Mystisk gassøjle i stjernehob kan nu studeres

Astronomer har på grund af et nyt billede nu mulighed for at studere søjler af ioniseret gas, der leder materiale ud af stjernehoben NGC-6604.

Af Thomas A. E. Andersen

Et nyt billede af stjernehoben NGC-6604 viser den i nye detaljer og afslører en søjle af ioniseret gas, der kanaliserer materiale ud af stjernehoben. Man har tidligere fundet tilsvarende søjler af varm gas andre steder i Mælkevejen og i andre spiralgalakser. Men eksemplaret i NGC-6604 er forholdsvis tæt på, så astronomerne kan studere søjlen i detaljer.

Netop denne søjle, eller skorsten, som astronomerne kalder den, er vinkelret på Mælkevejens plan og strækker sig hele 650 lysår i længden. Astronomerne mener, at de varme stjerner i NGC-6604 er ansvarlige for at skabe skorstenen, men mere forskning er nødvendig for fuldt ud at forstå disse usædvanlige strukturer.

Det nye billede viser stjernehoben NGC-6604 og er med Wide Field Imager på ESO's 2,2 meter MPG-teleskop på La Silla-observatoriet i Chile. Denne stjernehob er ofte blevet overset til fordel for sin mere fremtrædende nabo, Ørnetågen (Messier-16), der kun ligger et 'vingeslag' derfra. Men beskæringen af dette billede, der placerer stjernehoben i et landskab af omgivende gas- og støvskyer, viser objektet NGC-6604 for sig selv.

Dette nye billede viser stjernehoben NGC-6604. Det er den klare gruppering op mod det øverste venstre hjørne af billedet. Det er en ung stjernehob, der er den tætteste del af en mere spredt samling af omkring hundrede klare, blåhvide stjerner. (Foto: ESO)

NGC-6604 er den klare gruppering op mod det øverste venstre hjørne af billedet. Det er en ung stjernehob, der er den tætteste del af en mere spredt samling af omkring hundrede klare, blåhvide stjerner med navnet Serpens-OB. Billedet viser også hobens tilhørende tåge - en sky af glødende brintgas, der kaldes Sh2-54 - samt nogle støvskyer.

Stjernehoben NGC-6604 ligger omkring 5.500 lysår væk i stjernebilledet Slangen og kan ses på nattehimlen omkring to grader nord for Ørnetågen. De klare stjerner ses let i en lille kikkert og blev første gang katalogiseret af William Herschel i 1784. Men den svage gassky blev ikke set før i 1950'erne, hvor den blev katalogiseret af Stewart Sharpless på fotografier fra National Geographic-Palomar Sky Atlas.

Stjernehobens varme, unge stjerner hjælper med at danne en ny generation af stjerner i NGC-6604 ved at samle stjerne-byggemateriale i et tætpakket område med deres stærke stjernevinde og stråling. Denne nye generation af stjerner vil hurtigt erstatte den ældre generation, da de klareste unge stjerner er tunge og derfor bruger deres brændstof hurtigt og lever et kort liv.

Dokumentation

ESO's pressemeddelelse

Emner Universet Observatorier

Se også

Læs også

Astronom finder to fejlslagne stjerner 6,5 lysår fra Jorden
Se de første billeder af asteroiden 2012-DA14
Dansker med til at finde det yngste sorte hul i Mælkevejen

Kommentarer (1)

Ivar Ingolf Nielsen

"Astronomerne mener, at de varme stjerner i NGC-6604 er ansvarlige for at skabe skorstenen, men mere forskning er nødvendig for fuldt ud at forstå disse usædvanlige strukturer", citat slut.

Stjerner er varme p.g.a bl.a. elektromagnetiske og nukleare processer. Elektriske udladninger skaber magnetiske polariseringer som afgiver energi til gasserne således at de lyser.

Derfor burde det mere korrekt hedde at "Elektrificerede stjerner i NGC-6604 er ansvarlige for at skabe "skorstenen".

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

Terma A/S
Mekanikingeniører
Terma A/S
Director of Airborne programs
Forsvarets Efterretningstjeneste
Tre unikke ingeniører, dataloger og andre dygtige it-kandidater
Terma A/S
Radarantenne Systemingeniør / designer
Forsvarets Personeltjeneste
Akutjob - Konsulent til arbejdsmiljørådgivning
Flere job

Forsiden lige nu

Nasa vil sende spionteleskop til Mars

Experimentarium udstiller hverdagsløsninger der ændrede verden

Her er raketten, der skal skyde Peter Madsen ud i rummet

Sådan overlever du som introvert i et ekstrovert miljø

Solcelle-projekt går konkurs trods politikernes feberredning

Professor: Mobilantenner er endnu værre end i discount-test

Kommissionen skærer igennem og forbyder bidræberpesticider

Læs 31-årig Haldor Topsøes artikel i Ingeniøren om ‘Danmarks produktionsliv’
Flere nyheder