Sterlingmotor i en ubåd??
Jeg troede, at en sterlingmotor er en form for forbrændingsmotor som kræver oxygen og producerer CO2. Det er da vist ikke så smart i en neddykket ubåd?
I takt med at offshore-installationer på havbunden bliver større i omfang og mere teknisk komplicerede, skal der tænkes nyt for at sikre tilstrækkeligt vedligehold.
Det mener to rutinerede norske oliefolk, der, assisteret af det svenske skibsværft Kockums, er ved at udvikle en bemandet ubåd til inspektion og vedligehold af installationer til offshore olie- og gasproduktion.
»Teknologien er kendt, men det er en ny måde at tænke på,« siger Bjørnar Atle Svenning til Teknisk Ukeblad.
Ubåden bliver cirka 40 meter lang, 15 meter bred og med et deplacement i omegnen af 1.500 ton. Ideen er at udstyre ubåden med forskelligt værktøj og udstyr, som man kender det fra ubemandede undervandsfartøjer. Det kræver dog endnu noget udvikling af konceptet.
Svenning er tidligere forsker hos Statoil, hvor han i sin tid udtænkte projektet. Dengang var der ikke nok installationer til, at ideen var kommercielt attraktiv, men det er der i dag, og de bliver samtidig mere komplicerede. Blandt andet har Statoil ambitiøse planer om at bygge undersøiske kompressorstationer for at øge indvindingen af naturgas fra de norske felter i Nordsøen.
Det er nu ikke her, at ubåden vil være i sit es, forklarer Svenning. Det er derimod i Arktis, hvor det er svært, dyrt og risikabelt at bruge skibe med ubemandede ubåde til arbejdet på grund af det ofte barske vejrforhold.
En bemandet ubåd kan derimod opholde sig under vandet længe og langt væk fra bølger og isskosser. Den vil have Sterling-motorer på 600 kW og kan dykke ned til 450 meter.
»Man sejler ud fra land og kan være ude i to uger ad gangen,« siger Bjørn Atle Svenning til det norske fagblad.
Han forventer, at en ubåd med 6 mand i besætningen og 10 personer til at udføre vedligehold vil koste det samme som et traditionelt overfladeskib med ubemandede fartøjer: cirka 740 millioner kroner. Til gengæld vil ubåden have langt lavere driftsomkostninger og samtidig være mindre skadelig for miljøet i de sårbare egne.
Ideen, der umiddelbart får opbakning fra både Det Norske Veritas og Statoil, er nu ved at blive finpudset af Bjørnar Atle Svenning sammen med Tor Einar Berg fra Marintek. Det er et selskab under den norske forskningsinstitution Sintef.
Projektet har modtaget 150.000 kroner i støtte fra forskningsprogrammet Maroff.
Følg Ingeniørens journalist Erik Holm[

](https://twitter.com/#!/holm_erik)
Jeg troede, at en sterlingmotor er en form for forbrændingsmotor som kræver oxygen og producerer CO2. Det er da vist ikke så smart i en neddykket ubåd?
Sterlingmotorer og ubåde er absolut ikke noget nyt:
http://stirlingengines.org.uk/manufact/man...
Netop det, at man kan komme af med udstødningsgasserne under vand er en stor fordel.
BTW: Det staves Stirling - med i.
Se i øvrigt også :
http://www.kockums.se/produkter-tjanster/u...

Kommentarer (3)