Den rigtige telefon
Bare ærgeligt hvis du har en iPhone :-)
Festivaler og store events kan være en udfordring for bryggerier, der gerne vil betjene de tørstige kunder så hurtigt og præcist som muligt. Der er dog flere forhindringer for den perfekte kundebetjening, men nu er der hjælp på vej i form af en veritabel selvbetjeningsølvæg.
»Vi ville gerne løse problemet med ølspild fra fadølstappehaner under events og festivaler. Videre ville vi gøre det muligt at nedbringe ventetid, svind fra kontantsalg, administration, personale på vagt og tyveri af kontanter samt at kunne have udskænkning i forbindelse med kontantløse zoner. Alt dette blev muligt med BeerWall, som er verdens første NFC- og mobilbetalings-fadølsanlæg,« siger administrerende direktør i NFC Danmark, Søren Kragh.
Flere og flere mobiltelefoner bliver udstyret med NFC-chip til eksempelvis kontaktløse betalinger. Det kommer til at få indpas i supermarkeder og altså også i ved øludskænkning til festivaler.
BeerWall har allerede været i brug på Roskilde Festival, men ifølge Søren Kragh er der nu tale om et helt nyt produkt, der er designet fra bunden.

Blandt andet er der arbejdet med selve designet, så ølvæggen er blevet lettere at betjene og holde ren. Videre er 2012-versionen opdateret med videoskærm og mulighed for at 'toppe' sin mobil op med betalingspenge.
»Da folk ikke længere har kontanter på sig i samme grad som tidligere, viser det sig også, at der er ca. 20 procent større omsætning i BeerWall via mobil- og NFC-betaling. Videre er selve oplevelsen stor og feedbacken fra gæsterne rigtig god,« forklarer Søren Kragh.
Han peger desuden på, at det mobile udskænkningssystem gør det muligt for festivalarrangører at forbedre udskænkningsservicen betydligt.
»Fordi anlægget fungerer ved selvbetjening gør BeerWall det i øvrigt muligt at servicere folk i zoner, hvor de i dag ikke kan købe øl. Vi kan servicere på minimal plads midt i et koncertpublikum, så det bliver muligt at få en øl under koncerten, uden at skulle gå væk fra vennerne - man kan nu bruge mere tid socialt og på at høre og se musikbands,« uddyber Søren Kragh.
Produktet er indstillet til Produktprisen i kategorien Iværksætterprisen.
»Vi er en ny virksomhed stiftet i 2011, og dette er en verdensnyhed, som vi snakker med Carlsberg om at patentere. Der findes intet lige, og der er masser af fordele, samt det faktum, at dette er et lille kig ind i fremtiden, hvor meget bliver mobil - og især betalinger. Her er vi first mover,« siger Søren Kragh.
Ingeniørens Produktprisen 2012 - kom og vær med

Læs alt om Produktprisen herEt væld af produkter er indstillet til Produktprisen 2012, og dommerne går nu i gang med at vurdere hver og et.
I år har der været så stor interesse for arrangementet, at vi har besluttet at udvide det til en hel dag med et skarpt konferencespor - alt sammen om produktudvikling. Det bliver afholdt hos Aalborg Universitet i Nokias gamle bygninger i København.
Her vil man eksempelvis høre om trends inden for produktudvikling som 3D-print og brugerdrevet innovation, og man har mulighed for at få praktiske råd om patentering og finansiering.
Uddelingen af priserne sker ved et arrangement den 7. november. Se programmet og tilmeld dig her
De mest anbefalede produkter deltager i efterårets finaleafstemning til 'Læsernes pris'
Bare ærgeligt hvis du har en iPhone :-)
Meget opfindsomt, smart og nemt at bruge.. det er bare ærgeligt at Apple kunder ikke kan drage nytte af dette de næste par år...
Under billedet står der at SMS også kan bruges og så vidt jeg ved så kan en iPhone godt sende SMS.
Det er så en noget mere besværlig og umoderne tilgang til konceptet.
Er sikker på at man også man betale med noget så gammeldags som et Dankort - så iPhone brugere kan da stadig få en øl! :-)
Så er der jo ikke noget smart og nyt i konceptet. Så kunne man ligeså godt betale for sin øl med bronzemønter eller en ged.
Så er der jo ikke noget smart og nyt i konceptet. Så kunne man ligeså godt betale for sin øl med bronzemønter eller en ged.
Hvordan kan man være sikker på personen der sender en SMS er over 18? Skal man sende sit CPR nummer med hver gang med køber en øl?
Mon ikke at ca 100% betalte med SMS og ca 0% betalte med NFC? Så er den [b]praktiske[/b] brug af fadølsanlægget ikke særligt forskelligt fra de salgsautomater, som man i dag kan købe fra via SMS.
[b]Teoretisk[/b] bidrager den så vit jeg kan se ikke med noget, som allerede findes i lande hvor NFC i dag er udbredt.
Næste generation af topmobiler vil alle have NFC så man kan lige så godt begynde at udvikle mulighederne for at bruge den.
Jeg synes den ølvæg er genial - jeg har ofte splidt meget tid ved koncerter i et desperat forsøg på at få en halvlunken fadøl
Næste generation af topmobiler vil alle have NFC så man kan lige så godt begynde at udvikle mulighederne for at bruge den. Jeg synes den ølvæg er genial - jeg har ofte splidt meget tid ved koncerter i et desperat forsøg på at få en halvlunken fadøl
Jeg er ikke speciel negativ overfor ideen. Men en produktpris??? Hvad med slikautomaten på Østerport? Den gør også at jeg ikke behøver at stå i kø i kiosken, den tager også imod SMS betaling og står lige der hvor jeg er. Jeg kan tilogmed “bestille” min Marsbar lige inden jeg står ud af toget, så den ligger skuffen når jeg kommer forbi. Den ville jeg heller ikke synes var nyskabende nok til en produktpris.
Der er meget fokus på NFC og mobilen som betaling. Nu er det måske også værd at bemærke at det i ligeså høj grad en en række andre problemstillinger som NFC Beerwall også løser - f.eks. at der på et stort event som f.eks. Roskilde Festival med NFC BeerWall nu kan remote doseres. Så kan man sidde med en App i sofaen i Sao paulo og bestemme mængder af øl, co2 og priser samt aflæse målere qua NFC chippens indeholdende styresystem. Det frigiver en masse tid og forhindrer nede tid med videre. Omkring mobilen som betaling, så kommer NFC betalingen også i armbånd - så om man har en iphone som pt. er bagus på teknologifronten eller ej, er sådan set ligegyldigt - det ville være armbåndet med NFC der skulle anvendes til betaling.

Kommentarer (12)