Nu sker det: Gigantplanten Mr. Stinky blomstrer

Den sensationelle stinkplante Amorphophallus titanum, også døbt Mr. Stinky, vil blomstre - og stinke - inden for de næste par timer.

Interesserede, der vil se den sensationelle stinkplante Amorphophallus titanum, blomstre for første gang i Danmark, kan godt begynde at lægge vejen forbi Botanisk Have i København.

Ifølge kommunikationsmedarbejder Signe Bager Christensen fra Statens Naturhistoriske Museum vil Mr. Stinky være i fuldt flor omkring kl. 18.00, og ådselsstanken vil begynde at brede sig.

Palmehuset holder ekstraordinært længe åbent i aften - helt indtil kl. 22.

Amorphophallus titanum også kaldet Mr. Stinky i Botanisk Have Foto: Jens Astrup

I dagene frem til den 27. juni er åbningstiden kl. 10-18.

Læs også: Gigantisk stinkplante blomstrer i Danmark for første gang

Botanisk have har ventet på begivenheden i ni år.

Kommentarer (0)