Ny landevejscykel ændrer form efter bakkerne i landskabet

Firmaet bag den berømte cykalanhænger Bugger har skabt en ergonomisk cykel, hvor styr og saddelpind ændrer størrelse, når stigningerne på ens rute skifter.

Amerikanske designere har skabt en helt ny konceptcykel, der udforsker muligheden for, at cyklen ændrer form alt efter stigningerne på ens rute. Cyklen går under navnet Cerv, Continuously Ergonomic Race Veichle, og varierer længden af saddelpinden og styret.

På nedkørsler bliver saddelpinden og styret sænket for at give cykelrytteren en lav og udstrakt position, mens saddelpind og styr bevæger sig den modsatte vej ved opkørsler, for at cykelrytteren kan cykle mere oprejst.

Bevægelsen af styret betød, at designerne fra firmaet Cannondale måtte opfinde en ny måde at styre forhjulet, da den klassiske forgaffel måtte droppes. Løsningen blev et system, hvor aksler overfører bevægelsen fra styret til forhjulet gennem et lukket system i stellet. Saddelpinden kan bevæges 10 cm op og ned, mens styret kan bevæge sig 8,5 centimeter.

(Foto: Cannondale)
Første mock-up skabt af Cannondales udviklere, da de skulle skabe kraftoverførslen fra styr til forhjul. (Foto: Cannondale)

En lignende kraftoverførsel finder sted mellem pedaler og baghjul, hvor kæden er droppet.

Cerv-cyklen blev præsenteret i en lukket glasmontre på den tyske Eurobike-messe for nylig, og det er et meget rammende symbol på Cannondales lukkethed omkring yderligere detaljer.

Cannondale har altid været kendt for deres fremsynede cykelkoncepter, der blandt andet omfatter foldecyklen 'Ville' og damecyklen 'Dutches', der havde et helt særligt kranksæt. Mest kendt er virksomheden for 80'er-cykelanhængeren Bugger, hvor børn sad omvendt og kiggede bagud.

Cannondale blev grundlagt i 1971 og startede med at producere rygsække til campingformål, men laver i dag et utal af cykler og har også været sponsor på det italienske cykelhold Liquigas-Cannondale, hvor profiler som Ivan Basso og Vincenzo Nibali har deltaget.

Selvom Cannondale er en amerikansk virksomhed i Connecticut, er al produktion blevet outsourcet til Kina og Taiwan.

Kommentarer (8)

transformer cykel, som i et snuptag kunne ændres mellem komfort og racer indstilling.
Trædecyklen er slet ikke færdigudviklet. Den vigtigste faktor er dog stadigvæk en cykelsti uden bump og huller. Det har cyklister drømt om i 150 år.

  • 0
  • 0

På billedet angives målene: 100 mm for sadelpinden (ikke 100 cm) og 85 mm (ikke 85 cm).

Hvis sadelpinden kunne forlænges med en meter, så skulle der også ske noget med cyklistens ben...

  • 0
  • 0

På billedet angives målene: 100 mm for sadelpinden (ikke 100 cm) og 85 mm (ikke 85 cm). Hvis sadelpinden kunne forlænges med en meter, så skulle der også ske noget med cyklistens ben...

Skal Avatarer ikke også have noget at cykle på? ;-)

  • 0
  • 0

Den ser ganske rigtig tung ud. Fordelen skulle være en mere strømlinet kørestilling på nedkørsler. Men hvis man sætter det dobbelte til på opkørslen, skal vi næppe forvente at se den i Tour de France. Og for almindelige cyklister tror jeg, prisen vil være prohibitiv og konceptet noget upraktisk.

  • 0
  • 0

Fantastisk! Hvis man lavede vakuum i rørene og fyldte brint i ringene kunne man nok skrabe yderligere en snes gram af. Vi der ligger nogle kilo over den absolutte kampvægt vil dog nok starte med at høvle lidt af sidebenene.

  • 0
  • 0

Måske der kommer en avatar-cykel en dag. Men indtil da må vi hellere være helt korrekte og skrive, at saddelpinden kan flytte sig 10 centimeter, mens styret kan flytte sig 8,5 centimeter. Tak for opmærksomheden.
Mvh Thomas Djursing, journalist på Ingeniøren.

  • 0
  • 0