Ny placering af havmøller ved Anholt giver kæmpe bonus

Helt nyt opstillingsmønster på den kommende havmøllepark ved Anholt vil øge elproduktionen fra parken med 1,5 procent. Set over parkens levetid vil det give en ekstra indtjening på et trecifret millionbeløb.

Havmøllerne på den nye Anholtpark kommer til at producere mere strøm, fordi de placeres efter et helt anderledes og mere givtigt mønster - set i forhold til layoutet på de eksisterende havmølleparker.

Den endelige placering af de 111 vindmøller på hver 3,6 MW er netop blevet offentliggjort. Ifølge Dong Energy, som skal opføre parken, vil det særlige mønster med mange møller ude i kanterne af parkområdet kunne øge elproduktionen med 1,5 procent.

Det lyder måske ikke af så meget, men dels er gevinsten gratis, dels svarer den ekstra produktion set over parkens levetid til en gevinst på et trecifret millionbeløb.

Vindmøllerne i Anholt Havmølleparken skal placeres i et meget anderledes mønster end på de eksisterende havmølleparker.(Illustration: Dong Energy)

»Elproduktionen øges, fordi møllerne med dette mønster forstyrrer hinanden mindre rent vindmæssigt. Samtidig medfører den mindre turbulens også mindre påvirkninger på hele konstruktion, hvilket gør, at vi kan spare stål på mono-pile-fundamenterne,« fortæller Leo E. Jensen, der er ledende ekspert i vindteknologi hos Dong Energy.

Besparelsen på stålet er dog ikke kvantificeret.

Møller på kanten

Princippet i det nye parklayout er som nævnt at placere flest mulig møller langs yderkanten af mølleparken, men også at flest mulig møller står ugeneret i forhold til den dominerende vindretning, som er vest syd-vest. Og endelig er mølleparken udformet med så stor en ydre omkreds som muligt.

Det anderledes princip er udviklet på basis af et masterprojekt, som brugte eksisterende modeller til at prøve at udregne den optimale placering på den eksisterende havmøllepark Horns Rev 1.

Den viste, at møllerne helst skulle pakkes ude langs med kanten - og det satte gang i tankerne hos Dong Energy:

»I første omgang kløede vi os lidt i nakken og troede, at der var tale om en fejl, men den var god nok,« siger Leo E. Jensen.

Forklaringen er, at den turbulens, som møllen giver ved den nye placering, påvirker luften omkring parken i stedet for nabovindmøllen.

»Man kan nok ikke udnytte dette lay-out i et område, hvor der skal placeres mange havmølleparker ved siden af hinanden, men for Anholt-parken er det fint, fordi vi ikke forventer naboparker dér,« forklarer han.

Flytter efter blød bund

Det nye layout giver et forholdsvis stort parkareal i forhold til den installerede effekt, hvilket altså giver en relativt stor afstand mellem vindmøllerne.

Det valgte opstillingsmønster dækker således et 88 kvadratkilometer stort område inden for et samlet areal på 144 kvadratkilometer.

Samlet set er vindmølleparken ca. 20 km lang og op til 5 km bred. Fra Grenaa Havn er afstanden til nærmeste vindmøller er ca 20 km.

Placeringen af de enkelte møller i Anholtparken skal også indrette sig efter havbunden i området - som ifølge grundige geotekniske og geofysiske undersøgelser har vist sig at bestå af blød ler mere end 30 meter under havbunden.

Den bløde bundtype gør det mange steder umuligt for installationsfartøjerne at stå på bunden, og derfor har det været nødvendigt at fravælge en række planlagte positioner, især i den nordlige del af vindmølleparken området.

»Heldigvis gør det nye, åbne park-layout det lettere at møblere om på møllerne efter geoteknikken - uden at det ser helt tosset ud,« siger Leo Jensen.

Kommentarer (28)

Nu ved jeg selvfølgelig ikke lige så meget om vindmøller som Vestas' ledende ekspert, men er der nogen der kan forklare mig hvorfor det ikke er logik at vindmøllerne skal skygge så lidt som muligt for hinanden?

  • 0
  • 0

Betyder det så, at møllerne skal subsidieres med hele 1.5 øre mindre / kWh , eller går det "kæmpe" øgede provenu til DONG ?

Det lyder måske ikke af så meget, men dels er gevinsten gratis, dels svarer den ekstra produktion set over parkens levetid til en gevinst på et trecifret millionbeløb.

Uanset hvor mange millioner det er, er det STADIG KUN 1.5% sparet på en sag, der fra starten var en økonomisk dødssejler :o(

  • 0
  • 0

Betyder det så, at møllerne skal subsidieres med hele 1.5 øre mindre / kWh , eller går det "kæmpe" øgede provenu til DONG ?

Hmmm - eftersom de markedsprisen på el nok ikke stiger med 1,5% p.g.a. den måde møllerne står på, så er det du skal forvente at støtten er den samme, men perioden hvorigennem den bliver udbetalt, er 1,5% kortere.

Det betyder jo omvent, at perioden efter, hvor møllerne er tilbagebetalt og producerer strøm til vedligeholdsprisen, er tilsvarende længere, hvilket ganske rigtigt betyder større provenu til Dong.

Der skal nok dukke mange flere positive nyheder op om Anholt. Alle de negative nyheder, blød havbund, risikable investeringer m.v., hørte jo hjemme FØR udbudsfristen!

  • 0
  • 0

Selvfølgelig er det logisk, men i paksis umuligt at undgå.

Jeg antager at det der har overrasket dem er at netop dette mønster under antagelse af et givet areal og antal møller giver den mindste forstyrrelse.

  • 0
  • 0

De 1,5% gør ingen forskel: Anholt er fortsat svinedyr. Det er udtryk for en kritikløs kolportering af pressemedelelser når sådan en historie bringes som tophistorie i Ingeniøren med den overskrift.

  • 0
  • 0

De 1,5% gør ingen forskel: Anholt er fortsat svinedyr. Det er udtryk for en kritikløs kolportering af pressemedelelser når sådan en historie bringes som tophistorie i Ingeniøren med den overskrift.

Hvis det er korrekt, at den anderledes placering vil resultere i 1,5 pct. ekstra produktion, og der ikke er knyttet ekstra investeringer til det, vil det gøre en tydelig forskel på bundlinjen.

  • 0
  • 0

@Jesper @Flemming

Ud/ind regnskab.

Statens ejer 76,49% af Dong.
Dong har igen et meget stort overskud.
Hvor er det lige en subsidiering havner? i statskassen!!!
Ingen kender Dongs provenue af Anholdt vindmøllerne.

Raymond

  • 0
  • 0

@Jesper @Flemming

Ud/ind regnskab.

Statens ejer 76,49% af Dong.

Dong har igen et meget stort overskud.

Hvor er det lige en subsidiering havner? i statskassen!!!

Ingen kender Dongs provenue af Anholdt vindmøllerne.

Raymond

Ud / ind regnskab: Strømmen fra møllerne koster mere end 4 * markedsprisen for strøm - deraf min term "subsidiering" -

  • 0
  • 0

Ud / ind regnskab: Strømmen fra møllerne koster mere end 4 * markedsprisen for strøm - deraf min term "subsidiering"

Blot lidt fakta til orientering:

Ifølge energinet.dk's data for DK-Vest, for i år frem til d. 12/4 (seneste opdatering):

Nettoforbrug: 6,15 TWh

Vindkraft produktion: 2,40 TWh

Vindkraft penetration: 38,95 %

Gennemsnitsprisen, time for time: 39,83 øre/kWh.

Gennemsnitsprisen i forhold til nettoforbrug,: 41,24 øre/kWh.

Gennemsnitsprisen for vindmøllestrøm: 37,73 øre/kWh.

Mvh, Søren Lund

  • 0
  • 0

[quote]Ud / ind regnskab: Strømmen fra møllerne koster mere end 4 * markedsprisen for strøm - deraf min term "subsidiering"

Blot lidt fakta til orientering:

Ifølge energinet.dk's data for DK-Vest, for i år frem til d. 12/4 (seneste opdatering):

Nettoforbrug: 6,15 TWh

Vindkraft produktion: 2,40 TWh

Vindkraft penetration: 38,95 %

Gennemsnitsprisen, time for time: 39,83 øre/kWh.

Gennemsnitsprisen i forhold til nettoforbrug,: 41,24 øre/kWh.

Gennemsnitsprisen for vindmøllestrøm: 37,73 øre/kWh.

Mvh, Søren Lund

[/quote]

Og i:
http://ing.dk/artikel/109880-politikerne-s...

Tales om tilskud i størrelsesordenen (maks) 105 øre / kWh for at Anholt kan "køre rundt" (no pun intended) ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Læs og forstå!

Det er en garantipris og du aner ikke hvad produktionsprisen er!
Jeg kan garantere dig for at det er en FED forretning for Dong = overskud = penge retur til statskassen.
Raymond

  • 0
  • 0

Læs og forstå!

Det er en garantipris og du aner ikke hvad produktionsprisen er!

Jeg kan garantere dig for at det er en FED forretning for Dong = overskud = penge retur til statskassen.

Raymond

Altså en indirekte skat mere - for det vil jo stadigt - alt taget i betragtning - være meget billigere at lave strømmen med et KK - og der er jo kun OS til at betale det "fede tilskud" til staten - eller hur ?

Men DU ved måske (og vil delagtigøøre os andre stakkels uvidende i), hvad den faktiske produktionspris fra Anholt bliver.

Bør man ikke også tillægge prisen for vindmøllestrøm - i det mindste forrentning af - de grundlast/backup systemer, der er nødvendige til når det ikke blæser - det være sig i form af HVDC eller fossile / KK værker til attage over ?

Mvh Flemming

  • 0
  • 0

KK vil være en fin løsning for DK, gerne placeret langt ude på havet!!
Det er utroligt trættende at nogle få af Jer bliver ved og ved med KK - KK har ingen hverken politisk eller folkelig opbakning så hvorfor tager du det ikke af dit program?
Pris på ting er meget relativt, du kan kun styre en "fri" adfærd ved hjælp af afgifter og subsidier - ALT hvad du køber er er mere eller mindre afgiftsbelagt og at skille subsidiering fra afgifter kræver en begrænset tankegang.
Raymond

  • 0
  • 0

Altså en indirekte skat mere

Ja da, men det er jo så det modsatte af subsidier - altså at pengene ryger IND i statskassen - ikke UD.

for det vil jo stadigt - alt taget i betragtning - være meget billigere at lave strømmen med et KK

Så må du da først lige dokumentere at Dong (eller en anden) ville have forlangt mindre end 105 øre/kWh, hvis de skulle have bygget og drevet et KK-værk i DK stedet!

og der er jo kun OS til at betale det "fede tilskud" til staten - eller hur ?

Javist - skattestop er jo ikke gratis!

Løkkes vælgere bryder sig jo ikke om skat. Så vil de hellere betale skjult skat - også selvom de øvrige aktionærer og Siemens klasker sig på lårene af grin. ;-)

Men DU ved måske (og vil delagtigøøre os andre stakkels uvidende i), hvad den faktiske produktionspris fra Anholt bliver.

Mit bud:

Nok ikke meget under 105 øre/kWh. Da der jo kun var 1 udbyder der havde opstillingsfartøjer til rådighed ved udbudsrunden, nemlig A2SEA, så har Dong jo desværre været nødt til at betale alt hvad dette selskab forlanger, så der næsten ikke er noget tilbage til Dong :-(

Heldigvis er det jo så Dong der ejer aktiemajoriten i A2SEA :-))

Og så kommer det morsomme:

Siemens kom så lige - efter at have lavet en kæmpe rammeaftale på 2 GW møller til Dong - til at eje 49% af aktierne i A2SEA, kort efter Anholt-kontrakten - så nu kan vi danske elforbrugere dele de penge vi kaster efter Anholt 51/49 med tyskerne, inden de 76,49% af 51% af vores penge kommer tilbage til statskassen...! :-/

Sandheden om Anholts kostpris for produceret strøm, kendes nok kun af en meget lille snæver kreds, som holder til bag lukkede døre på Siemens' og Dong's direktionsgange.

Uden nogen forventning om at vide mere end det, tror jeg bare vi må acceptere at vi både som skatteydere og som elforbrugere, er blevet tørret rigtig godt og grundigt i røveren - og så lære at overlade al udformning af udbudsmateriale til de professionelle i fremtiden.

Hvis vi da kan finde nogen der ikke er ejet af Dong eller Siemens!

  • 0
  • 0

Jeg vil nøjes med at sige et stort tak til Dong for deres beslutning om ikke længere at opstille møller på land. Andre mølleopstillere skaber sig fjender i hobetal ved hensynsløst at ødelægge menneskers livskvalitet: Det kommer til at bide sig selv i halen.

Nogen kunne lære noget!

  • 0
  • 0

Uden nogen forventning om at vide mere end det, tror jeg bare vi må acceptere at vi både som skatteydere og som elforbrugere, er blevet tørret rigtig godt og grundigt i røveren - og så lære at overlade al udformning af udbudsmateriale til de professionelle i fremtiden.

Hvis vi da kan finde nogen der ikke er ejet af Dong eller Siemens!

Den er sgu meget nem.

Vi skal bare give fuld tillid til vindbranchen :-) Væk med alle tilskud, så må al opstilling foregå efter åben dør princippet.

Når der er tilstrækkelig aktivitet til at Energinet.dk vurderer projekter som sunde, så kan de etablere et koblingspunkt på 400kV-nettet. Resten kan mølleopsætterne og deres banker rode med.

Så må vi se hvad der kommer først møllernes gridparitet, armageddon, ragnarok. Det bliver et tæt kapløb.

  • 0
  • 0

Kommer Anholtparken til at optage i areal.

Inden for den plads, kunne man på land, have opsat solceller der på årsbasis kunne producere mere end DK,' s samlede årlige el-forbrug.....

Bare en tanke, for man kan faktisk nøjes med 64 Km2 til det. (150 Wp pr. m2)

Til en pris af 1,05 kr.på strømmen fra Anholt, ville den solcelleproducerede strøm endda være mere end konkurrencedygtig (dvs. billigere) rent prismæssigt - tankevækkende ......

  • 0
  • 0

Inden for den plads, kunne man på land, have opsat solceller der på årsbasis kunne producere mere end DK,' s samlede årlige el-forbrug.....

Du glemmer, at det kun er et areal med restriktioner, og at vindmøller og solceller supplerer hinanden, man kan ikke sige at der kun er plads til den ene energiform.

Fiskene svømmer lige så godt rundt og søger føde mellem vindmøllerne, eller skal vi sige mellem vindmøllesoklerne, og den luft der undviger møllerne nedenom vil med øget lufthastighed mod vandoverfladen ilte vandet lidt mere, skyggerne fra tårn og vinger er også betydeligt mindre end de ville være fra 88 km² solceller.

I øvrigt er det heller ikke rigtigt eftersom du ikke kan opbevare alt den varme tabsfrit fra sommer til vinter, og at en ydelse på 150 Watt per kvadaratmeter ikke vil kunne opnås i ret mange timer om året.

  • 0
  • 0

... og jeg kan ikke svare på alle indlæg.

Til Flemming Rasmussen kan jeg oplyse, at de 1,5% var om ikke helt kendt pga. usikkerheden om geoteknikken, så i hvert fald forventet på udbudstidspunktet, og de er derfor regnet ind i DONGs pris allerede.

Tak til Søren Lund for nogle gode fakta om bl.a. elpriser i DK-Vest. Jeg kan tilføje, at man i regnestykket om den garanterede pris på 1,05 kr/kWh skal huske, at det kun er garanteret for 50,000 fuldlasttimer, hvilket vil sige 11-12 år. Det betyder, at parken de sidste 12-13 år af den forventede levetid vil producere strøm til ren markedspris.

Til Poul Petersens forslag om solceller på det samme areal, så synes jeg ikke helt man kan sammenligne det. For vindmøllerne optager reelt kun en brøkdel af arealet. Resten kommer nærmest til at virke som et naturreservat for fisk, da der ikke må fiskes mellem møllerne, og har ellers en meget lille påvirkning af naturen. Det vil næppe være tilfældet, hvis man dækkede det samme areal med solceller.

Så forstår jeg ikke helt hvordan Poul Petersen kommer frem til at solceller er mere konkurrencedygtige en havmøllestrøm til 1.05 kr/kWh (i halvdelen af anlæggets levetid). Det er mig bekendt noget under den pris som solcellestrøm afregnes til både i DK og i Tyskland.

  • 0
  • 0

Det betyder, at parken de sidste 12-13 år af den forventede levetid vil producere strøm til ren markedspris.

Næsten uanset prisen, er der vel god grund til bygge så mange moeller som muligt, mens der stadig er 'billige' kulstoffer.

  • 0
  • 0

Det er mig bekendt noget under den pris som solcellestrøm afregnes til både i DK og i Tyskland

Ja, men kig på spidsbelastning og solceller. Herovre falder de næsten sammen, når airconditionere sluger til sig. Vores lokale statsregering investerer stærkt i solceller, da der menes at kunne spares bygning af et par nye kraftværker og en meget dyr udbygning af distributionsnettet.

(Sjovt nok har vi endnu ikke lært at bruge 'jordkulde'.)

  • 0
  • 0

... og jeg kan ikke svare på alle indlæg.
Til Poul Petersens forslag om solceller på det samme areal, så synes jeg ikke helt man kan sammenligne det. For vindmøllerne optager reelt kun en brøkdel af arealet. Resten kommer nærmest til at virke som et naturreservat for fisk, da der ikke må fiskes mellem møllerne, og har ellers en meget lille påvirkning af naturen. Det vil næppe være tilfældet, hvis man dækkede det samme areal med solceller.

Så forstår jeg ikke helt hvordan Poul Petersen kommer frem til at solceller er mere konkurrencedygtige en havmøllestrøm til 1.05 kr/kWh (i halvdelen af anlæggets levetid). Det er mig bekendt noget under den pris som solcellestrøm afregnes til både i DK og i Tyskland.

Ved et anlæg i den størrelse og kapacitet kan det formentlig bygges (på land forstås) til fornuftige penge, og dermed vil man kunne producere strømmen på solceller til noget der ligner 80-90 øre pr. Kwh. Dermed er der plads til en avance på 15-20 øre pr. Kwh hvis man fik samme afregning. Men det vil kræve samme afregning i 30 år.

Naturligvis kan man ikke sætte solceller på havet, men da arealet jo udtages fra "produktion" her fiskeri, sejllads m.v. er det alligevel tankevækkende.

Det er for øvrigt fint med et "refugium" for det marine liv i området, og min poiente var såmænd også bare, at kunne ville man give 1.05 kr pr Kwh for VE strøm, ja så er der også forretning i, at lave strømmen på solceller på land.

Areal til det er der masser af. Vi skal "kun" bruge omkring 65 Km2 for at lave et anlæg der kan dække DK's forbrug.

Der bliver dog lige et par problemer med udligning i forhold til døgn og sæson - sommer / vinter :)

  • 0
  • 0

Tak til Søren Lund for nogle gode fakta om bl.a. elpriser i DK-Vest. Jeg kan tilføje, at man i regnestykket om den garanterede pris på 1,05 kr/kWh skal huske, at det kun er garanteret for 50,000 fuldlasttimer, hvilket vil sige 11-12 år. Det betyder, at parken de sidste 12-13 år af den forventede levetid vil producere strøm til ren markedspris.

Det er vi helt enige om - dog lige med den krølle, at den de sidste 13-14 år vil komme til at producere til rene driftsomkostninger (8-10 øre/kWh), som vil blive afregnet til markedspris.

Konsessionsprisen er jo beregnet til at dække (tilbagebetale) investeringen, med renters renter, hvorefter der kun er driftsomkostninger tilbage.

I klar formodning om at Anholt reelt ikke koster Dong i nærheden af koncessionsprisen at bygge, vil den være tilbagebetalt længe før de 11-12 år, som med de 1,5% er blevet endnu kortere.

Den vil for Dong's vedkommende nok snarere være tilbagebetalt på max 9 år, hvorefter den først indtjener 105 øre/kWh minus driftsomkostningerne i 2-3 år, og derefter markedsprisen minus driftsomkostningerne i de resterende 13-14 år, plus de år den evt får lov at producere videre, udover designlevetiden.

  • 0
  • 0

Altså en indirekte skat mere - for det vil jo stadigt - alt taget i betragtning - være meget billigere at lave strømmen med et KK - og der er jo kun OS til at betale det "fede tilskud" til staten - eller hur ?

Mvh Flemming

Ja hvis man ser bort fra kendsgerningerne så er der ingen tvivl om at KK er både det billigste og reneste alternativ. Bare spørg Japanerne.

  • 0
  • 0