Det findes noget der hedder Black Salve, som er baseret på Blod urt. Det kan købes på nettet. Det skulle tilsyneladende fjerne hudkræft, vorter og andre skumle ting i huden. I må selv google lidt efter det, der ligger nogle fantastiske videoer på youtube der viser hvor godt det virker.

Er denne slags behandling virkelig fremskridt? At lade patienten lide og leve med viden om det uundgåelige endnu længere. At trække pinen ud, rent ud sagt. Ikke kun for patienten, men også for de pårørende. Facit er jo kendt.

Det synes jeg ikke.

Og fra et lidt kynisk synspunkt koster disse livsforlængende behandlinger som regel en bondegård, penge der nødvendigvis må tages fra andre grupper, herunder grupper, der ikke får nødvendig men billig støtte, i mange, mange leveår. Hvor mange hjemmehjælpertimer kan man købe for én af ovenstående behandlinger? To-tre årsværk?

Der findes flere alternative måder at bekæmpe cancer på, men problemet er at disse naturbaserede præparater ikke kan patenteres og derfor er de uinteressante for industrien. Husk, syge mennesker er guld.

@Michael Eriksen
Jeg gik ind på denne artikel udelukkende for at se hvem der kom først med den type kommentar

Denne nyhed er interessant, den er en del af den uendeligt lange kamp imod kræft, et lille skridt men ikke alligevel et skridt i den rigtige retning.
Det næste kunne være en videreudvikling der forlænger yderligere, eller måske endda kan forebygge hudkræft.

Det kaldes forskning, og forskning koster.
Men man kan selvfølgelig lade al forskning stoppe hvis det ikke er en mirakel medicin fra starten.

Eks.
x har fundet et middel der kan forhindre hudkræft helt og aldeles, MEN MEN det kan altså ikke forhindre alle de andre kræft former "due ikke væk"

Det kaldes forskning, og forskning koster. Men man kan selvfølgelig lade al forskning stoppe hvis det ikke er en mirakel medicin fra starten.

Nu kender jeg en del til forskning selv (har en ph.d) og til meningsløs forskning.

Det er ikke selve det kliniske forsøg, der er problemet. Problemet er det efterfølgende politiske pres for at tilbyde eksperimentelle behandlinger til alle, og hvor den sundhedspolitiske administration ikke kan/vil sige fra - for det giver jo deres område flere penge. Ikke til gavn for patienterne eller de pårørende, kun deres eget ego.

I betragtning af at ungdomsleukemi gik fra en dødsdom til at have en god behandlingsrate ved optimering af doser, kombinationer og timing af eksisterende medikamenter så er det her et stort fremskridt og store muligheder. Især eftersom det åbenbart giver patienterne bedre livskvalitet i slutningen af deres liv.

Sådan ser vi så forskelligt på sagen.
Jeg der for eksempel.
En mulighed for at udvikle en forebyggende salve/medicin der eventuelt i fremtiden kan bruges enten før solbadning eller efter en solskoldning.

Og forskernes finanser kommer blandt andet fra de offentlige kroner der eventuelt bruges enten i forsøg eller ved brug af den eksisterende/forsøgs medicin, der som du rigtig nok siger kan være dyrt, men i sidste ende er der ofte en besparelse at hente.
Dermed ikke sagt at man skal kaste sig over et hvert produkt der dukker op. Nogen gange er det en blind gyde, andre gange en succes.

Men koldt og kynisk tale om at det kun er for deres eget ego er godt nok begrebsforvirring der vil noget.
EGO på den måde du udlægger det er det man kalder egoisme som jeg,mig kun mig ingen andre.
Det andet EGO er det jeg kalder overlevelsesinstinktet som handler om, kunne jeg bare få en chance til at leve bare et lille stykke tid mere, det er svært at give slip. Jeg er styret af empati i mange henseender, dog ikke i så høj en grad at jeg smider al fornuft over bord, men nok til at forstå de mennesker der gerne vil have det sidste med, de pårørende der gerne vil det bedste for deres kære.
Dette er ikke egoisme i den negative forstand, det er følelser.

I mange år er der forsket i hvad kræft er, og medicinal industrien har fundet på bedre produkter til at behandle kræft, men har man fundet årsagen NEJ og atter NEJ fordi det er man ikke interesseret i. Kræft er en guldgruppe for medicinal industrien og den har den ikke tænkt sig at slippe. Mange flere mennesker dør stadig af kræft, og den medicin man giver er som at tisse i bukserne. Det varmer kun i kort tid.
Dem som tror at lægerne kan helbrede kræft patienter bør nok læse Andreas Moritz bog Kræft er ikke nogen sygdom,det er en overlevelsesmekaniske så kan det være at man kommer på andre tanker, og får øjnene op for hvorfor medicinal industrien ingen interesse har i at finde årsagen til kræft.

@Jannik og Lars

Man kunne også tage den indstilling, at det nok var kommet frem hvis der rent faktisk var evidens for at det virkede!!!!

Fuldstændig det samme, som at Humlegaarden i mange år har fået sig betalt 1200 kr pr skud C-vitamin dagligt for forhåbningsfulde og godtroende kræftpatienter. Skandaløst. Godt de gik konkurs.....

Hvis der er evidens for dets virkning, så skal det nok komme på markedet. Der er mange muligheder for patentering omkring naturmedicin, dog ikke produktet selv. Ekstraktionsmetoden derimod......

Hvis og hvis, min røv er spids og månen var en grøn ost.

Humlegården er ikke gået konkurs. Aktiviteterne stoppede for nogle uger siden grundet Finn Skøtt Andersens pludselige død. Om der er en realistisk mulighed for at videreføre den kan jeg ikke sige. I modsætning til dig ved jeg lidt om Humlegården, idet jeg har mødt en del mennesker som er blevet hjulpet der.