Ministeren bag Grønlands oliejagt: »Der er et faremoment ved offshore«

Oliejagten i 'isbjerge-alleen' er i fuld gang, og Grønlands råstofminister efterlyser mere dansk finansieret kontrol og overvågning - først og fremmest ud for Disko, hvor Cairn Energy leder efter olie.

Grønlands regering stiller så skrappe krav til sikkerheden omkring olieboringer, at risikoen for en miljøkatastrofe nærmest ikke eksisterer. Det fastslår den øverst ansvarlige for oliejagten, minister for erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen.

Sikkerheden omkring olietransport i Arktis er til gengæld et åbent spørgsmål, hvis svar afhænger af, hvad der skal ske med olien, når - eller hvis - oliekilden springer: Om der etableres raffinaderi, om raffinaderiet skal være i drift året rundt, og hvor det i givet fald skal placeres.

Og under alle omstændigheder vil en øget overvågning af de arktiske farvande fra Grønlands Kommando under det danske forsvar være ønskelig, mener Ove Karl Berthelsen.

Grønlands råstofminister, Ove Karl Berthelsen.
'Isbjergealleen' er det folkelige navn for det område i Baffinbugten, hvor Cairn Energy borer efter olie, men hidtil har der ikke været de store problemer med isbjergene. (Foto: Cairn Energy)
Cairn har placeret katastrofeberedskabet i byen Aasiaat på en ø i Diskobugten. For byen, der har godt 3.000 indbyggere, er de positive effekter flere indtægter og en udvidelse af havnen. (Foto: Cairn Energy)
Cairn leder efter olie med de to boreskibe, Stena Dan og, som her, Stena Forth. (Foto: Cairn Energy)

»Det er meget klart, at der er et faremoment ved offshoreindustri og raffinaderi, og der vil en indsats fra flåden selvfølgelig være ønskelig.«

Cairn Energy har afsat mere end to milliarder kroner til efterforskningen sammen med sin grønlandske partner, Nunaoil. Forude vinker indtægter, der for Grønlands vedkommende skal skabe grundlaget for uafhængighed af Danmark.

Men Grønland har ikke i sinde at investere nogle af landets potentielle olieindtægter i den sikkerhed, som øget overvågning og kontrol vil give:

»Det er Danmarks ansvarsområde,« fastslår Ove Karl Berthelsen.

Hvad er Råstofdirektoratets ambitioner for sikkerhed mod oliespild i forbindelse med oliejagten?

»Vi har taget de eksisterende normer for sikkerhed omkring olieefterforskning og strammet dem op. Vi kræver, at Cairn sørger for et komplet katastrofeberedskab, der kan håndtere de værst tænkelige uheld. Bedre beredskab findes ikke.«

To rigge og 11-12 skibe

Hvilke konkrete krav stiller Grønlands regering til miljø og sikkerhed?

»At olieselskabet sørger for to borerigge ret tæt på hinanden. Derved undgår man at skulle ud og lede efter en borerig, hvis der sker olieudblæsninger, fordi den anden borerig forholdsvis hurtigt kan blive rigget til at udføre en erstatningsboring.«

»Cairn har indgået kontrakt med et internationalt beredskabsfirma, der har udstationeret 11-12 skibe. Fartøjerne, som konstant cirkulerer omkring de to borerigge, er både udstyret til at bekæmpe oliespild og til at kunne slæbe isbjerge, der truer boreriggen, væk. I de tilfælde, hvor det er umuligt, kan boreriggen standse boringen og flytte sig, indtil isbjerget har passeret.«

»Der bliver installeret lukkesystemer, som i forbindelse med store tryk også kan aktiveres fra de nærliggende skibe, hvis det er umuligt at komme til at lukke for borehullet på normal vis.«

»Og så har skibene beredskab til oliespild, der kan tage det værste i forbindelse med blow out,« siger Ove Karl Berthelsen.

Dertil kommer placeringen af et stort beredskab i Aasiaat (Egedesminde) i et smukt skærgårdsområde i den sydlige del af Diskobugten. Beredskabet er finansieret af Cairn, men bliver ledet af en Emergency Response Group, der består af politi, brand- og sundhedsvæsen, Råstofdirektoratet, Cairn og forsvarets Grønlands Kommando. Beredskabet er på vagt døgnet rundt under olieefterforskningen og kan træde i aktion i løbet af et par timer.

I Southampton i Sydengland har Cairn desuden placeret udstyr, som i løbet af halvandet døgn kan indgå i international oliespildsbekæmpelse, hvis der opstår behov for det.

»Og så har Råstofdirektoratet i samarbejde med vores norske konsulent selvfølgelig næsten daglig kontrol med olieselskabet. Det foregår både ved telefoniske morgenmøder og ved længerevarende kontrolbesøg på platformen.«

Meget ligger umiddelbart på Cairns skuldre. Men olieselskabet har jo aldrig tidligere opereret i Arktis?

»Nej, men på Cairns borerigge er der mandskab, der har erfaring fra oliejagt i arktiske områder.«

»Og går det alligevel rigtig galt, har Cairn stillet finansielle og forsikringsmæssige garantier for mange milliarder kroner,« forsikrer Ove Karl Berthelsen.

Hvad siger jeres risikoanalyser om efterforskning og olieudvinding?

»I forhold til boreaktiviteter er risikoen så godt som ikke eksisterende. Vores krav er på højde med niveauet for olieudvinding i Nordsøen, hvor der stort set ingen hændelser har været i 30 år.«

Flere scenarier for sejlads

Nyheder om udslip efter forlis og grundstødning er ikke så sjældne. Så helt så positivt forholder det sig næppe med sikkerheden i forhold til sejlads med olietankere?

»Vi er ved at drøfte og vurdere på de forskellige scenarier. Hvis vi skal etablere raffinaderi, er spørgsmålet, om det skal være i drift hele året, hvor det i givet fald skal ligge, og hvordan vi får den raffinerede olie ud. Det får vi rigelig lejlighed til at finde ud af, hvis vi finder olie.«

Hvor er det muligt at lægge et raffinaderi?

»I et økonomisk scenarie er det mest logisk at lægge det nær oliefeltet. Men i vores situation betyder det også noget for beliggenheden, om der er isfrit - i hvert fald hvis vi skal producere hele året rundt.«

Hvornår er I klar til at udvinde grønlandsk olie?

»Endnu ved vi jo ikke, om der er olie, og hvor olien ligger. Hvis vi er så heldige at finde olie, er der mange ting, som vi rent teknisk skal finde ud af. Så vi skal nok regne med en opbygningstid på mellem syv og ti år,« siger Ove Karl Berthelsen.

Emner Råvarer Olie

Kommentarer (9)

»Det er meget klart, at der er et faremoment ved offshoreindustri og raffinaderi, og der vil en indsats fra flåden selvfølgelig være ønskelig.« Cairn Energy har afsat mere end to milliarder kroner til efterforskningen sammen med sin grønlandske partner, Nunaoil. Forude vinker indtægter, der for Grønlands vedkommende skal skabe grundlaget for uafhængighed af Danmark. Men Grønland har ikke i sinde at investere nogle af landets potentielle olieindtægter i den sikkerhed, som øget overvågning og kontrol vil give: »Det er Danmarks ansvarsområde,« fastslår Ove Karl Berthelsen.

Fint nok,men vil de dele indtægterne med DK,nej det er de ikke så interesseret i,vi beholder indtægterne og i betaler for sikkerheden :-(

  • 0
  • 0

Slip trosserne til Grønland. Danmark skal ikke agere kolonimagt - lad dem sejle. Så er det kun rimeligt de nyder godt af deres undergrund - og selv organiserer sikkerheden omkring det.

Hvad rager det os ?

Alternativet er umoderne - at dele glæder og sorger som fællesskab.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Når Grønland er et amt i Danmark (hjemmestyreloven af 1973) kan de vel ikke bare sige nej til at betale deres andel af udgifterne,Det kunne ellers være sjovt hvis regionerne sagde nej til at betale deres del af udgifterne.Eller region nordjylland ville have selvstyre.

  • 0
  • 0

Der er generelt øget aktivitet i farvandene omkring Grønland som kræver en langt større indsats for overvågning, søredning og oprydningsberedskab. Grønland burde tage en langt større rolle i dette i stedet for bare at overlade de "kedelige" opgaver til det danske forsvar. Ove Karl Berthelsen kræver en større indsats som skal komme fra Danmark. Den holdning er jo netop udtryk for at man stadig opfatter sig selv som en del af en koloni underlagt Danmark.
Jeg forstår ikke at Grønlands ministere ikke tager større del i at være aktiv på denne front, da det netop kan øge indtjeningen på Grønland hvis der kommer flere krydstogtskibe og olieudvinding til Grønland. Der mangler noget forretningsudvikling fra de Grønlandske ministre, da de sidder med nogle gode kort på hånden, men forventer at understøtningen af udviklingen skal komme ude fra anden side?

  • 0
  • 0

Denne artikel viser at Grønlands regering og Råstofdirektoratet ikke har styr på hvad der foregår. Det fremstår som om Råstofdirektoratet ikke aner hvad de har tilladt. Der er flere ting der vækker bekymring;

Sikkerhed:
Berthelsen: ”Vi har taget de eksisterende normer for sikkerhed og strammet dem op.”

Hvad er der strammet op? Det er tidligere kommet frem at der skal bruges to ”shear rams”. At der er 11 skibe der sejler rundt der oppe? At der ligger ekstra udstyr i Southampton, England? Intet af det der er nævnt så langt fokuserer på at undgå en blowout, kun på hvad man kan gøre bagefter. Jeg har læst Cairns ansøgning som publiceret på Råstofdirektoratets hjemmeside, og det er altså ikke tegn på at noget er ”strammet op”.

Erfaring:
Vedr. erfaring med boring i arktiske områder og Cairns mangel på samme.
Berthelsen: ”Nej, men på Cairns borerigge er der mandskab der har erfaring fra oliejagt i de arktiske områder”.

Det er ikke borefolkene på Stena’s rigger der har ansvaret for katastrofeberedskab, sikkerhedsplanlægning, boreprogram og risikoanalyse, det er Cairn og Råstofdirektoratet! Det har ingen betydning om toolpusher, driller, mekaniker eller kokken selv har været i Arktis før. Det er Cairn som skal planlægge og lede arbejdet og Råstofdirektoratet som skal godkende og overvåge arbejdet. Da Cairn ingen erfaring har og Råstofdirektoratet heller ingen erfaring har, hvem har så? Hvis der sker noget, har Stena allerede fået skylden da de er de eneste med erfaring….

Forsikringer:
»Og går det alligevel rigtig galt, har Cairn stillet finansielle og forsikringsmæssige garantier for mange milliarder kroner,« forsikrer Ove Karl Berthelsen.

Hvor mange milliarder? Er der en forsikringspolice med fuld kasko, udstedt af et forsikringsselskab? Eller er Cairn selvforsikrende?

Risiko:
Berthelsen: »I forhold til boreaktiviteter er risikoen så godt som ikke eksisterende. Vores krav er på højde med niveauet for olieudvinding i Nordsøen, hvor der stort set ingen hændelser har været i 30 år.«

Enhver som har bare lidt erfaring med at bore efter olie og gas, både on- og offshore vil aldrig nogensinde påstå at risikoen er ”så godt som ikke eksisterende”. Det er det samme som at påstå at Titanic er synkefri! Det viser kun at der ikke ligger erfaring bagved.

  • 0
  • 0

Hej Tommy
Du skal vist opdateres en smule. Grønland er IKKE et amt i Danmark. Sidste år blev der vedatget en selvstyrelov. Grønland er en del af rigsfællesskabet. Visse dele af politiken er fælles, men mere og mere overgår til Grønlandsk eget styre. Dette gælder dog ikke forsvaret.
Jørgen

  • 0
  • 0

OK tak for det.Den havde jeg ikke bemærket.
Men hvis de ikke er en "del af" Danmark så må de jo til lommerne,og leje det danske forsvar til at yde den del der ligger uden for det aftalte i loven.
Alternativt må de jo anmode NATO om støtte.

  • 0
  • 0

Du/I burde at sætte jer lidt mere ind i Selvstyreloven som er udarbejdet af danske folketingsmedlemmer og grønlandske landstyremedlemmer, der kan man læse hvor meget DK får del af kagen. Forsvaret, sikkerheden og udenrigspolitikken vil DK ikke give slip på endnu (tænk Thule-radar m.m, uha det kan grønlænderne ikke håndtere endnu).

  • 0
  • 0

2 minutter på Google gav;

”……….problemer med sikkerheden på fire af fem installationer i Nordsøen, der blev undersøgt sidste år……….
”……..Det stiller spørgsmålstegn ved det britiske selskabs evne til at håndtere en olieulykke i området, skriver Financial Times……..”
”……..Norske olieplatforme dårligt vedligeholdt……..”
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/...

”……..kunne nordmændene være blevet ramt af samme katastrofe, som da BP's boreplatform Deepwater Horizon………”
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/art...

Mærsk har iflg de britiske oliemyndigheder de farligste platforme i Nordsøen.
Listen over potentielle "uheld" er nærmest endeløs...

  • 0
  • 0