Novozymes fodrer fisk med enzymer

Ligesom grise og fjerkræ bliver fodret med Novozymes' enzymer kan opdrættede fisk nu også få dem. Dermed mindskes udgifterne til foder og udledningen af fosfor til miljøet mindskes.

Laks og ørred kan nu også fodres med enzymer, så de kan optage det fosfor, der er i foderet. Dermed kan dambrugene spare penge og sikre bedre vandmiljø.

Danske Novozymes har nemlig fået EU-tilladelse til også at levere de fytasefoderenzymer, som svin og fjerkræ har fået i årevis, til fisk.

Dyr har nemlig ligesom mennesker brug for fosfat for at vokse, men en del af fosfatet i plantefoderet er bundet, så de ikke kan optage det. Foderet tilsættes derfor ekstra frit fosfor, som dyrene kan optage og dermed vokse mere end normalt.

Vores regnbueørreder som denne kan nu fodres med enzymer. Foto: Novozymes

Men det betyder, at der sker et stort udslip af fosfor til vandmiljøet, hvilket er en del af årsagen til iltsvind. Samtidig fører det til et stort spild af fosfor, som er en begrænset ressource.

Men det problem kan altså mindskes med fytasefoderenzymerne, der som de eneste er blevet godkendt til fisk i EU.

»Når man tilsætter fytaseenzymer til foderet kan dyrene optage det fosfat, der ellers ikke er tilgængeligt for dem. Dermed kan man spare penge på foderet og opnå en væsentlig besparelse på miljøbelastningen,« siger Sebastian Søderberg, der er marketingleder for foderenzymer hos Novozymes.

Enzymerne fungerer ved at supplere dyrenes egne fordøjelsesenzymer og hjælper med at frigøre ellers ufordøjelig fosfor fra plantefoderet, så dyrene - alt fra høns til laks - kan optage det.

1 kg erstatter 40 kg

Sebastian Søderberg kan endnu ikke fortælle præcis, hvor store besparelser enzymerne kan give for dambrugene og miljøet, da det hele endnu er meget nyt og det vil være forskelligt fra kunde til kunde, men det er flere procent.

»Vores indledende studier viser, at et kg fytaseenzymer kan erstatte omkring 40 kg tilsat fosfat (MCP). Og ud over at dambrugene kan spare penge og at udledningen af fosfor til miljøet bliver mindre med enzymerne, er CO2-udslippet ved produktionen af enzymerne også langt mindre end ved udvindingen af fosfat.«

Novozymes tror derfor på et stort potentiale for enzymerne til fisk.

»Det er endnu på et meget tidligt stadie for os, men vi ser det som et meget spændende marked, for foderpriserne er steget, og der er en stor stigning i dambrug og mængden af fisk, der produceres herfra, og det forventer vi vil fortsætte i takt med den stigende efterspørgsel på mad,« siger han.

Dansk Akvakultur er glade

Hos de danske dambrug er der da også glæde over enzymerne.

»Vi er glade for Novozymes arbejde med fiskefoder og fordøjelse, for foderet er akvakulturens største omkostning og vigtigt for miljøet. Enzymerne kan udgøre et yderligere skridt i den mangeårige forbedring af foderudnyttelsen, som danske opdrættere og foderfirmaer har præsteret til gavn for både produktion og miljø,« siger Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur.

Dokumentation

Læs mere om Novozymes løsninger til bl.a. akvakulturer her

Kommentarer (8)

Hvorfor er det lige præcis at fisk skal fodres med kornprodukter?

Hvis I ikke lavede foder der er fyldt med fytinsyre var der jo ikke noget problem.

For helvede...

PS For de uindviede: Der skal spredes rigtig meget fosfat på marken for at dyrke korn. Det fosfat lagres i kornet i form af inositol med fosforester bindinger til fosfater. Op til seks fosfat pr inositol, fællesbetegnelsen er fytinsyre. Svin, fjerkræ og fisk er ikke indrettede til at nedbryde fytinsyre så det kommer direkte ud i afførringen (sammen med diverse mineraler som bliver chelaterede af fytinsyren) og så nedbrudt til fri fosfor i vandmiljøet. Så fiskene får et foder som er naturligt mangelfuldt mht fordøjeligt fosfor og derfor får de ekstra fosfor med deres kost. Når man så tilsætter fytase får man nedbrudt fytinsyren til frit fosfat igen, dvs at noget af det fosfor som blev spredt på marken nu rent faktisk ender i fisken. Så fytase er en bedre løsning, men det ændrer ikke på at fodersammensætning er åndssvag og sikkert resultatet af landbrugsstøtte (til plantelandbruget, ikke dambruget).
PPS Jeg får sgu nok aldrig et job hos Novozymes suk

  • 0
  • 0

Jeg er positivt overrasket over at man bruger så meget vegetablisk foder at det er blevet relevant med fytase tilsætning.

Det der med at fodre opdrættede fisk med vildt fangede fisk er nemlig mildt sagt svært at gøre bæredygtigt.

  • 0
  • 0

Ikke alt vegetabilsk foder kræver fytase. Kunne man ikke også lade nogle melorme eller lignende kryb rode lidt rundt i foderet inden man smider det ud til fiskene? Burde det ikke have en effekt?

Når du fodrer med vilde fisk betyder det jo også at du pr proxy fodrer med alger og andet grønt. Du er hvad du det du spiser spiser (fortsæt selv ad nauseam). De her vegetabilske produkter er ret langt fra noget som helst klorofyl.

  • 0
  • 0

Ikke alt vegetabilsk foder kræver fytase.

I princippet ikke, men fytinsyre er nu ret svært at komme uden om når vi taler plantefrø. Hvilke vegetabilske materialer vil du forslå og hvorfor er de bedre end at tilsætte fytase?

Kunne man ikke også lade nogle melorme eller lignende kryb rode lidt rundt i foderet inden man smider det ud til fiskene? Burde det ikke have en effekt?

Jo i teorien. Men udnyttelsen bliver lavere for hver mave det skal igennem og det bliver nok også¨en udfordring at leve op til moderne hygiegnekrav.

Når du fodrer med vilde fisk betyder det jo også at du pr proxy fodrer med alger og andet grønt. Du er hvad du det du spiser spiser (fortsæt selv ad nauseam). De her vegetabilske produkter er ret langt fra noget som helst klorofyl.

Jeg ved ikke rigtig hvor du vil hen med kolorofylet, men problemet med at bruge vilde fisk til foder er at verdens fiskebestade er under pres.

Hvis man fodrer opdrætsfisk med vilde fisk belaster man de vilde bestande i stedet for aflaste dem.

  • 0
  • 0

Det var der selv der bragte bæredygtighed på banen. Eftersom der skal fosfor fra minedrift for at få et nogenlunde udbytte på plantefrødyrkning er det heller ikke ligefrem bæredygtigt.

Andre vegetabilske kilder... hvad med kartofler og grønkål?

  • 0
  • 0

Det var der selv der bragte bæredygtighed på banen. Eftersom der skal fosfor fra minedrift for at få et nogenlunde udbytte på plantefrødyrkning er det heller ikke ligefrem bæredygtigt.

Al planteavl kræver da fosfor...

Andre vegetabilske kilder... hvad med kartofler og grønkål?

Kartofler indeholder fytinsyre på niveau med frø, når vi altså regner på tørvægtsbasis. Grønkål gør nok ikke, men der skal nok gøres meget ved det før en ørred vil æde det.

Jeg har stadig ikke helt gennemskuet hvorfor det ligger dig sådan på sinde at finde en anden løsning end fytase?

  • 0
  • 0

Jeg gider bare ikke spise fisk som har levet af underlødig mad. Så kan det ligesom være ligemeget. Jeg vil heller have fisk der er opdrættet på noget lignende den her vis: http://en.wikipedia.org/wiki/Fish_farming#...

Men jeg skrev da også at fytase var en god ting. Men at det nok kun er et plaster på et underliggende strukturelt problem (landbrugsstøtte, overfiskning, kassering af fangst, etc).

  • 0
  • 0

Jeg gider bare ikke spise fisk som har levet af underlødig mad. Så kan det ligesom være ligemeget.

Ja, hvis du definerer "underlødig" udfra din mavefornemmelse så videre diskussion unødvendig.
Jeg synes bare det er interessant hvis man kan forsyne den voksende befolkning med mad der objektivt sundt og objektivt bæredygtigt.
Men jeg er jo også ingeniør og sådan er vi så firkantede...

Jeg vil heller have fisk der er opdrættet på noget lignende den her vis: http://en.wikipedia.org/wiki/Fish_farming#....

Det er sjovt du skulle bringe det op. Jeg kender tilfældigvis lidt til det gennem min bror som har arbejdet på almindelige dambrug, et økologisk dambrug og sådan et recirkuleret anlæg.
Det recirkulerede anlæg giver de sundeste fisk. Faktisk kan de helt undgå medicin og desinfektionsmidler. Desunden er der fuld kontrol over udledningen af næringstoffer og et lavt vandforbrug.

Men romantisk ser det da ikke ud...

Men jeg skrev da også at fytase var en god ting. Men at det nok kun er et plaster på et underliggende strukturelt problem (landbrugsstøtte, overfiskning, kassering af fangst, etc).

De strukturelle problemer er som vejret. Alle snakker om det men ingen gør noget ved det.
Så det er godt ingeniørene mfl. finder reelle løsninger.

  • 0
  • 0