Ni ud af ti danskere er på nettet
Internettet bliver stadig mere udbredt, og således har nu en tredjedel af verdens befolkning adgang til internet. I en ny verdensomspændende rapport, som FN's agentur for telekommunikation (ITU) har lavet, ligger Danmark på en sjetteplads ud af 177 lande. For ni ud af ti danskere har adgang til internettet.
Men vi bliver alligevel slået af resten af Skandinavien. Island topper listen med 95 procent af befolkningen, nordmændene ligger nummer to, svenskerne nummer fire, og så slår vi for en gang skyld finnerne, som ligger på syvendepladsen.
Lande som Etiopien og Østtimor ligger sidst med kun omkring en procent af befolkningen på nettet. Til gengæld viser undersøgelsen fra FN, at omkring halvdelen af alle brugere er aktive på Facebook eller Twitter.
Undersøgelsen viser også, at antallet af personer, der bruger internettet på andre sprog end engelsk, vil overhale engelsk i 2015.
Læs mere på TV2.dk




Kommentarer (0)