"Den længste fartreducerende effekt af samtlige stærekasser i forsøget synes at være for den stærekasse, som var placeret Sydvest for Roskilde på hovedvej 14 på vej mod Ringsted. Her viser data, at to kilometer efter standeren lå middelhastigheden stadigvæk en lille smule under niveauet, fra før stærekassen blev opsat."

Det gør jo ligesom også kun op af bakke efter den stærekasse, endda et godt stykke efter den og temmelig stejl bakke, hvilket klart sænker hastigheden hvis der er en hel kolonne af bilister der skal op i fart.

Desuden er der ind og udkørsel for lastbiler til DSV lige på det stykke hvor stigningen ikke er så stor, og efter det kommer man igennem en by hvor der er lysregulering som konstant skifter til rødt på hovedvejen for at nedsætte hastigheden, så måske de fleste mennesker muligvis kører for stærkt, men stadigvæk ikke med hovedet under armen.

Jaja det er meget fint at måle om de har nogen som helst effekt. Det vidste vi jo godt i forvejen at de ikke har.

Nu til det vigtige: Hvor mange penge kradsede de ind?? DET er sgu det eneste som er vigtigt i forbindelse med ATK, efter min mening. Det har intet at gøre med hastighedsregulering, det har kun berettigelse som pengemaskiner.

Det er jo også fint at man ikke skal have en betjent siddende i en kold ukomfortabel VW Transporter for at give bøder til bilister, nu kan betjenten i stedet sidde på kontoret og drikke kaffe og skrive på de millioner af rapporter der konstant skal udføres i forbindelse med et eller andet tåbeligt opkald.

"Målingerne viser også, at stærekasserne formår at presse middelhastigheden helt ned til 65 km/t på landevejsstrækninger, hvor hastighedsgrænsen ellers ligger på 80 km/t."

Efter devisen at stilstand = sikkerhed.

Det optimale for trafikafviklingen ville da være en gennemsnitsfart på 79,9999 med en meget lille standardafvigelse.

Sædvanligvis er det dem, der tror at Skodaen (jeg har selv én) virkelig kører 80 når speedometeret viser 80, og ikke ved at den kun kører 72, der lige sætter farten ned til 70 på speedometeret ved passage af stærekasserne for at være på den sikre side.

Hvis jeg forstår forsøget korrekt (jeg har ikke selv mødt kasserne), så er bilisterne forud blevet advaret om, at der kommer en stærekasse (ligesom man gør i Sverige).
Hvis det faktisk er tilfældet, så er det ikke underligt, at det ikke virker. Hvor mange andre steder steder advarer man om, at man netop hér kontrollerer for fx skattesvig? Det er da rimelig meningsløst.

Hvis man faktisk vil sænke hastigheden skal der være mange kasser, de skal ikke adviseres med skilte og det skal være forbudt at fodre GPS'en med deres positioner. Det er den metode man anvender i Schweiz. Jeg kender ikke tallene derfra, men det føles i høj grad som om det virker. Det er måske blandt andet derfor, at det er et rart land at være trafikant i, uanset om man er til fods, på cykel eller i bil.

Skiltene er ligegyldige, de bevirker kun at dem der kender vejen ikke har en fordel fremfor dem der kører der første gang.
Problemet er at ingen har respekt for hastighedsgrænserne fordi de opfattes som vilkårlige.
Hvilket de også er. Tallet 80 er intet magisk tal. Der er strækninger hvor 100 er forsvarligt. Der er andre hvor 70 er passende.
Hvorfor ikke forholde sig til virkeligheden i stedet?

Bent.

Kunne jo være lidt af et paradoks hvis faren pga opbremsningerne inden rent faktisk udgør en større risiko end den lidt højere "glidende" fart. Derudover er der jo selvfølgelig miljø påvirkningen af fart skiftene.

Ja, det er klart at stærekasserne ikke virker efter hensigten. Lad os få dem op ALLE steder.

Der er så mange bilister der snakker om at stærekasser ikke virker og bla bla bla. Lad os få dem op alle steder. Folk der kører for hurtigt kan så betale direkte ved kasse 1.

Os der godt kan finde ud af at holde fartgrænsen har ingen problemer.

Vi er jo trods alt, allesammen den bedste bilist i verden

Du glemte "sarcasm on/off"

Os der godt kan finde ud af at holde fartgrænsen har ingen problemer.

Nu er det jo heldigvis bevist at bare man balancerer speedometernålen på det tilladte, så er det fysisk umuligt at køre uforsvarligt eller farligt på nogen måde.
Trist at vores trafiksikkerhed er kogt ned til tallet 80, når der er utroligt mange andre effekter indblandet (som endda er meget nemmere at ændre på, men nok ikke skæpper så godt i statskassen).

Tallet 80 er intet magisk tal. Der er strækninger hvor 100 er forsvarligt. Der er andre hvor 70 er passende. Hvorfor ikke forholde sig til virkeligheden i stedet? Bent.

Virkeligheden er at der altså er nogle regler ude på vejene, som skal overholdes, bla. vigepligter og fartgrænser som vel nok nogle af de vigtigst.
Fartgrænser har flere formål, både direkte og indirekte:

• Sørge for at fortælle føreren af et køretøj, hvilken max fart der er (rimelig) sikker på strækningen.
• Sørge for at alle kører rimeligt ens, og derfor undgår kængurukørsel ved at undgå for mange ovehalinger og nedbremsninger
• Holde et fornuftigt brændstofforbrug

Hvis vi skal til at have en masse skilte med skift fra 80 til 90, tilbage til 80, og så 70, 80 og 100, og ned på 80 igen, hvor meget kængurukørsel tror du så det vil blive til?
Og hvor hurtigere tror du vi kommer frem?
Og hvor meget mere brændstof tror du vi får fyret af?

mvh
Kåre

- Sørge for at fortælle føreren af et køretøj, hvilken max fart der er (rimelig) sikker på strækningen. - Sørge for at alle kører rimeligt ens, og derfor undgår kængurukørsel ved at undgå for mange ovehalinger og nedbremsninger - Holde et fornuftigt brændstofforbrug

1: Det gør en generel begrænsnig på 80 jo lige præcis IKKE.
2: Irrelevant for en diskussion om differentierede begrænsninger.
3: Har heller ikke noget med 80 at gøre. F.eks. kører min bil længst på literen mellem 90 og 100. Men spiller naturligvis ind ved bremsning/acceleration.

Bent.

Forsøget viser vist, at i stedet for at sætte advarslen op FØR stærekassen, så skal man sætter den op nogle hundrede meter EFTER stærekassen.

På den måde undgår man kænguru-kørslen, for der er ikke opnået noget ved at bremse og accelererer. Og advarselsskiltet giver stadig bilisterne suget i maven af en bøde og erindringen om, at der kan være flere stærekasser på strækningen. Men nu kan de sætte farten roligt ned, for en opbremsning reder ikke noget.

Der skal bare rigtig mange stærekasser op, og de sparer sig sikkert ind for os alle i form af lavere forsikringspræmier, mindre sygehusbehandling, færre betjente osv.

Faktisk får vi kun en ekstra udgift af det: Vi skal stadig bruge penge på de venner og familiemedlemmer som nu alligevel overlever trafikken, og derfor fortsat skal have invitationer og gaver hvert år :-)

For os der bor i Jylland er der mange strækninger hvor der uden problemer kunne køres langt mere end 80 km/t. Når man sammenligner med Sverige har jeg den oplevelse, at man på mange af de store veje må køre 90 eller 100. Jeg indrømmer at jeg ikke har kørt meget i Sverige og har ikke lige kunnet finde statistikker. Min oplevelse er at folk i Jylland køre mellem 90 og 100 km på disse strækninger, fordi det er(virker) ansvarligt. Dette har jeg endda fået bekræftet af politiet som ordret sagde at det ikke var uansvarligt at køre 100 mellem Kolding og Vejle på den gamle hovedvej, men de var nødt til at stoppe mig fordi jeg kørte mere end 80. Hvad er årsagen til at man krampagtig vil holde fast i en generel fart begrænsning og ikke tilpasse den til de faktiske forhold?
Mvh Bjarke

Nu er Danmark jo ikke det eneste land med faste hastighedsgrænser.
Det er nemt at huske, når man har generelle hastighedsgrænser.
Alle i dette land ved, at man generelt ikke må køre mere end 80 km/t på landevejene.
Ganske enkelt...

Om man så skal sætte flere 'stærekasser' op eller ej... Tjah hvis de skal have nogen effekt, bør de sættes op, hvor der vitterligt ER en risiko ved at køre for hurtigt; ved skoler, vejkryds med dårlige oversigtsforhold, jernbaneoverskæringer etc.

I Norge måler man tidsrummet der går for at en bil tilbagelægger strækningen imellem 2 "stærekasser". Derved har man målt en gennemsnitsfart over en meget lang strækning. Som jo naturligvis skal være indenfor hvad der er tilladt.

Hvis vi skal til at have en masse skilte med skift fra 80 til 90, tilbage til 80, og så 70, 80 og 100, og ned på 80 igen, hvor meget kængurukørsel tror du så det vil blive til?

Kør en lille tur på Skovvejen mellem Holbæk og Kalundborg, - så skal du bare se.
Bo Johansen

Hvis vi skal til at have en masse skilte med skift fra 80 til 90, tilbage til 80, og så 70, 80 og 100, og ned på 80 igen, hvor meget kængurukørsel tror du så det vil blive til?

Kør en tur på skovvejen mellem Holbæk og Kalundborg, - så skal du bare se
Bo Johansen

Ærlig talt - hvorfor gør Vejdirektoratet ikke bare noget ved sagen sammen med de myndigheder der skal tillade yderligere dækning?

Sæt digitale stærekasser op overalt med en trådløs forbindelse til en overvågningscentral - det kan da ikke være så svært!

Og den lille magttrold vi alle har i maven - der partout vil have ret til at køre svinsk, men som styrer sig i eget kvarter - den må sgu lære at køre pænt overalt.

Mvh Lars plbrake.dk

Lidt uforståeligt, at man ønsker at se om hastigheden er højere eller lavere ved passage af stærekasser - det interessante er vel om der er flere eller færre ulykker.
Det kan vel ikke overraske nogen, at hastigheden falder?

Jeg kunne nemt forestille mig, at hastigheds ændringerne samt den øgede opmærksomhed omkring speedometret, kunne afstedkomme mindre opmærksomhed på trafikken og afstedkomme flere ulykker.

Et godt eksempel på at overadministration fjerner opmærksomheden fra det essentielle, nemlig om trafikken afvikles sikkert.

[quote]- Sørge for at fortælle føreren af et køretøj, hvilken max fart der er (rimelig) sikker på strækningen. - Sørge for at alle kører rimeligt ens, og derfor undgår kængurukørsel ved at undgå for mange ovehalinger og nedbremsninger - Holde et fornuftigt brændstofforbrug

1: Det gør en generel begrænsnig på 80 jo lige præcis IKKE.

2: Irrelevant for en diskussion om differentierede begrænsninger.

3: Har heller ikke noget med 80 at gøre. F.eks. kører min bil længst på literen mellem 90 og 100. Men spiller naturligvis ind ved bremsning/acceleration.

Bent.

[/quote]
1: Hvem siger generel begrænsning på 80? Her i landet kender jeg til 15, 20, 30 , 40, 50, 60 , 70, 80, 90, 110 og 130 km/t. Så hastighedsgrænserne er i den grad ikke generelle, men tilpasset de enkelte veje og deres udstyr.
2: Men relevant i diskussionen om det fornuftige i at køre ens.
3: Ja netop, undgå urolig kørsel. Og så tvivler jeg på at din bil kører længere på literen ved 100 end ved 70. I hvert fald hvis du kører i samme gear.

mvh
Kåre

Det gør jo ligesom også kun op af bakke efter den stærekasse, endda et godt stykke efter den og temmelig stejl bakke, hvilket klart sænker hastigheden hvis der er en hel kolonne af bilister der skal op i fart

Helt enig, jeg kører der dagligt. Hele vejen er stort set spærret med diverse færdselstekniske finesser.

Da stærekassen samtidigt står et fuldstændig ufarligt sted viser jo blot at der udelukkende er tale om en opkrævning af skat. Men ros for at undersøge og fremlægge resultaterne, så lad os få afskaffet disse stærekasser og sæt i stedet politiet på gaden.

Der er ingen henvisninger til anden evaluering end den, der belv offentliggjort 1. september.
Og den påviser ikke 'hårde opbremsninger'. Den siger heller ikke at effekten kun rækker få hundrede meter, men der står:

"Efter at trafikken har passeret ATK-standeren, mindskes forskellen fra før- til efterperioden,
og for to af standerne er effekten næsten elimineret i målesnittet cirka 500 meter
bag standeren.
For byvejslokaliteterne er faldet fra før- til efter-perioden tydeligt i snittet ved ATK-standeren.
Der ses der et fald i middelhastighed i snittet foran standeren, mens effekten af ATK i alle tilfælde
ses at være betydeligt aftaget i de målte snit bagved standeren."

Det er nok de to standere, hvor effekten næsten er elimineret, som tages frem i Ingeniørens nye artikel. Sådan kan man jo vælge de data, man vil.

Evalueringen viser også, at effekten af ATK er stor foran standerne, men der står ikke hvor langa en strækning der benyttes til at reducere farten over. Dermed er der ingen dokumentation i målingerne for "hårde opbremsninger". Faktisk giver forsøgets opstilling ikke mulighed for at vurdere opbremsningen.

Jeg kan da heldigvis afvise, at artiklen skulle være uden hold i virkeligheden.

Artiklen postulerer ikke, at samtlige stærekassers hastighedsreducerende effekt er forsvundet efter kun 500 meter. Tværtimod fremhæver artiklen, at der for en anden stander er konstateret en hastighedsreducerende effekt i målepunktet ca. 2 kilometer efter standeren.

Så når det antydes, at artiklen fordrejer datamaterialet ved kun at fremhæve de standere, ved hvilke der er konstateret den ringeste hastighedsreducerende effekt, så er det ikke korrekt. Tværtimod er læseren blevet oplyst om et spænd i den hastighedsreducerende effekt fra helt ned til 80 meter ved bystandere og op til et par kilometer for den i artiklen nævnte landevejsstander.

I øvrigt et par citater fra Vejdirektoratets rapport:

»Trafikanterne nedsatte ved de fleste forsøgssteder hastigheden før selve stedet for ATK-kontrollen, men efter passage af fotostanderen kunne det ses, at farten blev øget igen.« (Fra Afnist 0: Hovedkonklusioner).

»For ATK-stedet 803 på rute 6 ses af figur 3, at virkningen af ATK også forekommer ca. 200 meter foran ATK-standeren, mens virkningen er næsten væk ca. 450 meter bagved fotostedet.« (Fra afsnit 6.4: ATK’s effekt på hastighederne på strækningen omkring ATK-stedet).

Og fra samme afsnit:

»For by-stationen ATK-904 på Gersonsvej er der en effekt på hastigheder ved passagen af ATK-standeren, og nogenlunde samme fald i hastighed ca. 175 meter foran, men begrænset efter ca. 80 meter bagved fotostanderen.«

Og lidt senere skriver rapporten generelt om landevejsstandernes effekt på middelhastigheden på den efterfølgende vejstrækning.

»Efter at trafikken har passeret ATK-standeren mindskes forskellen fra før- til efter-perioden, og for ATK-803 og -804 er effekten næsten væk i målesnittet ca. 500 meter bag standeren.«

Og vedr. effekten af standernes på byvejslokaliteter hedder det:

»For byvejslokaliteterne synes effekten af ATK i alle tilfælde betydeligt aftaget i de målte snit bagved standeren.«

Vejdirektoratets rapport fremhæver altså selv de standere, hvor den målte effekt af stærekasserne forsvinder hurtigst, og jeg kan derfor heller ikke se noget odiøst i, at jeg også fremhæver disse eksempler.

Det fremgår klart af Vejdirektoratets data for samtlige standere, at der ikke for nogen standeres vedkommende er nogen signifikant forskel på hastighedsniveauet før og efter ATK-etableringen i målepunkterne placeret efter standeren. Til gengæld er der en klar effekt lige ved standeren. Et andet resultat ville da også have været en sensation, da undersøgelser fra udlandet – i hver fald dem som jeg kender til – samstemmende konkluderer, at den fartreducerende effekt af ATK forsvinder kort efter standeren.

Jeg forslår at sætte hastigheds skilte op på særligt farlige strækninger der med en særlig farve eller udformning indikere, at der er skærpet straf for overtrædelse for selv en beskeden overtrædelse af hastigheden, f.eks stor bøde, klip

Med farveskiltning er det klart signaleret, at strækningen er konstateret reel farlig og agtpågivenhed er nødvendig i området med skiltningen

Alle andre steder vil de normale hastigheds regler gælde, så man under hensynsagen til den anbefalede fartgrænse kan kører efter forholdende, dvs man godt kan træde lidt ekstra på speederen på lige strækninger uden at frygte for liv, klip og bøder.

Farveskiltning er billigt og er samtidigt metode som næsten alle trafikanter vil kunne forstå og respektere.

Er det noget vi kan blive enige om med en ny regering?

Jeg forslår at sætte hastigheds skilte op på særligt farlige strækninger der med en særlig farve eller udformning indikere, at der er skærpet straf for overtrædelse for selv en beskeden overtrædelse af hastigheden, f.eks stor bøde, klip

Med farveskiltning er det klart signaleret, at strækningen er konstateret reel farlig og agtpågivenhed er nødvendig i området med skiltningen

Alle andre steder vil de normale hastigheds regler gælde, så man under hensynsagen til den "anbefalede" fartgrænse kan kører efter forholdende, dvs man godt kan træde lidt ekstra på speederen på lige strækninger uden at frygte for liv, klip og bøder.

Farveskiltning er billigt og er samtidigt metode som næsten alle trafikanter vil kunne forstå og respektere.

Er det noget vi kan blive enige om med en ny regering?

Fjern alle statiske fartgrænser fra vejene, og kræv alle nye biler monteret med et system som dynamisk via GPS og onlinekommunikation fortæller føreren hvor hurtigt der må køres lige her lige nu.

Så kan fartgrænserne ændres til et fornuftigt niveau hele tiden, og bilen kan begrænses til ikke at kunne køre hurtigtere end det tilladte. Og, nej - det er ikke farligt...!

Pist væk er alle problemer med stærekasser, fartbøller usw usw, og politiet kan bruge alle resourcer på det de bør: at fange forbrydere. Et yderligere løst problem er venstre/højre-kørsel på motorvejene.

Hvis indtjeningen fra fartovertrædelser ikke kan undværes, kan der eventuelt laves en løsning, hvor bilen ikke er fartbegrænset, men i stedet automatisk udskriver bøder ved overtrædelser. De hårde nysere kan så tilmelde Rigspolitichefen betalingsservice... :-)

Mvh
Rasmus

Hvis det er vasnkeligt at læse et fart skilt for danskere skal vi jo kun have 3 hastigheder på vejen
50, 80 og 130, gad vide hvad vi gør i tilfælde af vej arbejde, 110km på motorvejen, byzone med 30km osv.
Dette argument er ligesom ikke relevant. Hvad skal vi med skilte i det hele taget. Skilte virker i Sverige, hvorfor skulle vi være dummere end Svenskere.
Var det ikke noget med at der skulle være flere trafik dræbte på motorvejen når hastigheden blev hævet til 130, men faktum er at antallet af dræbte på motorvejen er faldet??
Jeg kan ikke huske hvor jeg læste dette,,,,,,FDM??

Det du nævner herover, er ikke dokumentation for det generelle udsagn at ”Stærekassers effekt rækker kun få hundrede meter”. Du ved bl.a. ikke noget om, hvor længe før en stander, bilisterne begynder at tage lette på speederen, for det giver forsøgsopstillingen ingen mulighed for at afklare. For der måltes ikke i flere snit før standeren, kun i et ca 200 meter før og ét ca 80 m før. Resultaterne viste, at der var en markant hastighedsreduktion allerede 200 m før.
Derfor ved vi ikke, hvor langt effekten rækker og der er slet ikke noget belæg for at skrive ”den automatiske punktkontrol på landevejene skaber hårde opbremsninger”.
Da der kun er målt i ét eller to snit efter standeren, ved vi også kun, som rapporten konkluderer, at effekten aftager meget. Men vi ved ikke, hvor langt efter standerne, der stadig er en effekt.