Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og sundhedsminister Astrid Krag (SF) har nedsat en aktionsgruppe med repræsentanter fra Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet, forskningsverdenen og erhvervslivet for at afdække, hvordan spredningen af multiresistente bakterier sker. Desuden skal gruppen udarbejde forslag til, hvordan smittespredningen bliver standset.

Gruppen skal tage udgangspunkt i det såkaldte One Health-perspektiv, hvor sundhedsudfordringer hos mennesker og dyr ses i tæt sammenhæng.

»Vi skal også fremover kunne behandle infektionssygdomme med antibiotika. Derfor er det meget vigtigt, at vi både i landbruget og sundhedsvæsenet bliver klogere på, hvordan vi undgår, at der kommer flere multiresistente bakterier, som kan være livstruende for både mennesker og dyr. Og den viden kan aktionsgruppen forhåbentlig være med til at give os,« siger sundhedsminister Astrid Krag.

Smitte kommer fra slagtesvin

Den seneste Danmap-rapport, der samler information om forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer i Danmark, viste en stigning i antallet af danskere, der er smittede med MRSA (bakterier, der er resistente over for antibiotika).

Rapporten, der udkom i begyndelsen af oktober, peger på, at smitten blandt andet kan skyldes, at flere og flere slagtesvin de seneste år er blevet smittet med MRSA.

Mens antallet af smittede svinebesætninger lå konstant på 16 procent, viste rapporten en stigning i antallet af smittede svin på slagterierne til 44 procent.

»Det bekymrer mig, at vi ser en stigning i antallet af MRSA-smittede slagtesvin. Det er et problem for de mennesker, der arbejder med dyrene, og for deres familier. Når vi samtidig ser en stigning hos befolkningen generelt, er det et problem, regeringen tager meget alvorligt,« siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Strammere antibiotikaforbrug

Det er velkendt, at der er et sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og bakteriers resistens. Derfor har fødevareministeren også lagt op til en stramning af antibiotikaforbrug i det nye veterinærforlig, som ministeren netop nu søger opbakning til i forhandlinger med Folketingets partier, ligesom sundhedsministeren i sidste måned opfordrede de danske læger til kun at ordinere den antibiotika, der skal bruges til at bekæmpe den rigtige bakterie hos patienten.

Hvis sygdomme som blærebetændelse, diarré eller lungebetændelse ikke kan bekæmpes med antibiotika, kan de ellers ufarlige sygdomme føre til døden hos mennesker.

Derfor er antibiotikaresistens en af de alvorligste trusler mod menneskets sundhed, og problemet vokser i store dele af verden, vurderer verdenssundhedsorganisationen WHO.

Forskerne har fundet dokumentation for, at jordbakterier har 'parret sig' med sygdomsbakterier, som er kendt for at inficere patienter på hospitaler. Blandingen af bakterietyperne har betydet en udveksling af gener, som har medført antibiotikaresistens.