Næsekegle brød i stykker kort efter raketstart

Opdateret kl. 14.46: Smaragd fløj, men næsekeglen med al det elektroniske udstyr brød i stykker kort efter start, formentlig ved en hastighed på 1650 km/h. I området regnede det ned med forskellige dele.

Endelig fløj hybridraketten Smaragd over Østersøen i en flot vinkel op.

Under starten drejede den lidt til den ene side, men rettede sig meget hurtigt op. Hvor højt den nåede, er ikke bekræftet endnu, men andet trin tændte også.

Efter tændingen af andet trin skete der umiddelbart ikke mere i luften, men efter et par sekunder observerede en person en faldskærm falde ned tæt på affyringsplatformen Sputnik.

Læs også: Se forberedelserne: Ekstra sprængstof bliver proppet i raketten

Læs også: Se raketbyggerne gennemgå detaljerne på Smaragd 1

Kort efter blev nye dele observeret af overvågningsflyet, nogle i vand andre i luften. Delene består hovedsageligt af rester fra den oppustelige redningsvest, der skulle blæses op ved nedslag i vandet, samt rester af faldskærmen.

Data fra flyvningen viser også, at al elektronik bliver slukket kort efter start, så CS-folkene kan allerede nu med stor sandsynlighed sige, at rakettens payload, altså den vigtige næsekegle, brød sammen kort efter start.

»Jeg kan ikke med sikkerhed sige, hvor højt raketten nåede op, men min vurdering er seks kilometer. At dømme ud fra rakettens bane og motorens tryk, så burde den følge de beregninger, vi har lavet på forhånd,« siger Peter Madsen.

Da payload fra raketten er gået tabt, er data om højde og hastighed ikke muligt at få verificeret, men vurderingen er, at raketten nåede en tophastighed på 1650 km/h i 690 meters højde, og det er formentlig i det øjeblik, at samlingen mellem den roterende næsekegle og andet trin er gået i stykker.

»Næste gang er vi nødt til at bygge en næsekegle i meget kraftigere materialer. Det kan blive noget med at anbringe den på kraftige kuglelejer eller helt droppe den roterende top,« siger Peter Madsen, der også mener, at elektronikfolkene har et arbejde foran sig med at få helt styr på kommunikationen til raketten.

»Til LES-opsendelsen i midten af august er der endnu mere elektronik involveret, så vi er nødt til at få helt styr på de fejl, vi havde under dennes mission,« siger Peter Madsen.

Kommentarer (27)

...20G er jo også en slat!

Men en lærerig dag for CS vil jeg tro.

Martin.

  • 0
  • 0

Det burde vel ikke være så svært at lave næsekeglen ud af kulfiber til næste gang, proccessen er vel ca. den samme som ved glasfiber.

Men ok vi ved jo reelt ikke hvad årsagen er.

  • 0
  • 0

Det burde vel ikke være så svært at lave næsekeglen ud af kulfiber til næste gang, proccessen er vel ca. den samme som ved glasfiber.

Men ok vi ved jo reelt ikke hvad årsagen er.

Styrken i kulfiber opnås ved bagning, så det er ikke helt glasfiber-princippet - men en noget dyrere fremstillingsproces.

  • 0
  • 0

Er det værd at bruge mange kræfter på at udvikle en ny næsekegle? De er selvfølgelig gået glip af en masse telemetri, men så vidt jeg har forstået var Smaragd primært en test af totrinskonstruktionen og bjærgningsprocessen?

Nu ved jeg ikke, hvor meget de bruger CAD hos CS, men ellers burde keglen nok kunne forstærkes med en gitterstruktur uden at forøge vægten. Spørgsmålet er dog, om det er for meget et sidespring i forhold til at hjælpe hovedmissionen på vej.

  • 0
  • 0

Hvis årsagen er brud i selve kegle-elementet som følge af et egenresonans-problem, kan en mulig løsning også være at dæmpe/ændre de uønskede eigenmodes med vægtringe anbragt de rigtige steder indvendigt i keglen. Mass balancing er nogle gange en mere rigtig løsning end afstivning.

  • 0
  • 0

Styrken i kulfiber opnås ved bagning, så det er ikke helt glasfiber-princippet - men en noget dyrere fremstillingsproces.

Nej. Kulfiber har ikke noget med bagning at gøre. Det er alene den epoxy der anvendes som bindemidel der har betydning for om den skal bages for at hærde. Du kan sagtens støbe kulfiber med epoxy som hærdes ved stue temperatur.
Desuden er næse keglen så lille at det ikke vil være noget problem at stable en autoklave på benene der er stor nok til at hærde den.
Det interessante her er hvor varm bliver næse keglen ved opsendelsen. West system epoxy som kan hærde helt ned til 5 grader begynder at miste styrke når det når op på 80 grader.

  • 0
  • 0

[quote]Styrken i kulfiber opnås ved bagning, så det er ikke helt glasfiber-princippet - men en noget dyrere fremstillingsproces.

Nej. Kulfiber har ikke noget med bagning at gøre. Det er alene den epoxy der anvendes som bindemidel der har betydning for om den skal bages for at hærde. Du kan sagtens støbe kulfiber med epoxy som hærdes ved stue temperatur.
Desuden er næse keglen så lille at det ikke vil være noget problem at stable en autoklave på benene der er stor nok til at hærde den.
Det interessante her er hvor varm bliver næse keglen ved opsendelsen. West system epoxy som kan hærde helt ned til 5 grader begynder at miste styrke når det når op på 80 grader.[/quote]

Ja, det er resinen (epoxy), der giver styrken, men den stærkeste og mest bestandige type kulfiber-materiale er vel stadig den, der er bagt ved høj temperatur - det er også den dyreste. Desuden har fiber-retningen stor betydning.

  • 0
  • 0

Ja, det er resinen (epoxy), der giver styrken, men den stærkeste og mest bestandige type kulfiber-materiale er vel stadig den, der er bagt ved høj temperatur - det er også den dyreste. Desuden har fiber-retningen stor betydning.

Hrm, skal vi ikke være enige om at udtale os om det vi ved noget om, og lade resten ligge... Kulfibermåtterne er mange gange stærkere end resinen

  • 0
  • 0

Hmm.. ærgerligt at det ikke gik godt. Jeg synes nu før at have hørt om næsekegler der popper af.
Hvad er det for noget med en roterende næsekegle?? Der lyder, ja anderledes. Er det Aggregat 2, som var i tankerne!? Men det var jo et svinghjul som skulle stabilisere raketten.

Næsekegler kan godt smadre; men først efter mødet med terra ferma. Måske der lige skulle ses efter ved lejet den drejede om.

Cabion

  • 0
  • 0

Umiddelbart virker det også som en måske knap så nødvendig (og skrøbelig?) kompleksitet at tilføje en roterende næsecone med et angular momentum der måske/måske ikke påvirker orientering og trajectory. Live video fra raketten er fint, men da hellere stabile trackingdata - hvis man skulle vælge...

  • 0
  • 0

Hvis eneste fordel ved den roterende kegle er, at lave et fint billede under opsendelsen, så lav dog en fast kegle med flere, feks fire kamera sensorer og skift så mellem optagelser fra det kamera, som peger i den ønskede retning?

  • 0
  • 0

Eller en næsekegle, hvor det kun er kameraet, der roterer i den yderste spids? Jo mindre masse, der skal rotere, jo mindre stress får lejet. Og risikoen for, at miste værdifuldt data fra den øvrige elektronik minimeres?

  • 0
  • 0

Hvis eneste fordel ved den roterende kegle er, at lave et fint billede under opsendelsen, så lav dog en fast kegle med flere, feks fire kamera sensorer og skift så mellem optagelser fra det kamera, som peger i den ønskede retning?

Jeg tvivler stærkt på at det er så nemt at lave en synkronisering imellem COTS kameraer, som du skriver det er.

Skulle du have en færdig løsning der er klar til implementering, og som kan være klar inden næste opsendelse er CS nok interesseret i at høre fra dig.

  • 0
  • 0

Umiddelbart virker det også som en måske knap så nødvendig (og skrøbelig?) kompleksitet at tilføje en roterende næsecone med et angular momentum der måske/måske ikke påvirker orientering og trajectory. Live video fra raketten er fint, men da hellere stabile trackingdata - hvis man skulle vælge...

Det er da gået helt galt med at blande dansk og engelsk sammen - vælg nu bare ét sprog.

  • 0
  • 0

Husk nu at deres planer er at sende en person i rummet. Jeg tvivler på at det er en god idé at have et sæde som roterer med 20+ omdrejninger i sekundet når hastigheden kommer op, og træning i at få stabiliseringen til at virke er hensigten mens payload er "mindre vigtig". ;-)

Efter at have set videoen fra produktionen af noseconen vil jeg gætte på at det er en aerodynamisk fejl (dårlig symmetri) på grund af den manuelle fremstillingsmetode. Jeg ved selvfølgelig ikke hvor meget der er blevet målt og finpudset på formen efter optagelserne var i hus.

  • 0
  • 0

Nu har jeg lige set de første billeder og det tyder ikke på at nose cone blev pulveriseret indefra, men bare knækker af.

Enig. Det er en god ide med de forskellige farver, så man kan se hvad der sker: Alt det rødmalede falder af.

Så enten er det rotationsmekanismen der knækker eller separationen der bliver aktiveret for tidligt.

  • 0
  • 0

Jeg arbejder på en debreffing blog om SMARAGD, som kommer om meget kort tid. Den vil indeholde mange svar, og mange data, men giv os lige et lidt tid til at samle og analysere de data vi har.

Vi ved nøjagtigt hvor, og hvordan SMARAGD´s payload stod af og hvordan raketten bagefter fortsætte - så der er ingen grund til alt for dybe spekulatiober før vi smider noget på bloggen.

Men fin dag i går - føles som om jeg har været på en kombineret tripple maraton / druktur af en tre ugers varihed.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Jeg stod i Mission Control og er ret overbevist om, at at der blev trykket gentagne gange på knappen indtil den endelig lettede. Det var også beslutningen, da elektronikfolkene aldrig fandt årsagen til, at tændsatserne ikke fik signal, hver gang der blev trykket. Med andre ord var der tale om en periodiske fejl, som der blev talt meget om i timerne efter launch. Der er ingen tvivl om, at det vil blive en centralt emne i HAB op til næste launch som allerede er 10 til 12. august. Som jeg forstår det på CS-folkene er LES stadig kandidat til næste launch, men det er ikke udelukket, at et nyt forsøg med Smaragd kan komme på tale. Kræver dog nyt design af næsekegle, så....

  • 0
  • 0

Jeg stod i Mission Control og er ret overbevist om, at at der blev trykket gentagne gange på knappen indtil den endelig lettede. Det var også beslutningen, da elektronikfolkene aldrig fandt årsagen til, at tændsatserne ikke fik signal, hver gang der blev trykket. Med andre ord var der tale om en periodiske fejl, som der blev talt meget om i timerne efter launch. Der er ingen tvivl om, at det vil blive en centralt emne i HAB op til næste launch som allerede er 10 til 12. august. Som jeg forstår det på CS-folkene er LES stadig kandidat til næste launch, men det er ikke udelukket, at et nyt forsøg med Smaragd kan komme på tale. Kræver dog nyt design af næsekegle, så....

  • 0
  • 0

På den video der er langt ud, ser det ud som om at raketten vælter i luften kanske kort efter start.
Retter den sig op senere? Var det forventet? Var det det som fik næsen til at brække af?

Mvh
Henrik

  • 0
  • 0