Der diskuteres livligt i EU-Kommissionen. Så livligt, at det får en intern stridighed til at tendere til det semireligiøse. Og det har konsekvenser for et europæisk væksteventyr inden for bioenergi, som bremses af EU-fnidderet, kritiserer Novozymes, som bakkes op af en dansk forsker.

»Rigtig meget står på standby som følge af den her diskussion,« siger professor Claus Felby, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, til Børsen.

Ifølge beregninger fra 2010, foretaget af den energiøkonomiske tænketank Bloomberg New Energy Finance, står Europa til at kunne skabe op mod 1 million nye arbejdspladser, i høj grad inden for landbrugssektoren, samt en ekstra indtjening på 230 milliarder kroner frem mod 2020, når og hvis det lykkes at få sat ordentlig skub i den nye bioindustri.

Men det kræver altså, at der skabes enighed i EU-Kommissionen. Stridigheden går på ILUC - indirect land use change impacts of biofuels, der basalt set drejer sig om, hvordan man i en og samme model kan måle alle de mange forskellige direkte og indirekte lokale og globale effekter af at bruge landbrugsarealer til dyrkning af biobrændstoffer. Claus Felby vurderer, at der er tale om en vigtig og spændende, men også meget teoretisk øvelse, som i praksis er nærmest uigennemførlig.

Stridigheden skulle især involvere den danske klimakommissær Connie Hedegaard og den tyske energikommissær Günther Oettinger.

»Problemet er, at vi i erhvervslivet ikke for alvor tør investere i Europa, før man har vished om, hvad de nye krav vil gå ud på,« siger leder af Novozymes Europakontor, Kåre Riis Nielsen, til Børsen.

Claus Felby mener, at man har lagt sig fast på at bruge teoretiske modeller som politisk styringsinstrument, og at modeldiskussionen herefter er blevet hvirvlet ind i de mange forskellige stærke politiske og ideologiske holdninger. Han efterlyser samtidig en langt mere lavpraktisk tilgang, hvor man fra biobrændsel til biobrændsel afgør, hvad der skal være tilladt.

Læs mere på Borsen.dk