Der er intet nyt her, der er et hav a tilsvarende turbiner på nettet

http://www.aerotecture.com/projects_mlh.html

Jeg var også sikker på jeg havde set det før, mange andre stedet.
Men så skulle den unge ingeniør forklare hvad der er så banebrydende ved hans "opfindelse".

Det er vel nok at den ikke støjer synderligt, ikke kan ses af naboer og betaler sig hjem på fem år? Der skal ikke altid kvantefysik til at lave noget nyttigt.

Det er vist bare at lade markedskræfterne gå sin gang.

Det er vel nok at den ikke støjer synderligt, ikke kan ses af naboer og betaler sig hjem på fem år? Der skal ikke altid kvantefysik til at lave noget nyttigt. Det er vist bare at lade markedskræfterne gå sin gang.

Prøv nu lige at sætte dig ind i tingene inden du svare ud i det blå
(ligesom dit svar i debat om Renault elbilen)
Det sidder jo altså tage i rundt i verden
Hvis du nu lige læste det første indlæg så er der et link http://www.aerotecture.com/projects_mlh.html

Og den jo ikke tjene sig ind på 5 år, et stort firma betaler ikke 2 kr/Kwh.

Den størrelse mølle skal efter planen være i stand til at producere 60.000 kWh om året. Det skal ses i lyset af antallet af fuldlasttimer på cirka 1.500

Pris pr. mwh for vindel er 28 øre kwh, 60000 x 0,28 = 16800.i årsindtægt kontra investering på 500000 giver 3,36%. Herfra skal trækkes afskrivning og vedligeholdelsen, Alene afskrivningen skal være 30 år uden forrentning og vedligeholdelse.

Så hvis der skal økonomi i løsningen, ja så skal PSO-midlerne i drift.

Men grundideen om energikilde i tæt sammenhæng med forbruger er da interessant ud fra andre kriterier som infrastruktur mv.

Ideen med placeringen er ganske udmærket, hvem der så end har fundet på den.

Men denne mølletype kan netop placeres(og afdækkes) så den ikke generer nogen med sin rotation.

Men den aktuelle konstruktion har et bestrøget areal på 108 kvadratmeter hvilket svarer til en trebladet mølle med en diameter på 11,5 meter. Skal vi være venlige at tro på, at den vil 69% mere energi fra sig ved denne placering så øger vi diameteren til 15 meter.

Det er en sådan mølle den skal prissammenlignes med

Måske er det nye, at møllen skal sidde på "kanten af en industribygning" og ikke på taget?

Når opfinderen henviser til trykket nedefra når man står på en skrænt, kunne man få den tanke at det ikke er vinden hen over taget, som i det link der henvises til i to kommentarer, det handler om, men vinden som rammer bygningen og presses lodret opad - og her rammer en mølle som sidder på facaden øverst, hvor vindhastigheden må være størst.

Ja jeg gætter bare, det er ikke så gennemskueligt i artiklen.

Prøv nu lige at sætte dig ind i tingene inden du svare ud i det blå (ligesom dit svar i debat om Renault elbilen)

Har jeg sagt det er nyt eller revolutionerende? Har jeg sagt økonomien er garanteret? "Bagmændende" siger den kan tjene sig hjem på fem år, og jeg siger at "markedskræfterne gå sin gang." Hvis ikke det er et udtryk for skepsis fra min side af, så ved jeg ikke hvad. Læs hvad der står, tak.

Renault-diskussionen er off-topic.

der er allerede bygget tage i usa med rundede kanter for at udnytte dette princip sammen med horisontale darrius møller ..

whats new here ????

Jeg bliver glad for at se, at der endelig er en ung ambitiøs ingeniør som prøver at løse miljø udfordringerne på en simpel og lavteknisk niveau. Han prøver da at komme med en ide, som Danmark (Dig og mig) måske kan profitere på i fremtiden. Og hvad så om princippet er kendt.
Det er jo altid nemmest at komme med negative udtalelser. (Janteloven :(

Mere af disse ideer vil bare være dejligt.

Jo det er da prisværdigt.

Hvorfor gøre det småt og dyrt, når det kan gøres stort og billigt. ?

Jeg bliver glad for at se, at der endelig er en ung ambitiøs ingeniør som prøver at løse miljø udfordringerne på en simpel og lavteknisk niveau. Han prøver da at komme med en ide, som Danmark (Dig og mig) måske kan profitere på i fremtiden. Og hvad så om princippet er kendt. Det er jo altid nemmest at komme med negative udtalelser. (Janteloven :( Mere af disse ideer vil bare være dejligt.

det har jo intet med jantelov at gøre , men når man ligefrem skriver han er fadder til opfindelsen er det vel på sin plads at komme med kritik !??

raket folkene på holmen skriver jo heller ikk at de har opfundet noget nyt der hedder en raket , tilgengæld skriver de masser af referancer til dem deres ideer bygger på .

........er ikke ansvarlig for journalistiske formuleringer Michael Ebbesen.

Du hører måske til dem hvor det Politiken og Ekstrabladet fremkommer med er sandheden.

........er ikke ansvarlig for journalistiske formuleringer Michael Ebbesen. Du hører måske til dem hvor det Politiken og Ekstrabladet fremkommer med er sandheden.

istedetfor at du prøver at gøre dig til smagsdommer for hvem og hvad der skriver/fortæller og har patent på sandheder i denne verden , kunne du jo stilfuldt fortælle hvad sandheden i virkeligheden er .. du virker jo som om du ligger inde med netop den .. fortæl fortæl .. im all ears :-)

Det er jo kun godt hvis udviklingen af tagmøller begynder for alvor. At det danske projekt tydeligvis "låner" ideer og inspiration fra Bill Beckers og andres arbejde gennem mange år, er jo ikke nødvendigvis dårligt. I pionerarbejde er det tværtimod en fordel at dele viden og ideer.
Og der er betydelige forskele i designet af selve turbinen, så fakta på de danske forsøg skal blive interessante at følge. Desuden forestiller danskerne sig at deres mølle kan være tre meter i diameter og hundrede meter lang, ifølge Grenaa Bladet.
Det der alligevel giver en lidt bitter smag i munden er at Edgeflow er blevet premieret af Climate Cup, for deres innovative løsning, altså at det er lykkedes at få et patent på at ligge denne mølletype ned. Det giver en fornemmelse af at projektet fra ide til prototype også har flyttet sig væk fra pioner ånd og fremme af alternativ og lokalt produceret energi.

I det hele taget er en egentlige historie ikke vindenergi, men at Danmarks tekniske universitet konstruerer virksomheder der ikke producerer meget andet end luftkasteller.

Mere på tagmøller:
http://www.youtube.com/watch?v=KMqpGwHW1Sk

Hvad betaler industrien for el ? Det er mindre end husholdninger.

Det "nye" i møllen er nok det danske afgiftssytem - virksomhederne kan få elproduktion på egen side af elmåleren og derved undgå elafgiften. Det plejer man at gøre med brændstofmotorer, men her gøres det med en brændstofpris på nul øre. Spørgsmålet er om den lokale vindressource er tilstrækkelig til at forrente startomkostningen.

Alt efter hvad industrien egentlig betaler for el, kan den beregnede elpris for denne mølle godt være profitabel ved måske 1kr.

Hvad er det der der gør det så fantastisk at producre el på taget af en industribygning. ?

Og så betale en krone for hver kWh, eller hvad det nu ellers beløber sig til.

Jeg mener, der er opfundet og udviklet vindmøller til både landjorden og havet, som kan levere til en noget lavere pris. Der er forresten også etableret / eller planalgt kabler til at transportere den producerede vindkraft rundt i systemet.

..

En mølle til 500.000 kr, som producere 60.000 kWh om året og som finanseres med et 4% lån over 20 år (12 terminer om året, 12 rentetilskrivninger om året, ultimo betaling), vil koste 36.358,82 kr i ydelse om året. Det giver en kapitaliseringspris på 60,60 øre/kWh. Dertil skal lægges o & m, formodentlig 7 øre/kWh, så kigger vi på en samlet pris på 67,60 øre/kWh. Så er der behov for lagring af strøm, hvis ikke der findes en nettomåleordning.

De 500.000 er jo ikke beskrevet om det er for selve møllen eller det er komplet monteret og tilkoblet elnettet.?

Produktionen er vel også et skøn eller en form for beregning.?

Har den været i drift og blevet målt effektivitet på ?

De 500.000 er jo ikke beskrevet om det er for selve møllen eller det er komplet monteret og tilkoblet elnettet.? Produktionen er vel også et skøn eller en form for beregning.? Har den været i drift og blevet målt effektivitet på ?

Hvis de 500.000 kr kun er møllens pris, så bliver strømmen fra den endnu dyrere. De 60.000 kWh i årsproduktion er antageligvis et skøn og er afhængig af placering.

Vinden bliver ikke kun presset opad af bygninger, den bliver også presset mod siden. Så en placering lodret på hjørnet af en bygning vil også fungere, og vil formentlig virke i flere vindretninger. Allerbedst vil være en placering i mellemrummet mellem to bygninger, der næsten mødes hjørne-mod-hjørne.

Et udmærket koncept, som jeg har set flere gange i Discovery-udsendelser, det er ikke noget nyt.
Men en meget smart ide, som sikkert vil blive anvendt mange steder, blot prisen pr kWh er konkurrencedygtig. Det er en ydeligere fordel at vindens hastighed nedsættes.

Mvh Per A. Hansen

SeaBased lover i forskellige artikler henholdsvis 60.000 kWh og 80.000 kWh per år , hvad der nok er at skyde temmelig højt over målet. Eftersom tilsvarende propelmøller ville yde en tredjedel eller det halve i forhold til rotordiameter og bestrøget areal.
Kalundborgmøllen SeaBased er ifølge aviserne en vandretliggende darrieux mølle med en rotordiameter på 2,2 meter og en længde på 12 meter. I fuld størrelse forlænges møllen til totalt 36 meter.
Alle små møller kører med en spidshastighed omkring 35 meter per sekund. Forsøgsmøllen i Kalundborg vil have en radius på 1,1 meter , der så vil give en rotoromkreds på (2 x pi x r) = 6,9 meter eller ca. 7 meter. Hvert sekund skal møllen derfor dreje 5 gange eller 300 gange i minuttet. Ikke underligt at forsøgs møllen faldt fra hinanden.
Sætter vi så det bestrøgede areal til 2,2 gange 12 så for vi 26,4 kvadratmeter. Små møller yder fra 300 til 500 kWh per år per kvadratmeter. Så nævnte forsøgsmølle skulle så yde mellem 7.900 kWh og 13.200 kWh per år. Forlænges møllen til 36 meter vil den hvis den kan trække noget yde mellem 23.700 kWh og 39.600 kWh per år. Så der er langt op til 60.000 kWh. Specielt fordi darrieux konstruktionen i samtlige mig bekendte projekter desværre yder meget mindre end de dårligste propelmøller.
Facit må derfor være at Kalundborgmøllen i en 36 meters version yder under 23.700 kWh . Så det ser ud til konceptet er voldsomt overvurderet.
I andre aviser står der 80.000 kWh per år. Men det er nok samme koncept i en 3 meter diameter version.
En sådan mølle vil have en radius på 1,5 meter og dermed en omkreds på 9,42 meter, som følge af ovennævnet vil give 3,7 omdrej per sekund eller 222 omdrejninger i minuttet.
Et bestrøget areal på ( 3 x 12) i midtermodulet og 36 gange 3 som total = 108 kvadratmeter.
Et sammenligneligt produktionstal vil derfor ligge på 32.400 kWh per år , hvilket også er langt fra 80.000 kWh og det halve af 60.000 kWh.
Darrieux møllen trækker kun på forsiden. På siderne yder den ingenting. På bagsiden møder den en opbremset vind og vil derfor bremse den rotor der ligger fremme i vinden. Kun meget meget store darrieux koncepter spås en fremtid.
Darrieux konceptet er udviklet til vandturbiner, der er kapslet inde i et rør. I luft går vinden bare udenom. Måske kan Kalundborg Projektet SeaBased yde lidt mere på placeringer opad store flader, men det kan propelmøller også. Og de er langt mere effektive.
Ian Jordan
http://www.nive2.dk

Der skal stå EdgeFlow tre gange og ikke SeaBased.
Beklager fejlen Ian Jordan