Norge flyder over med ingeniørjob

Berlingske Business Norge mangler tusindvis af eksperter og byggerådgivere, og det giver gode muligheder for danske virksomheder og ingeniører.

Der er ikke så langt til løjperne, til gengæld skal du betale mere, end du er vant til, for en flaske rødvin. Norge har sine fordele og ulemper, men til gengæld kan du være ret sikker på at få et job hos vores nordlige broderfolk.

Det norske arbejdsmarked mangler nemlig 16.000 ingeniører. Det er dobbelt så mange som for et år siden, skriver Berlingske Business. Det er især i olie- og i byggebranchen, at der skulle være gode muligheder for at få arbejde.

»Norge er det største marked for danske ingeniørfirmaer, og det er svært at skaffe lokal arbejdskraft, men tilsyneladende har rådgiverbranchen ikke så svært ved det som andre erhverv. Knapheden på arbejdskraft burde især bremse lokale virksomheder, mens danskejede firmaer har en fordel, fordi de kan trække på baglandet derhjemme,« siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Rambøll kan også mærke på sin norske afdeling, at der er rift om ingeniørerne i olielandet.

»Der er et presset arbejdsmarked, men vi har held med at få medarbejdere, og vi ansatte 230 sidste år. Vi opfatter hele Norden som hjemmemarked og har tæt samarbejde mellem enhederne i de forskellige lande. Desuden har vi ingeniører fra både Danmark og andre lande på kortere og længere projekt-udstationeringer,« siger norskfødte Haakon Löe, direktør i Rambøll Danmark og medlem af bestyrelsen for Rambøll Norge.

Læs historien på business.dk

Kommentarer (7)

Det er en udbredt opfattelse at det er dyrt at bo i Norge, men en flaske rødvin er ikke spesielt repræsentativ. Ejheller et liftkort i alpinbakkerne. Min største udgiftspost er væsentligt lavere her end i Danmark. I DK betalte jeg ca 50 % skat heroppe bare 40 %. Det bliver til an 20 % nettolønsøgning.

Lønniveauet heroppe er ca som i DK. Se på www.tekna.no og www.nito.no og sammenlign med de danske tabeller. Jeg har ikke sjekket de siste tal, men det har tidligere ikke været den store forskel.

Man må se på ens eget livsmønster for at afgøre hvor det er bedst (læs billigst) at bo. Skatter og afgifter er væsentlige poster i en lønmodtagers regnskab og posterne varierer vældigt fra land til land. Boligpriserne her er som i større danske byer. Det effektive renteniveau er omtrent som i DK.

Jeg har lidt bedre livsstandard end i DK, men så hverken ryger eller drikker jeg, hvilket hjælper meget.

Transportmulighederne til DK er ganske gode. Der er lavprisfly fra alle større byer og færger fra Kristiansand, Larvik og Oslo.

Arbejsforholdene ellers er mindst lige så gode som i DK.

Jeg er en af dem som savner nye kollegaer. Se mere på www.akersolutions.com eller www.offshore.no for det norske oliemarked.

Med venlig hilsen

Peter Gundlach
Kristiansand

  • 0
  • 0

For unge ny- eller relativt nyuddannede danske ingeniører er det vigtigt, at man ikke er bange for at sige, at man er i Norge for at "lære noget". - Her er der meget at lære.
Hvis man ikke har familie, bør man søge på operative jobber, hvor man evt. har lange vagter i uger og fri i flere uger - hvor man så enten kan rejse hjem til familien eller leje sig en billig hytte og opdage landet - eller have en ekstra job, som mange udlændinge har.
- Og her er det ikke bare sne og fjell. Fra Haugesund til Arendahl gå der en mærket cykelvej, Nordsjøveien, http://www.youtube.com/watch?v=BtOqyndNgpA , der er noget af det mest skønne, man kan tænke sig, og der er klimaet som i Jylland. (Lige netop her ved Jøssingfjorden er der lange bakker, men ellers er det mest småkuperet)

Når man er blevet lidt erfaren og ved, hvor god man er på sine bedste områder, må man udnytte sælgers marked og få højt betalte jobber. - Det er også dem, hvor der stilles krav til - og derfor også mulighed for - at man videreuddanner sig.

Det er klart, at det er i oliesektoren - hvilket faktisk omfatter næsten alle typer ingeniører, geologer, teknikere og søfolk - at behovet for arbejdskraft er størst - og betalingen derfor potentielt bedst.
Det påvirker dog også indlandet og i især i Nordnorge, hvor man kan få gode stillinger i kommunesektoren, hvor danske ingeniører er regnet som betydeligt bedre kvalificerede end andre.
- Og husk, Nordmænd er dem i OECD, der arbejder kortest tid, og det forventes ikke, at man arbejder over eller går på arbejde, hvis ens børn er syge - i hvert fald ikke i kommunesektoren.

Mange danskere tror, at det er arktisk i Nordnorge. Det er køligt om sommeren, men ved kysten er det altlanterhavsklima.
Prøv at se på denne sensation - verdens længste og norges mest sete TV-udsendelse - hvor man kan klikke sig ind på et hvilket som helst sted og sejle med hurtigruten fra Bergen til Kikenes (ved den rusiske grænse) - det vil garanteret give appetit.

http://nrk.no/hurtigruten/
Her er en udgave, hvor man kan vælge turer fra by til by.
http://www.nrk.no/nett-tv/klipp/815558/
Og her kan man på 5 timer se hver meter og få information om Bergensbanen
http://www.nrk.no/nett-tv/prosjekt/1277/

God tur
Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Man vil nok hurtigt opdage, at korruptionen - især indenfor byg- og anlægssektoren - er langt større, end i Danmark.

De fleste bliver indblandet i korruption fordi, "mangør som alle andre", når man er ny og usikker.
Man skal blot være klar over, at der er kampagner, hvor en hel gruppe kommer under efterforskning, og jeg kan nævne mange titals eksempler på, at man i sådanne tilfælde er uhyre dygtige til at få anbragt "sorteper" hos udlændinge. - Så hold jer langt fra det.

Norge er fuld at offentligt betalte frynsegoder.
Den information, man får i det offentlige, er imidlertid langt dårligere end i Danmark - ikke mindst pga. den nylige NAV-reform, som er en lige så stor skandale som rejsekortet og IC4 tilsammen. - Så spørg ikke bar én - men mange gange, og snak med nordmænd.

  • Nordmænd er for øvrigt godt klar over, at danskere ofte har en relativ lav tolerance for korruption, så de firmaer, der f.eks. har mange baltere ansat, skal man være forsigtig med, da de vil være skeptiske til danskere, idet den slags lidt mere lugubre kontraktørfirmaer udnytter den meget liberale indstilling til korruption, man har i det tidligere Sovjet. - De firmaer, der bevidst holder sig fri af korruption vil til gengæld være specielt interesseret i danskere, der klart giver udtryk for at være imod korruption.

Mvh Peder Wirstad
- Der på opfordring fra flere højtstående folk i administration og politiet er ved at skrive en bog om den snigende korruption i Indlandsnorge, baseret på mine egne ret hårrejsende oplevelser.

  • 0
  • 0

Jeg har for få dage siden fået jobtilbud fra Norge (jeg er IKT ingeniør).

Det lyder meget spændende, og jeg kan netop flytte, da der ikke rigtig er noget der binder mig (hus, børn og den slags).

Hvis jeg bliver hængende deroppe i nogen tid skal jeg naturligvis også i Sprogskole for at lære Norsk. Jeg regner med at det nok ikke er alt for svært at lære, når man kan dansk.

... og bliver jeg deroppe i længere tid kan det jo være at man opfatter Norge som sin stat, og vil skifte statsborgerskab.

  • 0
  • 0

Er der nogen der kender til de norske jobbanker?

For jeg er selv kemiker (ikke helt ingeniør, men derhenad), forstår fint både ny- og bognorsk og kunne godt finde på at søge noget i Norge.
Men der skal være en indgang som er til at finde...

  • 0
  • 0

Er der nogen der kender til de norske jobbanker?

Et vikarbyrå (stavet på norsk) er en meget god og anvendt måde at komme igang på.
Da det er langt mere besværligt at fyre en medarbejder i Norge, end i Danmark, benytter mange virksomheder vikarbureauer til både at skaffe arbejdskraft til et kortvarigt behov og til at "se folk an". - Jeg kender flere, der er blevet fast ansat efter kort tid.

Prøv dette link:
http://www.gulesider.no/finn:vikarbyr%C3%A5er
så får du både anvisning på vikarbureauer og jobsites

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg burde vel informere om, at Adecco er den suverænt største private arbejdsformidler og -udlejer.
http://www.adecco.no/Fagomrader-og-tjenest...

Hvis man er interesseret i et bestemt sted, kan man ringe til kommunen - hjemmesider er [kommunenavn].kommune.no - især på Vestlandet og nu også i Nordland og Troms er der mange små virksomheder, der leverer tjenester til oliebranchen, som er "nøglebedrifter" i kommunen, som de da gerne hjælper - eller kommunen mangler selv ingeniører, som det fremgår af en anden artikel i dag.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0