Ny analyse: Enkle midler kan gøre transportsektoren mere grøn

Ny analyse gør op med billedet af transportsektoren som det sorte får i klimapolitikken. Det er tværtimod muligt at forbedre transportens CO2-regnskab betydeligt allerede i 2020 og ved hjælp af relativt moderate politiske initiativer.

Hvordan får vi transportsektoren til at bidrage markant til de store CO2-reduktioner, som Danmark skal gennemføre over de næste årtier?

Det spørgsmål har politikere, interesseorganisationer og forskere stillet sig selv talrige gange hen over de seneste år.

Udfordringen for politikerne er helt klar: I 2020 skal der være gennemført en 20 procent reduktion i CO2-udledningen fra den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor - det vil sige landbruget, boligsektoren og transporten.

(Tegning: Lars Refn)

Nu forsøger en analyse fra konsulentvirksomheden EA Energianalyse at give et bud på, hvordan man bedst og billigst kan sikre, at transportsektoren løser sin del af opgaven.

Og konklusionen er overraskende: Ved hjælp af relativt moderate politiske tiltag er det muligt for transportsektoren at give et væsentligt bidrag til, at Danmark kan opfylde sin ambition om de 20 pct. reduktion.

Kombiscenarier er fornuftige

»Kombiscenariet er fornuftigt at følge, fordi Danmark hermed kommer godt i gang med at forberede sig på de langsigtede, skrappe mål for CO2-reduktion. På kort sigt arbejder man med at gøre bilparken mere energieffektiv og indfase biobrændstoffer i henhold til målene fra EU. Og på længere sigt sikrer man, at elbilerne vinder indpas i større målestok,« forklarer partner i EA Energianalyse, Hans-Henrik Lindboe.

Han peger på, at kombiscenariet netop udnytter den kraftige udvikling, der foregår netop nu, hvor bilproducenterne sender stadig mere energieffektive biler på markedet samtidig med, at der sideløbende foregår en 'moderat ambitiøs' satsning på nye teknologier, som hermed lægger fundamentet frem imod den helt ambitiøse strategi om total uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Vent med elbilerne

Der er i dag tre hovedmuligheder for at nedbringe olieafhængigheden og CO2-emissionen: Øget brændstofeffektivitet, anvendelse af alternative drivmidler samt ny teknologi som f.eks. elbiler.

»Og den mest fornuftige og økonomisk ansvarlige strategi handler om at sætte gang i en udvikling inden for disse tre områder, men i forskellig takt. De lavthængende frugter skal plukkes først, mens de mere investeringstunge, langsigtede og komplicerede initiativer skal iværksættes mere forsigtigt,« siger Hans-Henrik Lindboe. Han peger på, at denne prioriteringsrækkefølge i øjeblikket ikke er en del af regeringens klimastrategi på transportområdet.

»Min vurdering er, at det er vigtigt at prioritere energieffektivitet højest og så erkende, at elbilerne først får betydning for alvor langt på den anden side af 2020. Hvilken rolle, biobrændstofferne skal spille, vil især hænge sammen med spørgsmål om bæredygtighed og ressourceknaphed. De spørgsmål må afklares frem mod 2020, efterhånden som vi ved, hvilken rolle de såkaldte andengenerations biobrændstoffer vil spille,« siger han.

Fastlæg samlet strategi

På den baggrund opfordrer Hans-Henrik Lindboe politikerne til at fastlægge en samlet transportstrategi for, hvordan man skal nå frem til reduktionsmålene.

»Herved kan bilfabrikker og lokale aktører i tryghed lægge deres strategier for forskning, demonstration og investeringer i Danmark, og bilejere kan købe bilerne med sikkerhed for, at reglerne ikke pludselig ændres. Ændringer i bilafgifterne kan f.eks. give store ændringer i brugtvognspriserne, hvilket kan give anledning til stor usikkerhed,« siger Hans-Henrik Lindboe.

På elbilområdet mener Hans-Henrik Lindboe først og fremmest, at det er vigtigt at afklare, hvordan elbilerne skal stå afgiftsmæssigt, når den eksisterende fritagelse udløber.

Herudover bør man sammen med aktører og kommuner fastlægge en ladestanderstrategi, således at man med nogenlunde sikkerhed ved, hvor man kan få ladet sin bil op både nu og i fremtiden.

Kommentarer (5)

Det er på tide, der bliver taget et opgør med vrangforestillingen om, at biobrændsler ikke udleder CO2.

Det er på tide, der bliver taget et opgør med vrangforestillingen om, at el til drift af forskellige "klimatiltag" udleder forskellig mængde CO2 pr. anvendt kWh el. F.eks. bliver el til elpatroner i fjernvarmesystemet sat til at udlede 0 g CO2 pr. anvendt kWh, mens el til varmepumper bliver sat til at udlede den mængde CO2, som den sidste producerede kWh fra et kulkondens elværk.

Hvilken CO2-udledning bliver el anvendt i elbiler sat til?

  • 0
  • 0

Det kommer vel and på strømmens kilde... Vindkraft vs. kulkraft. Hvorfor antages det ofte at den sidst producerede kWh stammer fra et kulfratværk. Det kan være gasfyret, eller være lagret (f.eks. vha. vandkraft eller lignende) vindkraft...

Elpatroner og varmepumper bruger vel egentlig den samme strøm. elpatroner er muligvis mere spidslastbetodene. Dog vil vi antageligt snart kunne lagre overskudsstrøm, i fjernevarmesystemerne alternativt på brint eller i anden form.

  • 0
  • 0

Det kommer vel and på strømmens kilde... Vindkraft vs. kulkraft. Hvorfor antages det ofte at den sidst producerede kWh stammer fra et kulfratværk. Det kan være gasfyret, eller være lagret (f.eks. vha. vandkraft eller lignende) vindkraft...

Elpatroner og varmepumper bruger vel egentlig den samme strøm. elpatroner er muligvis mere spidslastbetodene. Dog vil vi antageligt snart kunne lagre overskudsstrøm, i fjernevarmesystemerne alternativt på brint eller i anden form.

Det er netop årsagen til, at jeg mener, at vrangforstillingerne skal udryddes. De mange forskellige antagelser om hvor meget CO2-udslip, der er forbundet med brugen af 1 kWh, er faktisk en af årsagerne til, at energiomlægningen bliver unødvendig dyr at gennemføre.

Noget helt andet er fejlopfattelsen af, at der kan lagres vindel i fjernvarmesystemerne, det kan ikke lade sig gøre - fjernvarmesystemerne kan fjerne en del af den el produktion, der ikke umiddelbar kan indgå et det normale forbrug, men når el først er brugt til at lave lunken vand, kommer energien aldrig retur som el igen.

Det er min opfattelse, at "løsningen" med elpatroner/elkedler i fjernvarmesystemerne reelt er en erkendelse af, at den førte energipolitik, der hviler på 2 vidt forskellige produktionsmetoder - samproduktion mellem el og varme er den ene, og ren elproduktion fra vindmøller er den anden - de 2 produktionsmetoder er pt. ikke forenelige, og det viser sig mere og mere tydeligt, at de i stigende omfang spænder ben for hinanden, og at CO2-udledningen fra elproduktionen erstattes af CO2-udledning fra varmeproduktionen. Når der så oveni det skal lægges, at den førte afgiftspolitik absolut ikke understøtter, de ønskede ændringer, men faktisk straffer dem, der ønsker at være mere energieffektive, så er parodien komplet, og forbrugerne er blevet ført bag lyset, og de har betalt tilskud enten via PSO, eller de er blevet tvunget til at betale til et fjernvarmesystem, der ikke økonomisk kan hvile-i-sig-selv på markedsvilkår.

  • 0
  • 0

@Boe Carslund-Sørensen

Hverken artiklen eller den omtalte rapport påpeger eller forudsætter, at biobrændstoffer ikke udleder CO2.

Emissionsfaktorerne anvendt i rapporten er henholdsvis 966 g/kWh el i 2010 og 374 g/kWh el i 2035.

Rapporten kan findes her: http://www.ea-energianalyse.dk/reports/110...

Niels-Peter Nimb

Nu forholder jeg mig ikke specifikt til hverken artiklen eller rapporten, men til at der faktisk er lovgivet i Danmark om, at afbrænding af biomasse og biogas ikke udleder CO2, og at CO2-udledning fra el er forskellig alt efter til hvilket formål det anvendes.

Disse forhold kan kun have en politisk begrundelse.

  • 0
  • 0