Nu skal der sættes en standard for standarder i hele Europa

Det danske formandskab stod i spidsen for nye regler for, hvordan arbejdet med standarder skal foregå i Europa. Resultatet får især stor betydning for små og mellemstore virksomheder.

Hvordan skal et ladestik til en elbil udformes, og hvordan skal bilen kommunikere med en operatør eller elselskab igennem ladestikket? Det er et eksempel på, hvad arbejdet med standarder handler om, og for nylig blev parterne i EU enige om en lang række punkter, som blandt andet skal gøre det nemmere og mere gennemskueligt at arbejde med standarder i Europa.

»Vi håber især, at vi kan involvere de små og mellemstore virksomheder, for det er jo dem, som har mest gavn af den nye aftale,« siger medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

Hun har siddet med ved forhandlingerne om en revideret forordning for det europæiske standardiseringsarbejde, som er ledet af Danmark i forbindelse med det danske EU-formandskab.

Politikere både i EU og i Danmark har nu fået øjnene op for, at de virksomheder, der aktivt arbejder med standarder i deres produktudvikling, har mere vækst, større eksport og højere indtjening, siger Christel Schaldemose, MEP for Socialdemokraterne.

GN Netcom er en af de danske virksomheder, der er dybt involveret i standardiseringsarbejdet, og Karsten Kanghorn, der er underdirektør og ansvarlig for IPR og GN Netcoms arbejde med standarder, hilser de nye tiltag velkommen:

»Det er dejligt at se, at EU-Kommissionen nu sætter fokus på standarder. Dermed anerkender man også, at standarder er med til at drive innovationen. Det glæder mig også, at der nu forhåbentlig kommer flere harmoniserede standarder inden for telekommunikation og IKT,« siger han og nævner som eksempel Bluetooth, som egentlig er en standard udviklet af et privat konsortium.

Med den nye EU-forordning vil sådanne standarder i højere grad blive adopteret i det europæiske standardiseringsarbejde, som blandt andet foretages af CEN, CENELEC og ETSI.

Standarder skaber vækst

Masser af undersøgelser, blandt andet fra DI og Erhvervsstyrelsen, har vist, at de virksomheder, der aktivt arbejder med standarder i deres produktudvikling, har mere vækst, større eksport og højere indtjening end dem, som ikke gør det. Det har politikere både i EU og i Danmark nu fået øjnene op for, siger Christel Schaldemose:

»Derfor har vi fået skrevet ind i forordningen, at de nationale standardiseringsorganer, i Danmark er det Dansk Standard, skal opfordre SMV'er til at deltage, og hvert år skal DS udarbejde et arbejdsprogram for, hvordan de vil gøre det. På den måde håber vi, at mange flere vil deltage.«

Karsten Langhorn mener dog, at det nok er urealistisk, at de helt små virksomheder deltager direkte i arbejdet:

»I stedet kunne man målrette informationskampagner mod SMV'erne og måske også udgive nogle kortfattede guides til de mest udbredte standarder,« foreslår han.

Politikere: Giv skattelettelser

På et netop afholdt seminar på Christiansborg om standarder var politikere fra både højre og venstre i folketingssalen også enige om, at der skulle noget specielt til for at få SMV'erne engageret. Kim Christensen (V) mente for eksempel, at man kunne indføre et skattefradrag for de penge, virksomhederne bruger på standardiseringsarbejde.

Et af de nye tiltag, der skal rydde op i de myriader af nationale standarder, som virksomheder bliver præsenteret for, hvis de skal eksportere til lande i EU, er, at et land ikke kan fortsætte med at udarbejde en national standard, hvis de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI) er i gang med et tilsvarende arbejde.

Ifølge chefkonsulent hos DI Annette Dragsdahl sætter den nye aftale i høj grad standardisering på dagsordenen, ikke bare i EU, men også i Danmark:

»Vi håber, at vi kan udnytte det momentum, der er lige nu, til at skabe endnu mere interesse. For eksempel vil vi gerne arbejde med at få viden om standarder bredt ud til uddannelsessystemet, så de studerende ved, hvordan standardiseringsarbejdet fungerer,« siger hun.

Derfor undrer det også Karsten Langhorn, at man i Danmark ikke har forskere i uddannelsessystemet, som har speciel fokus på standarder. Det kunne for eksempel være en professor med speciale i standarder.

»Det ville betyde, at der var specialestuderende, som kom helt ind i materien, og som kunne bringe det videre ud i virksomhederne,« siger han.

Den nye forordning skal først vedtages i EU-Parlamentet og Ministerrådet, hvilket forventes at være en formalitet. Det forventes derfor, at den kan træde i kraft i begyndelsen af 2013.

Dokumentation

Læs om standarder i EU

Kommentarer (12)

Den standard der skal standardisere standarder, vil selvfølgelig blive fulgt op af en standard der standardiserer standarden der standardiserer standarden.
Jeg gider ikke fortsætte for så bliver jeg mere svimmel end jeg er.

Men det er et godt tiltag til beskæftigelse af de alt for mange ledige akademikere.

  • 0
  • 0

Netop - og hver eneste standard (som man skal anskaffe et hav af) koster det hvide ud af øjnene.
Det er selvklart at DS synes at flere standarder er en god idé - det giver jo arbejde til en masse papirnussere.
At tro at SMVer har råd og tid til at deltage i standardiseringsarbejdet er bundnaivt og hvem tror at de store interessenter gider lytte til de små konkurrenter ?

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke på at SMVer er vejen frem.
Lad mig give et par eksempler fra nyere tid:

ZigBee: dette er en "standard" der er domineret af SMVer. Som følge deraf er al standardiseringsarbejdet sandet til i en urskov af kommiteer, underkommiteer, sidekommiteer osv. hvor ingen kan blive enige.

Bluetooth: Fra ide til til de første interoperative produkter gik forbavsende kort tid. Hvorfor? Fordi to 600-pund gorillaer pressede standarden igennem (Nokia og Ericsson). Derfor fungerer Bluetooth i dag, mens ZigBee er fuldkommen balkaniseret.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Standarderne er en fordel for de små og mellemstore virksomheder fordi de får et meget større "hjemmemarked". Med lokale standarder skal firmaet ændre produktion alt efter hvilket land der skal eksporteres til, med en fælles standart kan det samme produkt sælges i hele EU... Masseproduktion er billigere end stykvis produktion...

For 100 år siden var der ingen standarder for eltegninger, hver producent havde sit eget tegnsæt, hvert land sin egen standard... Det var virkeligt penge til papirnusserne når der skulle fortolkes i så forskellige dokumentationer og når en køber skulle specificerer lige netop hans lokale krav, det var derfor billigere selv at lave det hele på stedet...

  • 0
  • 0

Standardisering er en nødvendig del af, at definere et interface, så andre systemer kan tilkobles. Uden standardisering er teknologierne ikke ordentlig definerede, og vi ender ud i pjat hvor tingene ikke rigtig passer sammen.

  • 0
  • 0

Det gode ved standarder er... at der er så mange at vælge imellem. ;-)

Der er altid nogen der finder på noget 'bedre', og 'forældede' standarder forsvinder ikke bare sådan lige. Så det er dybest set en umulig opgave.

  • 0
  • 0

Det er faktisk ikke en umulig opgave at lave standarder, og vi har mange gode eksempler på, at det er lykkedes. Her er blot nogle af dem:

CD-formatet med de senere udviklinger til DVD og Blueray, Forløberen, vinyl-pladen, var også en global standard.

Gammeldags telefoner, hvor både "klik" signaleringer, der kom med drejeskiver og senere tonerne faktisk kan anvendes i hele verden.

El-forsyning (well, vi har to 110V/60Hz og 220V/50Hz); 12 V i biler.

mm-gevind, som vel selv amerikanere benytter idag.

Batterier - om man så kalder dem AA eller LR6

VGA, RJ-11 og nogle andre stik og kabler

  • 0
  • 0

Bjørn, du har lige understrget mit argument om, at SMVer ikke hører hjemme i standardiseringsarbejdet.

Alle de succesrige standarder du nævner kommer nemlig alle som en enten fra en 600-pund gorilla eller en monopolist.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0