Der er en risiko for, at Rusland og andre lande ikke vil importere danske husdyr efter fundet på Fyn af en misdannet og dødfødt kalv, der var smittet med Schmallenberg-virus. Det vurderer dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet Bertel Strandbygaard, men han tilføjer:

»Det er DTU's vurdering, at der ikke er nogen risiko ved eksport af levende dyr eller avlsmateriale. Derfor er det ikke en sygdom, et modtagerland skal være bange for at modtage,« siger Bertel Strandbygaard.

Husdyr kan blive smittet af Schmallenberg-virus ved at blive stukket af små myg, kaldet mitter, som kan bære virusset. Herefter kan et voksent husdyr få feber, diarré og nedsat mælkeproduktion i et par dage, hvorefter der udvikles et antistof mod virusset. Smittes dyret, mens det er drægtigt, kan det få fatale konsekvenser for dyrets afkom, der risikerer at blive dødfødt og misdannet.

Virusset menes dog ikke at kunne smitte mennesker eller fra husdyr til husdyr - ud over ved drægtighed fra moderdyr til afkom - og virusset skulle heller ikke udgøre nogen risiko i forbindelse med eksempelvis kødproduktion. Netop derfor har Verdensdyresundhedsorganisationen (OIE) konkluderet, at Schmallenberg-virus ikke har eller vil få større konsekvenser for landbruget, at det ikke skal være en anmeldepligtig sygdom, og at det ikke kan begrunde importrestriktioner.

Unødvendig frygt koster branchen

Alligevel er enkelte lande som eksempelvis Rusland meget opmærksomme på sygdommen, der har ramt store dele af Europa sidste sommer og forårsaget mere end 1.000 tilfælde af dødfødt afkom. Dermed kan sygdommen altså alligevel få større konsekvenser for landbruget, når både eksport af levende dyr og avlsmateriale rammes af, at et land nægter at importere fra et andet.

At det er noget, der kan ramme bredt i landbrugsbranchen, bekræfter Kaj Abrahamsen, tilsynsførende dyrlæge for virksomheden Viking Genetics, der eksporterer tyresæd. I virksomheden har man blandt andet et anlæg, der er godkendt af Fødevarestyrelsen til en bestemt type produktion, hvor man kan garantere, at der ikke er mitter ved besætningen - dermed kan besætningen altså heller ikke smittes af Schmallenberg-virus.

Anlægget har blandt andet en tæt stald samt et meget kraftigt udsugningsanlæg, hvorfor mitterne ikke kan komme ind. Men hvis lande som USA eller Rusland ikke vil handle med Danmark på grund af fundet af virus i en enkelt kalv på Fyn, er der ikke noget at gøre.

»Det kan ramme branchen hårdt, hvis store lande vælger ikke at ville importere, på trods af at det altså er ufarligt,« vurderer Kaj Abrahamsen.

Ikke alle er imod

Men hvor lande som Rusland og USA ikke ønsker at modtage husdyr, som har antistoffer for Schmallenberg-virus, er der faktisk europæiske lande, som ligefrem ønsker det, fortæller Kaj Abrahamsen. Dermed kan modtagerlandene nemlig sikre sig, at husdyrene ikke kan smittes igen og dermed få dødfødt eller misdannet afkom. Men selv om nogle lande vil modtage og andre ikke, er det langtfra det største problem, mener Kaj Abrahamsen.

»Det er meget vigtigt, at der bliver sat nogle standarder for, hvornår landbrugsproduktionen kan garantere, at husdyrene er virusfri,« siger han og fortsætter:

»Når både EU og OIE går ud og siger, at det er en sygdom, der ikke er farlig, og at den dermed ikke er indberetningspligtig, findes der heller ikke nogen standard for, hvordan vi kan garantere over for et land, at vores dyr rent faktisk er sygdomsfri - og det er et stort problem.«