mekaniske motorer skal skiftes ud med en elektronisk styret MAN B&W-motor, og det kan give en energimæssig besparelse på et par procent, vurderer Alex Hjortnæs.

»Den elektronisk styrede motor har det samme forbrug ved den samme optimering som den mekaniske motor. Men med den elektroniske motor har man mulighed for at justere optimeringen til de øjeblikkelige driftsforhold. Det giver et par procent i besparelse afhængigt af, hvor meget driftsforholdene varierer,« siger han.

Skibene kommer desuden også til at indeholde en variabel turbolader, og ligesom den elektronisk styrede motor giver den en besparelse i forhold til en traditionel turbolader, når driftsforholdene varierer.

Nyt it-system

Alex Hjortnæs fremhæver et nyt it-system som en af de nye funktioner, D/S Norden forventer sig meget af. Systemet kaldes et 'ship performance monitoring system', og det giver kaptajnen på det enkelte skib mulighed for at følge med i, hvor økonomisk skibet sejler.

»Kaptajnen har altid mulighed for at gå ind og prøve at lave nogle ændringer og dermed forbedre sin økonomi. Vi forventer os meget af systemet, fordi vi håber, det vil have en opdragende effekt for besætningen om bord, der lærer, hvordan de skal sejle skibet for at gøre det mest økonomisk og bruge mindst muligt brændstof,« forklarer han.

Ud af alle de nye teknologier, produkttankskibene skal indeholde, er overvågningssystemet det, Alex Hjortnæs venter sig mest af. Der er dog også en række andre tiltag, som skal give D/S Norden mere miljøvenlige skibe.

Frekvenskontrollerede pumper

Han forventer også, at det samlede brændstofforbrug kan blive nedbragt med én procent af de nye, frekvenskontrollerede pumper i maskinrummet. Der bliver sat nogle sensorer på kølesystemerne, så man eksempelvis kan mindske pumpekapaciteten i takt med, at kølebehovet mindskes ved slow steaming, hvor skibet sejler langsommere end normalt.

Kommentarer (14)

Hvornår hedder det en skrue, og hvornår hedder det en propel?

Jeg har altid troet at en propel arbejdede i luften og skruen i vandet.

Henrik

Åh - nu har du åbnet "a can of worms" ;o)

Den har før været oppe at vende herinde, og der gik næsten religiøs debat i det.

Mvh Flemming
(der har en skrue på sin båd)

  • 0
  • 0

Henrik Høgh:

Hvornår hedder det en skrue, og hvornår hedder det en propel?
Jeg har altid troet at en propel arbejdede i luften og skruen i vandet.

Ja. Sådan er det på dansk. Det hedder en skibsskrue.

På engelsk betyder "propel" at "drive frem", og den, der gør det (skruen), er en "propeller". "Drivmiddel" (f.eks. brændstof) er på engelsk "propellant".

Skal man absolut benytte engelske ord uden at være så sprogkyndig, bliver det, som i artiklen her, let en blanding af dansk og engelsk som i "propelleraksel".

Med tillæg af en teknisk fejl bliver det til "propelleraksen"; som kunne være noget i retning af en række møller på et koordinatssystems abscisse.

Helt galt bliver det, når man i artiklen bøjer det engelske ord på dansk:
"propelleren".

  • 0
  • 0

Ifølge såvel Nudansk Ordbog som Dansk Sprognævn er brugen af ordet 'propeller' i artiklen tilladt både i fht. bøjning og betydning:

"propel: subst. -len, -ler, -lerne el. propeller -en, -e, -ne. En maskindel med to el. flere skråtstillede vinger som drejes hurtigt rundt; det kan enten være en propel som drives af en motor el. maskine, og som driver fx et fly el. et skib frem, el. det kan være en propel som drives af vind el. vand, og som driver en motor = FLYPROPEL, SKIBSSKRUE: flyets propel blev beskadiget ved landingen · færgen er forsynet med propeller både for og agter · en vindmølle med en 17 m lang propel · en propel med stilbare blade e propelblad · propeldreven · propelfly · propelmaskine · propelturbine · propelventilator el. skibspropel" (Nudansk Ordbog)

Om det rent skibsteknisk er helt korrekt skal jeg ikke gøre mig klog på - men sprogligt er det accepteret.

Mvh Kathrine

  • 0
  • 0

Hvis vi går tilbage til før end vort sprog blev inficeret af de latinske elementer i engelsk, så hed det drev et skib fremad en skrue og Ellehammer og andre fra den tid omkring år 1900 benævnte "propeller " på fly og balloner som luftskruer.

I og med at fly blev lavet i andre lande blev det således at vi her tillands anvendte propel som navn for fremdrivningselementet på fly og beholdt skruer til skibe

  • 0
  • 0

Der står:

"Det skal give en besparelse på op til 25 procent på brændstof og udledning af CO2 i forhold til rederiets nyeste produkttankskibe, som blev bestilt i 2007 og leveres i år."

Kom nu tilbage til tråden i stedet for dette ordvrøvl - propeller/skrue?

Se dog hvad Flemming Rasmussen skrev!

  • 0
  • 0

Hvor meget brændolie suger sådan en motor ind i hver stempel, hver gang, den suser i bund? Jeg har indtryk af, at der er tale om nogle ret beherskede antal omdrejninger i minuttet i sådan en maskine, men så meget desto mere grund til at antage, at der virkelig sker et drøn hver gang.

(Jeg faldt over en side der angav 300 o/min som det normale, men det virker som om det kun gælder for små både).

  • 0
  • 0

Hvor meget brændolie suger sådan en motor ind i hver stempel, hver gang, den suser i bund? Jeg har indtryk af, at der er tale om nogle ret beherskede antal omdrejninger i minuttet i sådan en maskine, men så meget desto mere grund til at antage, at der virkelig sker et drøn hver gang.

(Jeg faldt over en side der angav 300 o/min som det normale, men det virker som om det kun gælder for små både).

Den suger ikke - det er indsprøjtning.
RPM ligger på ca. 100 for store skibsdiesler.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Ja, nu skriver de jo ikke hvor meget motoren yder. Sidst jeg sejlede med store motorer (MAN B&W 12L90MC) brugte vi ca. 130 ton brændolie på en 24 timer fartprøve med 92 o/min. Så kan man jo begynde at gange og dividere :-) 12L90MC har 12 cyl hver med en diameter på 90 cm.

Med hensyn til "barnets navn" så er søfarten jo en international branche, og I må derfor bære over med os hvis vi en gang imellem (måske ofte) bruger engelske ord i dansk udgave. Jeg kan berolige jer med at alle ombord på skibene ved hvad der snakkes om lige meget hvilket ord der bruges.

mvh
Nils Ladefoged
Maskinmester

  • 0
  • 0

"Dysen indeholder også nogle finner, som sætter vandstrømmen i rotation imod propellerens omdrejningsretning. En stor del af det energitab, man får ved en propeller, skyldes, at den bruger energi på at sætte vandet i rotation."

Disse finner må vel også give et tab. Og det må vel stadig give et tab at propelleren skal neutralisere den finne-skabte rotation. Så for en lægmand som mig ser det ud til at man får to tab i stedet for et. Nogen der kan forklare det?

  • 0
  • 0

Ja, nu skriver de jo ikke hvor meget motoren yder. Sidst jeg sejlede med store motorer (MAN B&W 12L90MC) brugte vi ca. 130 ton brændolie på en 24 timer fartprøve med 92 o/min. Så kan man jo begynde at gange og dividere :-) 12L90MC har 12 cyl hver med en diameter på 90 cm.

Med hensyn til "barnets navn" så er søfarten jo en international branche, og I må derfor bære over med os hvis vi en gang imellem (måske ofte) bruger engelske ord i dansk udgave. Jeg kan berolige jer med at alle ombord på skibene ved hvad der snakkes om lige meget hvilket ord der bruges.

mvh
Nils Ladefoged
Maskinmester

81 gram pr slag er da en sjat må man sige...

  • 0
  • 0