Nato klar med første smart defence-projekter

I forbindelse med topmødet i Chicago har Nato identificeret ti konkrete projekter, der skal forvandle smart defence-visionen fra varm luft til konkret handling. Dansk ekspert er dog ikke imponeret.

Af Erik Holm 23. maj 2012 kl. 08.05

Et lille bitte skridt, som ikke vil forandre noget.

Sådan lyder reaktionen fra en dansk ekspert, efter at Nato har præsenteret den første officielle liste med konkrete projekter, der skal gøre Nato til en mere smart organisation, som puljer og deler sine militære kapaciteter.

»Det er absolut ikke en overvældende liste, man er kommet frem til. Men det lå lidt i luften. Det positive er dog, at listen sætter visionen om et mere intelligent forsvar på dagsordenen,« siger seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch.

Nato har længe arbejdet med tanken om at skabe det, man kalder smart defence. Trængte budgetter og dyrere materiel går skidt sammen, og derfor skal medlemslandene til at tænke internationalt frem for nationalt, når det kommer til indkøb og drift af forsvarsmateriel.

Der eksisterer flere projekter, hvor enkelte Nato-lande går sammen om at dele kapaciteterne. Belgien og Holland deler enkelte flådeskibe, en række lande har købt transportfly sammen, og senest er Natos AGS-projekt officielt gået i luften. Her deles flere lande om fem ubemandede overvågningsfly, og Danmark nåede lige at få bagdelen med inden for igen efter have droppet deltagelse i 2010.

Tanken om at pulje de enkelte lande militære kapaciteter og deles om dem er altså blevet mere konkret i forbindelse med Nato-topmødet i Chicago, der sluttede i går. Nato har gennem længere tid prøvet banke lidt fælleskabsfølelse ind i medlemslandene, hvilket listen med det ti projekter er et eksempel på.

Blandt dem er uddannelse og træning af helikopterpiloter, deling af maritime overvågningsfly, fælles lægebehandling samt det fælles ammunitionslager, som Danmark foreslog efter operationerne i Libyen.

»Det er back office-funktioner, vi ser. Det er logistik og støttefunktioner, som er det naturlige første sted at begynde, og der vil gå lang tid, før vi ser deling af mere operative kapaciteter. Lige nu er der ingen, som forstiller sig, at man deler vigtige kapaciteter som kampfly,« siger Henrik Ø. Breitenbauch, der selv har deltaget i en række ekspertseminarer om smart defence arrangeret af førende tænketanke for Nato.

Der er eksempler på større projekter i de kommende år, hvor smart defence vil være oplagt, påpeger han. Det gælder blandt andet Natos missilskjold, hvor tanken er, at flere lande kan gå sammen om at købe færre af de hundedyre missiler, der skal bruges i forsvaret simpelthen ved at skiftes til at have dem om bord på skibene. Her er også de danske fregatter tiltænkt en potentiel rolle.

Alligevel er han skeptisk over for fremgangen i tanken om smart defence.

»For at det her virker, skal nye projekter fra start tænkes internationale frem for nationale, så man har mindst én allieret med samme projekt. Det kræver en voldsom kulturforandring, som er et godt stykke væk,« lyder vurderingen fra Breitenbauch.

Natos liste har for første gang sat projektet på dagsordenen, og nu er det op til de enkelte lande at føre det ud i livet. Men Nato er ikke andet end de lande, der er med, og det er før set, at flotte lister med projekter bliver ved med kun at være flotte lister, der ikke bliver ført ud i livet, pointerer han:

»Der er stadig mange uafklarede spørgsmål. Men faktum er, at Nato skal til at tænke mere på samarbejde og deling, og her er topmødet i Chicago og listen med projekterne starten på en proces.«