Nordisk samarbejde på våbenkøb har lange udsigter.

Regeringen vil øge det nordiske forsvarssamarbejde og gerne med fællesskab om køb af nyt materiel. Reelt er interessen dog yderst sparsom i landene og mulighederne begrænset til meget få opgaver, vurderer ekspert.

Forsvaret står foran et milliardindkøb af nye pansrede mandskabsvogne til afløse de pensionsmodne M113. Tilsyneladende en oplagt mulighed for at indgå et større fælles indkøb med Norge, der også har M113 og har brugt dem siden 1964.

Ifølge en række §20-svar fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen har Forsvarskommandoen forsøgt at trække nordmændene med ind i et dansk køb af 360 pansrede mandskabsvogne.

»Norge har ikke ønsket at deltage i det danske anskaffelsesprojekt,« konstaterer forsvarsministeren i sit svar.

Samme besked kommer fra de øvrige nordiske lande, hvor forsvaret også har søgt at indgå partnerskaber i milliardindkøbet: Tak, men nej tak.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi under Forsvarsakadaminet, er der ganske enkelt ikke nok interessefællesskab mellem de nordiske lande.

Svenskerne vil bevare sin våbenindustri og de andre nordiske lande skal primært bruge grej til næste krig mod Rusland, fremfører han.

»Det har vi ingen interesser i. Vores primære fokus er at kunne operere sammen med USA, Storbritannien og Frankrig. Derfor har vi meget få fælles interesser - udover at kunne træne afrikanske reaktionsstyrker og sende lidt folk til FN-ledede fredsoperationer i ny og næ,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Forsvaret køber materiel for op mod syv milliarder kroner hvert år. Det samme sker i Norge, Sverige og Finland. Potentialet er derfor stort, men historisk har det været så som så med forbrødringen, når det kom til militære anskaffelser.

Det klareste eksempel er det nordiske køb af op mod 80 rednings- og transporthelikoptere. Det fællesskab endte, da beslutningen nærmede sig, og Danmark valgte EH-101, mens Norge, Sverige og Finland valgte NH90.

Forsvarsministeren fastholder dog interessen for at øge det nordiske samarbejde på grund af potentialet for effektiviseringer og trængte budgetter. Samtidig er han fortaler for Natos smart defence tankegang, hvor flere lande deler kapaciteter som eksempelvis ubemandede overvågningsfly.

Ifølge svarene fra ministeren er der stadig masser af dialog mellem de nordiske lande i regi af Nordic Defence Coorperation, Nordefeco, hvor Danmark i øjeblikket har formandskabet. Blandt andet arbejdes der på at øge samarbejdet inden for lufttransport, hedder det.

Peter Viggo Jakobsen peger da også på, at der er trods problemerne er flere områder, hvor det vil have relevans med at øge det nordiske samarbejde. Det gælder blandt andet på FN-området og i forhold til Norge især inden for arktiske spørgsmål som søredning, miljø etc, lyder det fra den danske ekspert.