Net-brugere skriver digitalt opslagsværk

Anmeldelse: Et gratis leksikon på Internettet byder på ægte interaktivitet. Det har allerede et år efter starten fået over 20.000 bruger forfattede artikler af ganske høj kvalitet

Opslagsværket Wikipedia er et af de bedste beviser på, at Internettet ikke blot er endt som en klam kommerciel fidus, men også rummer plads til beåndet tovejskommunikation og ægte skabertrang. Selvom Tim Berners-Lee i sin tid skabte World Wide Web med samarbejde for øje, kan det alligevel være ganske småt med den slags på store dele af nettet. Derfor er det både befriende og opmuntrende, når man fra det ene klik til det andet bogstaveligt talt snubler over veritabel nytænkning i Wikipedias form. Navnet er taget fra den hawaianske udgave af "Hurtigt!" - wikiwiki. Og Wikimedia er blot en af flere Internetprojekter udsprunget af forskermiljøer, som fokuserer på samarbejde og interaktivitet.

Wikipedia http://www.wikipedia.com Sitets grundige FAQ: http://www.wikipedia.com/wiki/Wikipedia_FAQ Vilkår for anvendelse: GNU Free Documentation License http://www.wikipedia.com/wiki/GNU_Free_Documentation_LicenseTARGET=_TOP> http://www.wikipedia.com/wiki/GNU_Free_Documentation_License

Danske initiativtagere kan starte her: http://dk.wikipedia.com/

20.000 artikler

Wikipedia er et ganske gratis opslagsværk, som frit kan bruges og for den sags skyld redistribueres i lokal variant over det ganske Internet. Wikipedia i sin basale form er blot et skelet til et online-opslagsværk, skabt af Larry Sanger, en ph.d.-studerende filosof fra USA. Udgangspunktet for ham i januar 2001 var at opbygge en komplet encyklopædi fra bunden som et samarbejdsprojekt. Et år senere er Wikipedia et frodigt website med mere end 20.000 artikler. Og alle opslagene er produceret af brugerne. Det strengt minimalistiske website er let navigerbart og rummer stort set alt, hvad hjertet kan begære af interaktivitet. Der er ikke blot mulighed for at skrive nye opslag. Alle brugere kan lave bedømmelser, kommentarer, tilføjelser og sågar slette be stående tekster. Og det, som de fleste mørkemænd ville afskrive som et anarkistisk kaos uden værdi, er faktisk endt med høj kvalitet, indsigt, diskussionslyst og en dynamik, som giver klassiske opslagsværker med dannet, klogt og uopdateret indhold baghjul. Allerede under de første søgninger springer muligheden for at kunne blande sig i øjnene. Ved et enkelt klik får man adgang til opslagets kommentarer fra andre læsere, og det er muligt at tage på en fascinerende sviptur rundt i den historik, som knytter sig til de enkelte opslag. Her er der som regel også mange referencer til andre ressourcer på nettet i form af tydelige links. I det hele taget er hypertekstmulighederne indtænkt på forbilledlig vis.
Naturvidenskab i bunker

Kontrolopslag i de 20.000 artikler afslører både bredde og substans. Vel er der nogen slagside i retning af naturvidenskab og vel er der en tydelig overvægt i retning af popkultur på bekostning af klassisk litteraturvidenskab. Men veloplagtheden i de fleste tekster opvejer det skæve forhold mellem den kortfattede faktaoplysning om Thomas Manns Troldfjeldet og Star Treks Mr. Spock. Og Wikipedia har i øvrigt ikke det vanlige nord amerikanske verdensperspektiv. Den tyske og den polske udgave af Wikipedia er de hurtigst voksende grene. I den teknisk-naturvidenskabelige ende glimrer Wikipedia. Kontrolopslag på "elliptic curve" og "Enigma" gav henholdvis korrekte og forståelige forklaringer og spændende indgange til den spændende historie om Tysklands hemmelige kodemaskine fra 2. Verdenskrig. Frygten for at ubegrænset adgang for alle skulle ende i det rene hø ser ud til at være ubegrundet. Wikipedia gør en dyd ud af at informere omhyggeligt om den bedste måde at bidrage på. Samtidig gør den store mængde aktive brugere det tilsyneladende muligt at drukne paphoveders bidrag i en strøm af kvalificerede informationer. Som en sidste nødbremse har bagmændene på sitet mulighed for at blokere forsøg på at smadre sitet og kan genskabe slettede indlæg. Hele projektet, inklusive software og indhold er omfattet af en såkaldt GNU-licens, så opslagsværket kan bruges på samme vilkår som fri software. Hvis det skulle krible i fingrene hos danske brugere, som har lyst til andet end blot at skrive artikler, ser det ud til, at der er gode muligheder for at sprede opslagsværket. Endnu er siden med en henvisning til den danske udgave ganske tom.

Kommentarer (0)