Nu bliver elmonopolerne kulegravet

Et udvalg med formanden for Nationalbanken i spidsen skal analysere, om elmonopolerne får lov til at plukke de danske kunder unødigt.

Efter flere års tilløb sker det endelig: Et nyt udvalg skal undersøge, om elmonopolerne har for let spil til at opkræve milliarder hos de danske kunder.

Det fremgår af et kommissorium, som energiminister Martin Lidegaard (R) netop har offentliggjort. Det kommer til at danne grundlaget for en arbejdsgruppe, der over de næste to år skal kulegrave elsektoren og navnlig de regler, som sektoren opererer under.

Arbejdsgruppen får repræsentanter fra en række danske organisationer, men foreløbig har ministeren kun udpeget formanden. Det bliver formanden for Nationalbankens bestyrelse, den tidligere Danisco-finansdirektør Søren Bjerre-Nielsen.

Hele elsektoren kommer under luppen, men Søren Bjerre-Nielsen får en særlig opgave med netselskaberne. Det er den del af elkoncernerne, som har monopol på at levere strømmen gennem det lokale distributionsnet.

Læs også: Kritikere: Her fortsætter røveriet af de danske elkunder

'Der er navnlig behov for at undersøge og analysere, om den økonomiske regulering af netvirksomhederne og Energinet.dk giver tilstrækkelige incitamenter til effektiviseringer,' hedder det i kommissoriet.

Politikerne har allerede taget en del af den forventede gevinst ved indregne 300 millioner kroner i kundernes forventede besparelser i forudsætningerne for energiforliget. Men netselskaberne opkræver for flere milliarder kroner årligt, og der er enorm forskel på deres priser, har Ingeniøren dokumenteret.

Læs også: Ingeniøren dokumenterer urimelig prisforskel: Elkunder på Sjælland bliver flået

Arbejdsgruppen får derfor til opgave at komme med et bud på, hvor stort et potentiale der er for at effektivisere elmonopolerne, så kunderne kan få nedsat deres regninger. Samtidig skal selskaberne dog have mulighed for at tjene penge på at investere i fremtidens intelligente elnet, smart grid.

En del af besparelsen for kunderne kan måske opnås ved at udsætte monopolerne for konkurrence. Arbejdsgruppen får derfor også til opgave at vurdere, om alle monopol-selskabernes opgaver nu også skal være beskyttet af et monopol.

Læs også: Energiforlig giver el-monopoler kæmpe-gevinst - kunderne får regningen

Det gælder ikke kun for de lokale netselskaber, men også for statens eget højspændingsselskab, Energinet.dk. Internationale sammenligninger har tidligere vist, at der også her er et potentiale for besparelser.

Læs også: Statsmonopol tager 131 mio. kr. i overpris for strømmen

Desuden skal arbejdsgruppen se på den såkaldte forsyningspligt. Der er tale om det strømprodukt, som elkunderne automatisk modtager, hvis ikke de aktivt vælger at andet selskab på det frie elmarked.

Læs også: Elkunderne er malket for milliarder

Over 90 procent af de danske husstande køber forsyningspligt-strøm, selv om produktet har været kritiseret for at være unødigt dyrt. Elselskaberne vil gerne helt af med det, fordi de mener, at det hæmmer konkurrencen, hvilket Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er enig i.

Analysen om forsyningspligt skal være færdig om et år.

Læs også: Elendigt elmarked koster danskerne 440 mio. kr. om året

Også de energibesparelser, som elmonopolerne sammen med naturgas- og fjernvarmeselskaber opkræver pengene for, er med i kommissoriet. Arbejdsgruppen skal konkludere, om det er muligt at gøre besparelserne mere omkostningseffektive.

Læs også: Du betaler skat til energibesparelser, som var blevet gennemført alligevel

Arbejdsgruppen er en udløber af forårets energiforlig, men også den forrige regering lovede i flere omgange at gå elsektoren efter i sømmene. Arbejdet blev dog aldrig sat i gang.

Dokumentation

Kommissoriet for arbejdsgruppen

Kommentarer (7)

Svaret er JA - danskerne plukkes af el-selskaberne, da de har monopol på ledningen frem til husstanden og den tjener de gode penge på. Alle el-selskaber har enten store overskud eller investerer pengene i urentable projekter, såsom Wupti.com, fiberbredbånd og lignende.

  • 0
  • 0

Da DONG overtog el-forsyningen i København skete der en meget tydelig stigning i målerlejen. Også kendt som den faste pris kunderne betaler uanset deres el-forbrug. Er der nogen plan om at kikke på denne? For her er der klart også en ubalance der er bør undersøges nærmere!

  • 0
  • 0

Der kunne vist også godt være behov for at kigge de mærkværdige selskabskonstruktioner i fjernvarmebranchen lidt nærmere efter.
Hvad med EON, Frederiksberg Forsyning, Verdo og TreFor ?
De har alle en række selskaber som handler med hinanden.
Man kunne jo få den tanke at det var for at omgå Varmeforsyningsloven, og tjene penge på varmekunderne.

  • 0
  • 0

Når man sammenligner med internationale selskaber, tager man så højde for at der kan (læs: er) forskel på hvor veludbygget de forskellige net er?

F.eks. har man lige kunne læse at det tyske net ikke er tilstrækkeligt udbygget til vindmøllestrøm fra nord til syd. Det danske net er ikke underdimensioneret...

Personligt frygter jeg at når der skæres helt ind til benet, så får man kun lige det der kan betale sig her og nu, man fremtidssikre ikke nettet mere end påkrævet og pludselig står man med et net der er for svagt til at løse den konkrete opgave...

  • 0
  • 0

Skiftet til vedvarende energi er en anstrengelse, som kræver en indsats af hele befolkningen.

Allerede i middelalderen blev den slags opgaver løst i form af sammenslutninger, som sener kan findes i kooperativer (Cooperativbevægelsen Robert Owen GB/ Genossenschaftbewegung F.W. Raiffeisen D).

En af de vigtigste punkter er, at Kooperativer ikke må tjene penge. Et overskud skal bruges til nyinvesteringer og vedligeholdelse. På basis af den slags selskabsstrukturer blev en stor del af Europas elektrificering i sin tid startet.

Det må vel anses som den største pervertering, at samfundsvigtige opgaver i dag overlades til internationale spekulanter, som har så stor magt, at de kan tage indflydelse og deformere et lands demokrati.

-Global player- er ingen hjælp, men en økonomisk belastning og delvis en form for femte kolonne, når det gælder om at kæmpe for nye tiltag.

Således har udenlandske netmonopolister i Tyskland stoppet udbygningen af nettene indtil de fik garanteret renter af 9%, medens det statslige Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW) giver krediter til 2%.

  • 0
  • 0

En af de vigtigste punkter er, at Kooperativer ikke må tjene penge. Et overskud skal bruges til nyinvesteringer og vedligeholdelse. På basis af den slags selskabsstrukturer blev en stor del af Europas elektrificering i sin tid startet.

Lige akurat, så i virkeligheden sælger vore politikere ud af "arvesølvet", for at bruge penge her og nu. Men det kommer vi og fremtiddige generationer til at betale for plus renter, uden sikkerhed for reinvesteringer. Så er vi på sporet til at blive et noget "fattigere" land.(og region)

  • 0
  • 0

Klag ikke...
De fleste danskere har stemt på liberale partier, der vil privatisere alt hvad de kan. Mantraet er, at privatisering giver konkurrence og dermed billigere ydelser.
At investorerne så gerne vil have en fortjeneste, glemmer man bekvemt i farten.
At vores samfund er for lille til en effektiv konkurrence overser man også.

Da et flertal har stemt på disse vilkår, og vil gøre det igen, må det derfor betyde, at de fleste er tilfredse dermed. Det kan selvfølgeligt også være fordi folk snorksover, og ikke kan kæde politiske beslutninger sammen med deres levevilkår...

Mvh.
Jan

  • 0
  • 0