Liv på Mars eller ej? Det er det store spørgsmål, som forskerne arbejder ihærdigt på at finde ud af.
Indtil videre har flere teorier peget i retning af, at der godt kan have været liv, fordi formationer i eller lige under overfladen tyder på vandstrømninger med fornuftige temperaturer til liv.
Men nu mener et hold forskere fra Frankrig og USA, at planeten måske har været al for varm til beboelse, i hvert fald i de helt tidlige år.
Det er leret på Mars' overflade, der har været under nøje granskning siden 2005, da det blev fundet på planetens sydlige halvkugle. Lertyper og spor i ler kan nemlig være en solid indikator for, præcis hvor varmt der har været, og om og hvordan vandet har flydt.
Den hidtidige forskning har peget på, at der godt kan have været liv på Mars, fordi betingelserne lige under overfladen har tilladt det. Hulrum indikerer vandforekomster, og beskyttelsen under overfladen har gjort liv muligt, fordi vandet ikke er lynfordampet eller frosset på grund af manglende atmosfære.
Men det fransk-amerikanske forskerhold mener altså, at sporene i leret lige så godt kan være formet af vulkansk lava, og i så fald har mikroorgnismer ikke haft gode livsbetingelser, skriver Los Angeles Times.
En af forskerne, amerikanske Bethany Ehlmann, som er planetgeolog på Caltech, Nasas Jet Propulsion Laboratory, siger til avisen, at teorien især er i konflikt med to almene teorier om leret på Mars.
Den ene er teorien om, at leret på Mars' overflade er blevet til, fordi flydende vand har blandet sig med omkringliggende mineraler, såsom jern og magnesium.
Den anden er teorien om, at der eksisterende flydende vand under overfladen, som gav glimrende livsbetingelser, indtil vandet kom i karambolage med mineralerne og i stedet blev til ler. Og eftersom ler er godt til at indfange organismer, ville man formentlig senere kunne finde spor af disse i leret i dag.
Læs også: Tegn på søer af flydende vand på Mars
Men hvis ingen af de to vandteorier holder, fordi der lige så godt kan have været tale om vulkansk aktivitet, så er der nok ikke så meget at komme efter, pointerer Bethany Ehlmann.
»Leret blev i givet fald til, da lavaen blev kølet ned fra 1.500 grader. Det ville ikke være et godt levested,« siger hun til Los Angeles Times.
Selve teorien om, at der er tale om magma og ikke lunkent vand, er opstået, efter at forskerholdet har sammenlignet mineralerne på Mars med mineraler fra størknet magma fra bl.a. Fransk Polynesien, hvor vanddamp netop har fundet vej fra Jordens indre og ud.
På vejen har dampen formet bobler i magmaen, indeholdende ler, der ligner det på Mars. Og det er blevet formet af vandrig magma, som hang fast mellem basaltens krystaller. Da magmaen så kølede ned, blev leret dannet.
En høj grad af vand og klor har været nødvendig, for at leret kan være blevet til på denne måde, men sammenligninger med Mars-meteoritterne viser, at det godt kan have været tilfældet, skriver det franske forskningsinstitut CNRS i en pressemeddelelse. Foruden Bethany Ehlmann består forskerholdet af seks forskere fra dette institut.
Dog udelukker denne teori ikke nødvendigvis de to andre, slår en uvildig forsker fast i Los Angeles Times. Han nikker anerkendende til den nye teori, men påpeger, at den ikke forklarer de spor på Mars' overflade, der ser ud, som om der har flydt vand.
Den forklarer heller ikke, hvorfor der er fundet blåbærformede forekomster af jernmalmen hæmatit, som geologer mener har fået sin form af flydende vand.
Men, skriver CNRS, så kan den nye teori i hvert fald rydde op i tvivl om årstal. For tidligere teorier om, at der var vand på Mars for 4-4,5 milliarder år siden, bliver skudt ned af magma-teorien. Til gengæld kan der godt have været vand langt senere, såsom for 3 milliarder år siden. Så det snævrer om ikke andet tidsperioden ind for, hvornår der kan have eksisteret liv.
Alt dette skal Mars-bilen Curiositys nuværende færd være med til at kaste mere lys over.
Artikel i Nature
Artikel i Los Angeles Times
Pressemeddelelse fra CNRS
Det har jo vist sig at det på jorden har været overordentlig svært at udrydde livet. Det har ellers ikke manglet på forsøg gennem jordens historie, men hver gang er livet vendt tilbage og taget kontrol. Så det bedste bevis for at der ikke har været liv på Mars, er at der ikke er liv nu.
Nu er det jo ikke videnskab.dk, men jeg synes alligevel at videnskabelige spørgsmål også skal ses i en videnskabelig kontekst, for at give mest mening.
Det sjove og drilske ved spørgsmålet "har der været liv på Mars", er, at det kun kan besvares videnskabeligt, hvis det kan bekræftes positivt - hvis der findes tegn på tidligere liv.
Så længe der ikke findes tegn på tidligere liv, så kan man, med gode videnskabelige argumenter, blive ved med at lede.
Man kan nemlig ikke bevise et negativt argument videnskabeligt - altså at noget IKKE findes.
Man kan dog godt argumentere ved at sige, at man har ledt "over alt" og ikke fundet noget, og derfor er det IKKE sandsynligt, det man leder efter findes. Men bevise det, kan man ikke.
Nu er jeg også af den opfattelse af beviser hører hjemme i matematik og retssale. I videnskabens verden handler det om at over-bevise. Du skal kunne argumentere så godt for din idé, at andre accepterer den, enten ved at efterprøve idéen selv, eller acceptere de resultater du præsenterer.
Så det korrekte videnskabelige spørgsmål mener jeg må være: Har vi fundet tegn på tidligere liv på Mars? Skal vi fortsætte med at lede? Hvad leder vi efter? Hvordan skal vi definere liv som et videnskabeligt begreb?
Livet på jorden har udviklet sig inden for et relativt snævert fysisk område (indenfor atmosfæren og i havet) og ved relativt lave temperaturer. Man kan altid diskutere om livet er "forsøgt udslettet" og "vendt tilbage og taget kontrol". Det betragter jeg som en mere filosofisk vinkel. Men...
Det der undrer mig aller mest er, hvad der "driver" molekylerne til at forme de biologiske mekanismer. Er der en fællesnævner i det system der driver en form for energiomsætning, der så bare mere eller mindre tilfældigt har skabt det biologiske liv, fordi det var den mest effektive måde at omsætte energi på?
Jeg ser med måben og undren på katten der går forbi mit vindue - hvorfor i alverden har universet brug for en kat?
Jeg ser med måben og undren på katten der går forbi mit vindue - hvorfor i alverden har universet brug for en kat?
Det har du fuldstændig misforstået - det er katten der har haft brug for et univers, og derfor er der et ;-)
M
Har der været liv på Mars eller ej? Ny forskning hælder mod et nej, analyser af ler afslører, at planeten formentlig har været 1.500 grader varm engang.
Jorden har vel ogsaa været saa varm en gang. Heraf følger, at der intet liv er paa jorden. :-)
Det der undrer mig aller mest er, hvad der "driver" molekylerne til at forme de biologiske mekanismer. Er der en fællesnævner i det system der driver en form for energiomsætning, der så bare mere eller mindre tilfældigt har skabt det biologiske liv, fordi det var den mest effektive måde at omsætte energi på?
Et tidevand på hundrede meters højde plaskede mod vulkanøerne, og skabte i løbet af få millioner af år en ursuppe, men masser af oplagret energi. Denne energi blev udløst, eller spist af det første liv.
Jeg ser med måben og undren på katten der går forbi mit vindue - hvorfor i alverden har universet brug for en kat?
Kattens funktion er at indsamle og forbruge den energi, som er oplagret i form af mus.
Kommentarer (5)