Finger operation "Stuff"
Lyder dejlig vigtigt :)
Astronauten skal ikke længere stå op i den endelige udgave af en bemandet rumraket fra Copenhagen Suborbitals (CS). Til gengæld må han bøje knæene helt op mod armhulerne for at få plads i den nye kapsel, som bliver en krydsning mellem en Mercury- og en Soyuz-kapsel.
I plakatudgave har rumskibsbygger Kristian von Bengtson samlet sine skitser til den nye kapsel, Tycho Deep Space 2, der formentlig først får sin jomfrutur om nogle år. Raketbyggerne i CS er nemlig nødt til at have et færdigudviklet koncept for at styre en raket, før det er realistisk at opsende store raketter med rumkapsler på toppen, siger Kristian von Bengtson.
Den nye kapsel får en diameter på 1,6 meter, hvilket er 40 centimeter mindre end Tycho Deep Space, der blev opsendt over Østersøen tidligere i år. Planen er at bygge kapslen i aluminium (legering AIMg3), fordi stålkonstruktionen viste sig at udgøre næste 60 procent af vægten i den tidligere kapsel.
»Og det er simpelthen alt for meget i fremtidige design, hvor mange flere systemer skal indgå,« skriver Kristian von Bengtson i sin blog på Wired.
Sammen med makkeren Claus Nørregaard er Kristian von Bengtson begyndt at udføre FEM-udregninger i Solidworks for at få en idé om, hvordan forskellige design af kapslen vil opføre sig under landing i havet.
Gæsteblog om aktiv styring
I raketværkstedet på Amager bliver der også arbejdet hen mod årets sidste to højdepunkter: opsendelsen af en aktivt styret raket og testen af raketmotoren Spectra.
Raketbyggerne har givet hinanden håndslag på, at de vil være klar med den såkaldte Sapphire-raket til affyring fra den 10. november, hvis vejret tillader det.
På den måde kan raketbyggerne få data til at arbejde videre med udviklingen af aktivt styrede raketter hen over vinteren, og det har meget høj prioritet, da der er udbredt enighed om, at turen til rummet står og falder med den teknologi.
Bag Sapphire står blandt andre Flemming Nyboe, der programmerer den software, som skal styre raketten. Flemming Nyboe har lovet at fortælle om arbejdet i en gæsteblog her på ing.dk om cirka tre uger.
Læs også: Nyt om Sapphire og Spectra.
Til næste sommer håber raketbygger Peter Madsen at være klar med en aktivt styret Heat 2X, hvilket formentlig bliver en raket på mellem 7 og 10 meter. Men valget af raketbrændstof er ikke afgjort endnu. Det valg skal testen af en ny motor kaldet Spectra hjælpe Peter Madsen med at tage.
Udfordringen med flydende oxygen, som blev brugt i raketten Heat 1X under opsendelsen i 2011, er nemlig, at raketbyggerne er nødt til at tanke den på havet og affyre den inden et kort tidsinterval. Med andre brændstoftyper kan de tanke raketten inden udsejling fra Nexø havn og undgå stress over at skulle affyre med det samme. Derfor tester de nu en væskemotor med furfuryalkohol og salpetersyre, også kaldet WFNA.
De to væsker er akut hypergole, hvilket i praksis betyder, at alkoholen antænder salpetersyren mellem 10 og 30 millisekunder efter fysisk kontakt.
Testen af Spectra finder sted på søndag.
Lyder dejlig vigtigt :)
Spændende projekt ... :-)
alkoholen antænder salpetersyren
Jeg troede at det var brændstoffet der blev antændt?
[quote] alkoholen antænder salpetersyren
Jeg troede at det var brændstoffet der blev antændt?[/quote]
Du har naturligvis ret, der blev nok skrevet forkert. (og bemærk - det er ikke mig der skrev det).
Lidt mere om det emne:
WFNA er ikke brændstoffet.
Det er alkoholen som er brændstoffet, og det er derfor alkoholen der bliver antændt.
WFNA er oxidizer:
Læs mere om hvad oxidizer betyder: http://en.wikipedia.org/wiki/Oxidizer
Læs mere om WFNA: http://en.wikipedia.org/wiki/White_fuming_...
WFNA er oxidizer
Hvis man (jeg) skal sprogrøgte lidt er de korrekte betegnelser reduktionsmiddel (alkoholden) og oxidationsmiddel (salpetersyren). I fag-slang bliver det til reduktor og oxidator, men den holder næppe hos Dansk Sprognævn. På den anden side: de insisterer på at jeg skal skrive "ætanol" og der hopper kæden af for mig.
Hvis man (jeg) skal sprogrøgte lidt er de korrekte betegnelser reduktionsmiddel (alkoholden) og oxidationsmiddel (salpetersyren). I fag-slang bliver det til reduktor og oxidator, men den holder næppe hos Dansk Sprognævn.
Det gør "alkoholden" nok heller ikke.
Det gør "alkoholden" nok heller ikke.
Det modsatte af afholden? :-D
De to væsker er akut hypergole, hvilket i praksis betyder, at alkoholen antænder salpetersyren mellem 10 og 30 millisekunder efter fysisk kontakt.
Lyder som om der skal tænkes en god portion sikkerhed ind i motoren, specielt hvis den skal fragtes optanket.
[quote]De to væsker er akut hypergole, hvilket i praksis betyder, at alkoholen antænder salpetersyren mellem 10 og 30 millisekunder efter fysisk kontakt.
Lyder som om der skal tænkes en god portion sikkerhed ind i motoren, specielt hvis den skal fragtes optanket.[/quote]
Det har de allerede gjort.
Hvis jeg husker rigtigt er der en bolt der blokerer alle ventiler mellem tanke og motoren så de ikke kan åbnes og som så først fjernes umiddelbart før opsendelse/test.
Derudover bliver den jo kun transporteret som en del af Sputnik, og altså ikke med kran / palleløfter eller lastbil. Som jeg har forstået det vil de tanke den efter den er monteret på launchtårnet/ rampen.
Det er en overmåde smuk skitse.
På wired er der flere der efterlyser den som T-shirt eller plakat.
Det gør jeg også
mvh
Bent Erik Thomsen
Rasmus Hjul:
[quote]Lyder som om der skal tænkes en god portion sikkerhed ind i motoren, specielt hvis den skal fragtes optanket.[/quote
Nu fragter man ikke en optanket raket, og der skal tænkes sikkerhed ind i enhver slags.

Kommentarer (11)