Hvor mange kilo majs?
Hvor mange kilo majs går der til en liter majs-ethanol?
Førstegenerations-bioethanol reducerer CO2-udledning med 48-67 procent, sammenlignet med benzin. Det viser en nyudgivet undersøgelse fra Yale. De nye resultater tilbageviser dermed meget af den kritik, der har været af bioethanol, fremstillet af majs.
Faktisk er CO2-reduktionen to-tre gange større, end hidtidige undersøgelser har vist. Det fremgår af undersøgelsen, der er blevet peer-reviewed og offentliggjort i Journal of Industrial Ecology.
Analysens forfattere har undersøgt effektiviteten af de nyeste amerikanske bioethanolfabrikker og set på, hvor meget CO2, der kan spares ved at bruge bioethanol i stedet for benzin.
Novozymes, der sælger enzymer til fremstilling af bioethanol, finder undersøgelsen interessant, netop fordi det er en empirisk analyse af eksisterende ethanolfabrikker og altså ikke beregner potentielle effekter engang ude i fremtiden.
I USA er majs-ethanol stort og - i takt med stigende benzinpriser og stor statslig støtte - hastigt voksende.
Fra 2004, hvor 81 fabrikker fremstillede i alt 12,9 milliarder liter, er den årlige produktion øget til 29,9 milliarder liter fra 139 bioraffinaderier. Dertil kommer en ekstra kapacitet på 20,8 milliarder liter på de 61 fabrikker, som er ved at blive opført.
Hvor mange kilo majs går der til en liter majs-ethanol?
Hvor mange kilo majs går der til en liter majs-ethanol?
-og hvor meget energi går til destillation af ethanolen?
......liter brændstof går der til, at levere 1 liter benzin i en benzinstander.
Brændstof til efter oliesøgning. Til fremstilling af boregrej.
Bygning af raffiunaderi. Til transport til raffinaderi. Destillering af olien. Fordampning fra lager. Spild ved tapning og transport i alle led. Jeg kan sagtens pinde det endnu mere ud, hvis det skal være.....skal det være?
Hvis man stiller dumme spørgsmål, får man svar som man råber i skoven!
Har du selv fået svar Bjarke Mønnike?
Svarene ligger allerede i rapporten, der er linket til.
Bjarke Mønnike har i øvrigt en vigtig pointe, der sjældent ofres nødvendig opmærksomhed:
Hvor mange pro cent energi går der i tillæg, før et eller andet fossilt brændstof er på tanken, i fyret eller på kedlen.
At udregne den totale virkningsgrad ved en ny proces er meget kompliceret - og facit bliver ofte for højt. - Imidlertid bliver det ofte relativt for lavt, idet man glemmer, at den etablerede teknologi ikke har en virkningsgrad på 100.
Det betyder ikke, at jeg ikke mener, det er vigtigt at gøre den slags beregninger, når man planlægger projekter, der skal spare resurser.
Jeg blev selv sortelistet af "de religiøse" genbrugere her i landet, fordi jeg påviste, at flertallet af de kommunale genvindingsprojekter brugte flere jomfruelige råvarer af høj kvalitet, end der blev genvundet genbrugsråvarer af dårlig kvalitet.
- "Miljø" er desværre blevet en religion.
Mvh Peder Wirstad
Måske man skulle sammenligne med effekten ved at erstatte kul på elværker med majs.
Det må alt andet lige give meget mere CO2 reduktion. Åbenbart er CO2 blevet en ny politisk korrekt enhed for energi.
Direkte at brænde fødevarer vil nok støde de fleste, men går man omvejen over sprit, bliver det åbenbart akceptabelt.
Direkte at brænde fødevarer vil nok støde de fleste, men går man omvejen over sprit, bliver det åbenbart akceptabelt.
Er man rigtig smart går man omvejen over træ.
Altså planter skov på landbrugsjorden og sælger brændet.
Så er alle glade.
Måske man skulle sammenligne med effekten ved at erstatte kul på elværker med majs. Det må alt andet lige give meget mere CO2 reduktion. Åbenbart er CO2 blevet en ny politisk korrekt enhed for energi. Direkte at brænde fødevarer vil nok støde de fleste, men går man omvejen over sprit, bliver det åbenbart akceptabelt.
Nu må man jo lige huske på, at den forrige amerikanske regerings grund til at subsidiere ethanolproduktion, ikke var CO2. - Det var at gøre sig uafhængig af importeret olie - og så uden tvivl et ønske om at skabe mangel på mad på verdensmarkedet, så man kunne lade være med at subsidiere majsproduktionen direkte - men det sagde man jo af gode grunde ikke.
Det anlæg, der gav en samlet virkningsgrad på 67% var et såkaldt "closed loop". Jeg ved ikke præcist, hvad der ligger i det, men det er sikkert et avanceret anlæg, hvor man bruger varmevekslere og pumper i stedet for opvarmning.
Destillation af sprit er en gammel teknologi, hvor smagen er det vigtigste. Derfor har man ikke udnyttet mulighederne, der ligger i, at der i princippet ikke behøves at bruges mere energi end tabet i pumper osv., da kondensationsvarmen er lig fordampningsvarmen, og temperaturen ved disse kan være tilnærmet lige ved at benytte varmepumpeteknologi.
Der er dog næppe nogen tvivl om, at man burde lade Brasilien, Cuba og andre lavteknologiske lande med meget arbejdskraft lave ethanol af sukkerrør. Den er jordens mest produktive plante med en årsproduktion af tørstof på omkring det 10-dobbelte af majs. Desuden har den et meget lavere gødningsbehov pr produceret enhed.
- Men så var det da lige det ubehagelige for Bush, at blive afhængig af de hel- og halvkommunistiske lande i sin egen "baggård".
Mvh Peder Wirstad
Ja og det fede er at regnskoven lyn hurtigt vil være brændt af. Så skal vi jo ikke tænke på den mere!!!
Ja og det fede er at regnskoven lyn hurtigt vil være brændt af. Så skal vi jo ikke tænke på den mere!!!
Igen et af disse bedrevidende sarkastiske indlæg, der enten direkte eller indirekte siger:
"Åh hvor er 'menneskene' dumme" ("bare ikke mig. Jeg ser det og vil ikke være med på 'det dumme' ".)
I de sidste 6000 år har sult og fattigdom været mødt med, at man har forsøgt at dyrke noget spiseligt - og salgbart - i jorden, og for at kunne det, har man hugget skoven ned.
Hele kontinenter, der før var næsten helt dækket med skov, er ryddet på den måde (Europa), og det fortsætter også i dag.
"Regnskov" er blevet en slags 'hellig gral' for mange 'miljøfolk'.
At bevare så meget regnskov, at artsmangefoldet er sikret, er selvfølgeligt vigtigt. I Amazonas er der imidlertid så store områder velegnet dyrkningsjord, at det ikke er noget problem at dyrke noget op, hvis man bare gør det kontrolleret og lader områder, der er mindre egnet til dyrkning stå igen med uberørt skov.
Det bedste værn mod ødelæggelse af skov ved overdrevent dyrkning er - paradoksalt nok - at landbrugsprodukter bliver dyrere. Da vil velstanden i de fattige landbrugslande forsvinde, folk vil få uddannelse og arbejde udenfor landbruget, der igen kan investere i bedre dyrkningsteknikker, så uegnede områder bliver 'overladt' til naturen.
Mvh Peder Wirstad
Er man rigtig smart går man omvejen over træ. Altså planter skov på landbrugsjorden og sælger brændet.
Måske energipil:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/02/0...
Når der fremstilles bioethanol fra majs produceres der foruden ethanol også en tilsvarende mængde proteinfoder. Mængden af proteinfoder er lidt mindre end den mængde der kan laves fra 1 ha med soya. Netto arealforbruget ved fremstilling af bioethanol fra majs i forhold til at bruge det samme areal til dyrefoder eller fødevarer er derfor mindre end man umiddelbart skulle tro.
Som tommelfingerregel gælder at den energi der går til dyrkning og transport af majs svarer til ca. 10% af energiindholdet i ethanol og foder.
Ja bedre vidende eller bare tilnærmelsesvist sandt!!
At skrive lange indlæg med udokumenterede påstande, er vis bare en anden måde at virke bedre vidende på!!
Sammenligningen af Europa og Brasilien finder jeg ret tynd. Syntes at klimaet specielt nedbørsmængde gør det til en sammenligning af pærer og æbler.
At der findes store landbrugsarealer i Brasilien, er heller ikke til diskussion. Men udnyttelsen + kontrol af disse tror jeg er mangelfuld.
I hvert fald er problematikken åbenlys hvis man laver en lille søgning på google.
f.eks. ved brug af søgeord som: Sukkerrør, regnskov, landbrug, Brasilien mm.

Kommentarer (14)