Mens verdens olieselskaber tripper for at sætte boret i en af de gas- og oliekilder, som Arktis er rig på, tikker advarsler om uoverskuelige konsekvenser for natur og miljø ind med stigende intensitet.

En af dem, der er helt tæt på de arktiske udfordringer, er civilingeniør Håvard Devold, Vice President i ABB, der som chef for koncernens såkaldte upstream internationale olie- og gasvirksomhed ser på forretningsmuligheder og strategier.

Arktis formodes at rumme 30 procent af verdens uopdagede naturgasreserver og 13 procent af de uopdagede oliereserver. Derfor vurderer Håvard Devold også, at Arktis i fremtiden vil stå for omkring en tredjedel af ABB's olie- og gasrelaterede omsætning, der i dag er på 25 milliarder kr.

De særlige udfordringer

Hvilke særlige udfordringer stiller de arktiske forhold til sikkerheden på offshore-produktionsfaciliteter?

»I Arktis, hvor faren er mørke, kulde og ensomhed, tilstræber selskaberne at have en så lav bemanding som muligt. Der kan man ikke basere et sikkerhedssystem på, at folk hele tiden er oppe på mærkerne. Derfor har alle norske installationer i Arktis fjernkobling til et tættere bemandet operationscenter længere sydpå,« siger Håvard Devold.

»Hvis uheldet er ude, bliver konsekvenserne af et udslip meget større og mere langvarige i Arktis end eksempelvis konsekvenserne efter udslippet fra Macondo-brønden i Den Mexicanske Golf. Olien forsvinder meget hurtigere i et varmere klima.«

»Det betyder, at kravene til at vide, hvad der bliver sluppet ud, spore det og følge op på konsekvenserne, er større. Problemet er, at der ikke findes noget opsamlingsudstyr, der fungerer i isfyldt farvand. Får man et udslip om vinteren, har man hverken midler til at samle olien op eller til at forhindre spredning af den.«

Netop fordi olie- og gasproduktion ofte foregår under ekstreme forhold, er fokus mere og mere på at kontrollere driftstilstand og fejlårsag for så vidt muligt at undgå en hændelse, der kan føre til en Macondo-katastrofe, og at verificere, så man er klar til indsats.

ABB's hovedkunde på olie og gas er norske Statoil. Selskabet proklamerede for nylig, at det vil bore ni nye efterforskningsbrønde i Arktis til næste år. Og Statoil har sin egen filosofi for udvinding i Arktis:

»Statoils vision for udvinding i Arktis er jo rene havbundsfabrikker. Ved at lade alt foregå på havbunden og styre det fra land fjerner man risikoen ved overfladeanlæg, som er udsat for vejr og vind. Dermed kan man udnytte potentialet for fjernstyring og -overvågning.«

Og det er netop til det formål, at ABB olie og gas lægger sin største forskningsindsats:

»Over en periode på fire år bruger vi mellem 60 og 100 millioner dollars på at støtte den fælles vision om havbundsproduktionsanlæg. Vores del er styring og elektrisk drift,« fortæller Håvard Devold.

Betingelser og attitude

Er den internationale bekymring på miljøets vegne berettiget?

»Jeg tror, at det er gået op for selskaberne, at de har en betydelig egeninteresse i at holde sig til de fastsatte rammevilkår, fordi de ved, at konsekvenserne af ulykker og fejl bliver så store. Se på BP's aktiekurs - den raslede jo ned efter Macondo.«

Attituden hos olie- og gasselskaberne spænder vidt. Maersk holder sig tilbage fra Arktis af angst for ikke at kunne styre de miljømæssige udfordringer, og franske Total advarede for nylig mod aktiviteter i Arktis, mens skotske Cairn i flere år har efterforsket ud for Grønland.

Er det ikke fristende, tror du, hvis man er en ny, lille nation med brug for store indtægter, at fare med lempe i sine miljø- og sikkerhedskrav til store multinationale olie- og gasvirksomheder?

»Måske, men ligesom i Norge vil det formentlig vise sig, at selskaberne ikke går på kompromis med sikkerheden, men går efter enkle, konventionelle løsninger med hurtigere payback, dvs. allerede i startfasen. Derimod tror jeg ikke, de slipper af sted med at gå på akkord med sikkerheden i et område som Arktis. Det er nok mere et spørgsmål om, hvorvidt der er tilstrækkelig kompetence til at stille de rette krav,« siger Håvard Devold, der råder Grønlands myndigheder til at alliere sig med nationer, der opererer i Arktis, for at få tilstrækkelig kompetence til at stille de relevante krav til operatørerne.

Grønlands råstofdirektorat henviser ofte til, at de med deres krav til de selskaber, der får licens, har lagt sig tæt op ad de norske myndigheder, der efter sigende stiller verdens strengeste sikkerhedskrav. Er det også din opfattelse?

»Kravene er vældig strenge, men de skal følges op af folk med erfaring i at udføre audits på platforme. Selv i Norge kræver det, at Petroleumstilsynet aktivt følger op over for selskaberne og kræver drifts- og sikkerhedsrapporter. Det kræver folk med kompetence.«

Knækker koden om fem år

Hvornår tror du, at der bliver fundet olie i kommercielle mængder ved Grønland?

»Eftersom man har en ganske god idé om, at der er olie, er det bare et spørgsmål om kvaliteten på seismikken og på boreintensiteten. Historien viser, at det kan tage lang tid, hvis man er uheldig. Ved Utsira i Sydnorge, hvor Total for 30 år siden begyndte at bore og ingenting fandt, kan man i dag finde olie i store mængder, fordi man går ind med en ny model for, hvordan geologien er bygget op.«

Og historien er den samme mange andre steder, fortæller Håvard Devold:

»På Ekkofisk i Norge og Thyra i Danmark gik der mange, mange år, hvor man troede, at der ikke var noget. Man borede lidt her og der og var på nippet til at give op. Men da man blev i stand til at tyde geologien i området, fandt man en masse olie.«

På samme måde mener Statoil nu at have tydet geologien i Barentshavet. Og når man har en model for, hvordan olien i området er opstået, går det meget hurtigere med at finde den.

»Derfor handler det i Grønland om at knække koden og finde modellen for, hvordan olien er opstået i området. Når man først kommer dertil, finder man sandsynligvis meget mere. De fleste tror vel, at man har knækket koden i løbet af en femårs-periode,« vurderer Håvard Devold.