En lille del af forklaringen, er måske at vi er mange der går ind for direkte genbrug.
Selve begrebet elektronikskrot er meget bredt når man ser en lampeskærm med 30 cm ledning, ved et skrot behandlings firma.
Der er ikke meget genbrug i hele systemet, det burde hedde elektronik knusning.
Alle der roder med elektronik ved at en stor andel af det der smides væk har minimale fejl som en snild håndværker retter på få minutter.
Ligesom når vi køber hobbymaskiner fra Kina, de skal også rettes lidt til for at kunne bruges.
Vi hobby elektronik folk genanvender en masse dyre komponenter ved at
slagte andet grej.
Jeg synes at klunsning skulle være alle borgeres ret, da der spares en masse import og penge på direkte genanvendelse.

Jens Christensen.
.

Der har flere gange været berettet om, hvordan skrupelløse folk eksporterer skrot og dumper det i Ghana, Elfenbenskysten eller andre U-lande og kasserer store honoraer for at "recycle" det. I udsendelsen ses bl.a. computerskærme med indskrift "AMU-center Holbæk", Handelsbanken og "Den Danske Bank", men mange andre landes skrot går den samme vej. Konsekvenserne for miljøet er uoverskuelige.
Se et udsnit her: http://www.youtube.com/watch?v=pr1zQrXM_7s

Det er ufatteligt hvor uvidende danske politikker og spinddoktorer er omkring de konsekvenser er for de love de selv vedtager.
De modtager et udkast til lovforslag fra interessegrupper, som bliver løst gennemlæst, rettet lidt til af embedsmænd uden faglig viden og uden overblik over indholdet, og så bliver loven vedtaget.
Affaldsbekendtgørelsen er opdelt til 2 person/virksomhedsgrupper.
INDSAMLERE ( dette være diverse renovationsfirmaer, opsamlingspladser, eller udlejere skraldecontainer.)
TANSPORTØRER ( containerfirmaer, vognmænd som afhentet affald fra indsamlere af affald )
Lovens indhold .
Det er ikke ulovligt at danske indsamlere eller transporter af affald at leverer eller transportere al genbrugsgodkendt skrald til godkendte modtagere af affaldet og sælger affaldt direkte til disse.
Så når en ejendom bestiller et container firma til at afhente genbrugsaffald , opkræver transportøren virksomhed, et affaldsgebyr, ( som stoppes i baglommen ) der opkræves et transportbeløb som skal dække transporten, og affaldet kan sælges til virksomheder der er godkendt til at modtage dette, hvorefter denne indtægt igen stoppes i baglommen af containerfirmaet.
Dette gælder affaldstræ, elektronik affald, eller andre genbrugs produkter, hvor godkendte virksomheder har tilladelse til modtage dette, jævnfør affaldsbekendtgørelsen.
Selv de transportører fra de kommunale affaldspladser, opkræver affaldsgebyr af kommunen, hvorefter de kan sælge affaldet til omtalte virksomheder.
Der har fornyelig været offentlig gjort en sag i Nordsjælland, hvor et container firma , som samtidig har ejet en nedlagt grusgrav, i hvilken virksomheden nu igennem de sidste 10 år nu har deponeret affald som skønnes at koste omkring 320 mill at fjerne igen, alt sammen affald hvor virksomheden har opkrævet affaldsgebyrer fra virksomheder og kommuner, igen hvor virksomheden har beholdt pengene selv
Der er således slet ingen kontrol fra offentlig myndighed , med de gebyrer som man har vedtaget forbrugere skal betale ved afhentning skrald.
At oprette et projekt som skal hedde ”Projekt find Skrald ” lyder igen som et uovervejet projekt, som kun har til formål at give diverse konsulenter en indtægt for at forelægge affaldsbekendtgørelsen konsekvens, for de personer som allerede har vedtaget loven, men åbenbart ikke har forstået den.