Nu har alle debattører kunne følge med i diskutionen om bandeord foranlediget af Tine Havkrog Brandenborg. Og Rolf Ask Clausen har tydeligt indikeret, at debatten er rettet mod debattørerne og ikke mod skribenterne.

[b]Alligevel[/b] vil jeg mene, at et ord som "bæ" er barnligt, useriøst og forfladigende - og enhver seriøs journalist burde holde sig for god til at bruge det i en overskrift i et seriøst medie...

Den sprogligt korrekte term må være afføring - og dét er ikke engang akademisk, selv fru Jensen kan forstå det!

Hvad bliver det næste? Pubæ? Pøller?

Teksten i artiklen er sober, og Sanne Wittrup plejer ikke at skrive den slags, så mon ikke en eller anden netredaktør syntes, artiklen skulle krudtes lidt op. Lav det bare om igen!

Tak for opdateringen - nu passer overskriften til artiklens i øvrigt velskrevne og interessante tekst!

"Spektret sendes videre til en computer, der tolker det og dermed kan afsløre, om der er fækal forurening i vandet – ned til bare to promille."

Det svarer til 2 L lort pr. m3! Hvis det først er ved så høje koncentrationer der slås alarm er det vel alt for sent?

Da tolerencen er 0 ved drikkevand of omkring 200 CFU/100ML så ja!
Der må menes/forstås noget andet.

Den sprogligt korrekte term må være afføring - og dét er ikke engang akademisk, selv fru Jensen kan forstå det!

Blot helt kort. Vi er enige. Overskriften er ændret.

Hehe, jeg har et ret anstrengt forhold til kommentarer på ing.dk der surt proklamere, at en nyhed er set før - og nu laver jeg selv samme nummer (undskyld): Jeg havde en meget beskedent bidrag til et "ud-af-laboratoriet" massespektrometer i slutningen af 90'erne, som var tiltænkt vandværker, så der kunne laves konstante real-time målinger på stedet. Pointen var at der kunne måles mere præcist, der kunne reageres hurtigere og man slap for sende samples afsted til analyse. Der var bare ingen der var interesseret i at se alle de ting i vandet som udstyret kunne måle. Sådan går det ofte når grundforskning og virkeligheden kolliderer. Nu er det så tilsyneladende et fotospektrometer der er tale om. Det er sandt at sige nok også mere velegnet til folk uden hvide kitler på. Spændende projekt!

Som en anden har bemærket må dette defineres nøjere. Og hvordan skelnes mellem fækale og ganske almindelige bakterier?
Jørgen

Som deltager i det omtalte projekt vil jeg gerne benytte muligheden for at give mit besyv med.

Målemetoden er rettet mod fluorescerende organiske stoffer, som der findes en lang række af i naturen. Der er altså ikke tale om en direkte måling af bakterier, men snarere en måling ændringer i mængden og sammensætningen af vandets kulstofpulje. De 2 promille spildevand, der på nuværende tidspunkt kan detekteres svarer til ca. 50 mikro-g C/L.

Der er ingen tvivl om at en forurening af denne størrelse må betegnes som kraftig og sundhedsskadelig, men jeg stiller mig dog tvivlende overfor om den kan lugtes eller smages.

Det er rigtigt, at de målemetoder man anvender i dag i drikkevandsovervågningen er meget mere fintfølende end fluorescensmålingerne. Problemet med den nuværende overvågning er, at den er baseret på yderst sporadiske (omend fintfølende) stikprøver med en meget lang responstid (typisk 2 - 7 dage). De konventionelle metoder kan derfor i sagens natur ikke anvendes til early-warning, men er snarere redskaber til myndighedskontrol og kildesporing.

Målemetoden udvikles derfor som et supplement til den nuværende kvalitetskontrol og forventes at blive anvendt i kombination med andre typer af online sensorer (f.eks. ledningsevne, turbiditet og temperatur).

Hvis man gennemlyser vandet med UV-stråling i stedet, så slipper man helt for at detektere hvorvidt eller ej der er fækal forurening i drikkevandet: Man slår simpelthen de sygdomsfremkaldende mikrober ihjel med UV-lys: Den klare både bakterier og parasitter.