Hvis man finder noget ubehageligt checker man analyserne efter, hvis man ikke finder noget, så checker man ikke, men stoler på analyserne, selvom disse heller ikke behøver at være korrekte. Sådan reagerer myndighederne altid.

Det grundlæggende problem er at man kun vil betale for discount kemi på rutinelaboratorier, der ikke har ekspertise eller økonomi til at deltage i analysesamarbejde og interkalibreringer med andre laboratorier, og som måske heller ikke er akkrediterede til den pågældende analyse. Desuden foregår analyserne af økonomiske grunde ofte i Østeuropa, dvs. langt væk fra prøvetagningsstedet. Hvad kan der ikke ske med prøveglassene på den lange vej/tid mv.?

Så længe prisen er den afgørende faktor, vil der fortsat i RoundUp tilfældet og for andre stoffer, være stor tvivl om resultaterne. Der er brug for nogle flere pesticidundersøgelser på forskningsniveau.

Det er naturligt at der forekommer systematiske fejl hos den enkelte akrediterede analyse-firma. De kan opdeles i:
1. Prøvetagningsmateriel
2. Prøvetageren
3. Transport/opbevaring.
4. Laboratorium.

Så måske skulle der kun være bedre at opdele opgaven, så denne type fejl opdages. Prøvetagning behøver ikke være akrediteret.

Prøvetagning behøver ikke være akrediteret.

Nej! Intet nyt efter, at det for nogle år siden kom frem, at de første påvisninger af RoundUp i prøveboringer - der udløste en sand hetzkampagne mod landbrugets brug af pesticider - viste sig at stamme fra det rengøringsmiddel, analyselaboratoriet brugte.

Desværre er hverken kvaliteten på vandværksboringer eller prøveboringer heller sikrede - hvilket også skræmmende tydeligt kommer frem i denne rapport, som Finn Okkels allerede linkede til i går, og som jeg næsten har fået læst.
- Det er skræmmende at læse, at så mange boringer ligger nederst i lavninger, hvor overfladevand skyller ned under hæftige regnskyld og lægger sig omkring boringen. - Da skal der et særdeles godt arbejde til med tætningen af foringen - og omkring foringen - hvis det ikke skal medføre, at overfladevand forurener brønden.

Dette bekræfter igen, at der ikke findes en eneste analyse, der bare med nogenlunde sikkerhed kan fastslå, at glyfosat kan sive ned gennem hele jordmasserne til de lag, hvor drikkevand hentes.
- Mit kompetente anslag vil være, at hvis prøve- og produktionsboringer fik anbragt en kegle af ler omkring boringen, så der var fald ud 20 meter til alle sider - og prøvetagningen blev kvalitetssikret, da ville vi ikke opleve forurening med glyfosat i dybe produktionsboringer. - Måske ikke engang i byerne.

Mvh Peder Wirstad

Det er spændende om dette "dementi" påkalder sig lige så stor opmærksomhed som den oprindelige historie. Den genererede 250 debat indlæg her på siden:

http://ing.dk/artikel/115866-bekymrede-for...

Næ, den kommer nok til at gå ret ubemærket hen, mens den oprindelige vil præge folkestemningen lang tid fremover.

Jeg forventer ihvertfald ikke at dem der dengang råbte meget højt vil gøre nogen indsats for at udbrede eller anerkende dementiet.

Men man kan da finde lidt trøst i at gense de gamle indlæg og evt. skrive sig bag øret hvilke debatører der allerede dengang havde pondus og mod til at stille spørgsmålstegn ved historiens vinkel.

Men man kan da finde lidt trøst i at gense de gamle indlæg og evt. skrive sig bag øret hvilke debatører der allerede dengang havde pondus og mod til at stille spørgsmålstegn ved historiens vinkel.

Det du skal spørge dig selv, før du skriver dig for meget bag øret, det er hvorfor folk havde dette mod når al den information de havde pegede på at der fandt nedsivning sted. Havde de på en eller anden vis oplysninger om fejl i laboratorierne, som andre ikke havde adgang til? Hvis de ikke havde det, så er der jo ikke tale om mod, men bare at være på tværs og ikke ville anerkende måleresultaterne. [mon ikke det er de samme mennesker der har modet til at ikke-anerkende målinger af klimaforandringer?]
Måske de generelt bare på holdet med udtalelsen om "det er noget fis med den forsigtighed"? Det samme hold som har udvist præcis samme holdning utallige gange før... med mindre held i... sprøjten ;-)

Når de nye målinger ikke genfinder forureningen, hvor den før blev detekteret, så tyder det ganske rigtigt på fejlmålinger. I skal dog stadig bide mærke i, at der er tale om at der nu er opstået berettiget tvivl om mange målingers korrekthed, men det rapporten egentlig forholder sig til, det er den pludselige stigning fra 2007 og i særlig grad 2009.

Den konkluderer ikke, som nogle tilsyneladende læser det som, at "der finder ingen nedsivning sted" eller "der finder ingen nedsivning sted fra landbruget". Der står vi som før.

Det skal til slut bemærkes at disse "modige" mennesker med "pondus" primært havde "modet" til at sige "det er uskadeligt" og "vi kan bare filtrere det fra", hvilket er lidt andet end "det er målefejl" ;-)

Det skal til slut bemærkes at disse "modige" mennesker med "pondus" primært havde "modet" til at sige "det er uskadeligt" og "vi kan bare filtrere det fra", hvilket er lidt andet end "det er målefejl" ;-)

Det er da også rigtigt. Vi kan altid filtrere det fra med jord, som binder glyfosat glimrende, hvis det måtte ønskes ;)

Nej, jeg siger bare at der et misforhold mellem dækningen og interessen for alarmistiske budskaber og så dementier/ beroligende historier.
Det gør altså at folk går og danner deres meninger på et temmelig fordrejet grundlag.

Prøv om du kan genfinde denne historie hos de store dagblade.

Det er yderst pinligt at der på nogen måde kan drages tvivl om de analyser som har så store konsekvenser for så mange. Hvad enten man er for eller imod eller om det er farligt/skadeligt eller ej så er korrektheden af de grundlæggende analyser af yderste vigtighed.
Konsekvensen af at man ikke kan stole på analyser, eller at nogen kan få den tanke at der måske kunne ligge politiske/økonomiske interesser i et bestemt reslttat, er ubærlige.

Med andre ord: EUROFINS, DANAK, osv, osv, I kan ikke holde til at der er tvivl on det I laver.

MVH Jens Nymand

Det har nu vist sig at Roundup er OK , men at der igen har været store problemer med de udførte Roundup-målinger.

Det er ikke kun i destilleret vand og boringer midt inde i bymæssige områder de offentlige miljøinstitutioners forskere har "fundet" glyphosat eller nedbrydningsprodukter fra Roundup mv - det er f.eks. også langt ude i en statsskov, hvor man ikke sprøjter med Roundup.

Tilsyneladende har sensationslysten og ønsket om at få endnu flere millioner til deres arbejde bevirket at miljøfolkene, der har lavet undersøgelserne, ikke har brugt deres sunde fornuft og dømmekraft – de har tilsyneladende ikke undret sig over at de har påvist glyphosat i en boring inde i en statsskov - hvor man ikke sprøjter med Roundup/glyphosat – og hvor stoffet i givet fald skulle sive ned forbi træernes rødder for at ende i grundvandet (planter optager glyphosat aktivt og suger glyphosat til sig) ...
På trods af at miljøforskernes resultater ikke er pålidelige har de nu fået endnu flere millioner til deres arbejde og der er lavet lovgivning på et forkert grundlag.

Se her : http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201... - læs specielt konklusionen (s 51-56). Det er rystende læsning og underligt at Ingeniøren ikke har et link til selve undersøgelsen, men måske er der nogle journalister på Ingeniøren, hvis artikler ligefrem blev citeret i Folketinget, der burde tænke på om de her har været kritiske nok og har levet op til almindelig journalistisk hæderlighed når de uden videre har viderebragt åbenlyst upålidelige forsøgsresultater.

Det er altså ikke Roundup/glyphosat, der er er noget alarmerende galt med, men de undersøgelser og resultater som GEUS og andre offentlige miljøinstitutioner laver. Mon ikke der er behov for en meget seriøs evaluering af GEUS og Miljøstyrelsens aktiviteter, når upålidelige resultater fører til lovgivning på et forkert grundlag og f.eks. Socialdemokratiet og SF’s miljøordførere nærmest er blevet gjort til grin ved at have taget Miljøstyrelsens hjælpeløse og upålidelige udmeldinger for gode varer.

Her på Ingeniøren skrev journalisterne kritiske artikler fordi Miljøministeren ikke uden videre tog de undersøgelser, der nu viser sig at være upålidelige for gode varer (http://ing.dk/artikel/115875-alle-advarsel... )

Hvad hjælper det at udvide listen over pesticider man analyserer for, når man ikke en gang kan finde ud af at lave analyserne på et gammelkendt stof som glyphosat - et stof man gentagne gange har lavet fejlagtige målinger på og udsendt forkerte pressemeddelelser om fra de offentlige miljøinstitutioners side. Se bl.a. en tilsvarende skandale hvor Miljøstyrelsen fandt nedbrydningsprodukter fra Roundup i kontrolprøver (som rigtigt håndteret består af rent vand). http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelse...

Der må ryddes op i Miljøstyrelsen og GEUS så vi kan regne med at undersøgelserne udføres og laves af kompetente forskere, der har andet i hovedet end male fanden på væggen i deres iver efter at få flere bevillinger - til det der nu viser sig at være upålideligt arbejde.

Og mon ikke det er på tide at få nogle mere kompetente miljøfolk ind i en række af de politiske partier ?
Det er ikke kun indenfor pesticidområdet miljø-forskningen og resultaterne er upålidelige - også indenfor vandmiljøet og kvælstofområdet fik Steen Gade og hans Miljøstyrelse dumpekarater, da der blev lavet en international evaluering af Steen Gade og hans "eksperter" på det område. I dag er Steen Gade miljøordfører i SF – man kan næsten ikke tro det, men det er sandt : http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/SF... . Og Steen Gade var heller ikke i stand til at se at glyphosatundersøgelserne var upålidelige, men valgte helt ukritisk at basere sine politiske udspil på disse upålidelige undersøgelser.

I stedet for at få velfærd og bedre miljø får vi tilsyneladende miljømæssige fejlinvesteringer og spild af milliarder af skattekroner - spild der kan vise sig at være af en størrelsesorden der aldrig nogensinde tidligere er set mage til. Der er tale om et cirkus der langt overgår hvad selv Stein Bagger og IT-Factory formåede at optræde med.
Den store taber er Naturen og Miljøet.

Alt efter temperament kan vi enten græde eller le over pressen og de politikere der på baggrund af avisartiklerne her i januar kaldte Miljøministren i samråd og bad hende forholde sig til de "rystende" ting, der bl.a. fremgik af artikler her på Ingeniøren - selvom det allerede dengang var klart at målingerne ikke var pålidelige, at der var fejl i artiklerne og journalisterne havde misforstået flere af de ting de skrev om ( se 250 indlæg til bare en enkelt af artiklerne her : http://ing.dk/artikel/115866-bekymrede-for... ).

Læs mere om de vilde overdrivelser og de utrolige fejl der er lavet i forbindelse med "påvisning" af Roundup/glyphosat mv. ”drikkevandsboringer” i kronikken her:
http://www.gratisimage.dk/gallery-Videnbas...

Måske skal vi have opbygget en ny kompetent og pålidelig miljøinstitution, hvor det ikke er miljø- og forskergruppers ønske om flere bevillinger til deres egne aktiviteter eller politiske chikanerier, der sætter dagsordenen, en ny miljøinstitution, hvor man udfører kompetent og seriøst arbejde og prioriterer miljøindsatsen på områder der er mest til gavn for miljøet, sundheden og naturen ...

I dag er det DanAk der akrediterer prøvetagere, men det viser sig øjensynligt overflødigt og er blot med til at reducere konkurrencen mellem analyseinstituter. I alle andre lande i EU kan den enkelte selv tage en vandprøve og indlevere den til et selvvalgt analyseinstitut. Er der mistanke om systematiske fejl hos analyseinstituterne, findes dette ved at indsende parallelprøver. Dette må være indlysende klart for det folketing der i sin tid har fjernet konkurrencemommentet.

Bliver der ikke stillet krav, bliver kvaliteten ikke bedre, som det er nu [b]kan[/b] der ikke stilles krav. Lovgivningen skal harmoniseres, evt. overtag Svensk lovgivning på området.

Bliver der ikke stillet krav, bliver kvaliteten ikke bedre, som det er nu kan der ikke stilles krav. Lovgivningen skal harmoniseres, evt. overtag Svensk lovgivning på området

Problemerne handler også om at man simpelthen laver overvågningen forkert - overfladevand løber ned i prøveboringerne og efter hvad jeg har fået oplyst har man også jord med i de prøver man udtager - derved "sikrer" man sig at løber der jord fra nysprøjtede arealer ned i det drænvand og de boringer man måler på, kommer det til at se ud som glyphosat siver ned igennem jorden - det kan være noget af forklaringen på at målingerne af glyphosat optræder tilfældigt og ikke genfindes i efterfølgende prøver.

Glyphosat bindes hårdt i jorden og er naturligvis på inaktiv form til stede i opslemmet jord der finder vej til f.eks. drænvandet i forbindelse med kraftige regnskyld få dage efter en sprøjtning - og det er på de tidspunkter man kan påvise glyphosat i det mudrede drænvand. På den måde kunne man også påvise at økologisk mælk kan sive ned igennem jorden og påstå at det kan forurene grundvandet.

Jord er som bekendt fyldt med alle mulige sundhedsskadelige stoffer, men de fleste ved jo udmærket at det ikke er noget problem, for sandfiltrene i vandværkerne mv. sikrer at der ikke kommer jord med i drikkevandet - og dermed kan glyphosat bundet til jordpartikler heller ikke komme over i drikkevandet - hvor der jo heller aldrig er påvist at være problemer med glyphosat.

Det er på mange leder og kanter resultaterne er upålidelige ...

Mange af analyserne er politisk bestillingsarbejde. En analyse bestilt af nogen kan aldrig regnes for uvildig. Hvis nu Miljøministeriet ledet af partiet venstre / landbruget bestilte en undersøgelse, og greenpeace bestilte en undersøgelse, ville resultaterne nok være modsat. Tog man gennemsnittet af disse 2 konklusioner/resultater ville man måske se noget andet? Sa kan man i det mindste gå ind og se hvordan de adskiller sig, og selv vurdere hvad er rigtigt? Dernæst kunne et andet institut vurdere de to analyser eller foretage dem igen:-)

Problemet er jo, at ingen er reelt upartiske. Derfor ville 2 undersøgelser lavet af antageligt modstridende parter altid vise tegn på bestillingsarbejde. Og bare fordi Miljøministeriet (eller andre ministerier) undersøger noget i samarbejde med KU, ja uha, så må det være uafhængigt. Nixen. Forskere har selv en interesse i at vise de resultater de ønsker at se, så selv ikke de er uafhængige. Jeg har før hørt en embedsmand/ingeniør sige, "jamen det har jeg spurgt en forsker på universitetet om, som siger sådan og sådan", det gør mig ikke mere tryg. Embedsmanden kan jo undlade at referere visse ting som ikke passer til den ønskede konklusion.

Ja, man bliver mere og mere utryg ved grundlaget for dansk miljøpolitik. Først den pinlige partikkelsag og nu dette.

Helt overordnet bryder jeg mig ikke om den monopollignende status DMU hidtil har haft. Drikkevandet er så i hænderne på et andet monopol, GEUS.

Jeg så gerne at vi havde mindst to uafhængige faglige miljøer indenfor så essensielle områder, men tendensen går mod yderligere centralisering. Det skulle være så godt.

Kunne vi ikke i det mindste få et "kontoret for djævlens advokat" til at udfordre de faglige monopoler?

Jeg foreslår naturligvis Finn Okkels til at lede foretagenet.

[b] Enhver tvivl skal komme naturen/miljøet til gode [/b]

Det er kort fortalt det princip, der lægges til grund for den stadigt mere offensive lovgivning omkring miljøet - og støttes vel også af flertallet i de fleste vestlige lande.

Det skaber imidlertid en række fælder, der ofte er alt for lidt opmærksomhed rettet mod:

1)
Det vil altid være nye stoffer og metoder, der vil blive mest fokus på.
Der vil derfor altid være en stor fare for, at en lille risiko ved den nye metode kan stoppe den, selv om det totalt set vil være et stort fremskridt, hvis den afløste den gamle. - "Det bedste bliver det godes værste fjende".

2)
Princippet indebærer jo, at bare mistanke om en skadevirkning ved et stof eller en metode kan være miljøskadelig er nok til at stoppe det - her har miljøet altså samme retsværn, som mennesker har i forhold til at blive straffet i et retssamfund.

3)
Der er ingen tvivl om, at i takt med de dogmatiske religioners svækkede betydning, fremstår "naturen" i stedet som noget helligt, der ikke må forstyrres eller ændres.
- Begrebet "miljø" - der før i tiden var skabt som benævnelse for "menneskets omgivelser" ("miljø betyder "midt i stedet") - er nu mere og mere sammenfaldende med begrebet "natur" - tilmed i modsætning til "mennesket".

4)
Dette forhold får mange til at glemme, at dem, der oftest opfattes som gørende skade på naturen - nemlig mennesket IKKE kan få den retsbeskyttelse - "enhver tvivl skal komme tiltalte til gode" - som vort retssamfund kræver.
- Dette er så grunden til, at man med rette kan kalde en del ivrige "naturforkæmpere" for "miljøfascister". - Mennesket har i deres øjne samme underordnede rolle i forhold til naturen, som mennesket havde det i forhold til staten under fascismen.

Set i dette lys er det ikke vanskeligt at indse, hvorfor der ikke lægges vægt på sikkerhed i påvisningen af stoffer, der slippes ud i naturen - tvivl om farligheden er nok.
I strafferetten - og f.eks. også ved idrættens dopingkontrol - foretages der mindst 2 prøver, kontrolleres ved 2 uafhængige laboratorer under anklagedes medvirken osv.

Fascismens menneskesyn er fuldstændig ødelæggende for et samfund, idet det giver grundlag for magtmisbrug fra stærke grupper, helt klart fremmer korruption mm.
- Derfor er det på høje tid, at opmærksomheden rettes mod dette forhold - selvom det er vanskeligt.

Mvh Peder Wirstad

Jeg er enig i mange af Peters udsagn. Men, at omtale de ivrigste miljøforkæmpere som miljøfascister, ser jeg positivt på, selvom ordet fascist er et negativt udsagn i de flestes øre. Det har sin årsag at nogle grupper er blevet så ekstreme. Det skyldes formentlig tidligere tiders mangel på respekt over for naturen, og de omgivelser vi lever midt i. Det er blevet meget meget bedre de sidste 50 år, men desværre er kapitalismens pengegriskhed medvirkende til, at der stadig er en manglende velvilje til at beskytte miljøet, heri forstået ikke blot "natur", men også diverse kredsløb som er vigtig for klodens sundhed. Og ligeledes kan denne gruppe vel kaldes "pengefascister".

Nu må selv de stærkeste i troen acceptere, at der er rester af sprøjtegiften Roundup i grundvandet …

http://ing.dk/artikel/121291-minister-vild...

Nu må selv de stærkeste i troen acceptere, at der er rester af sprøjtegiften Roundup i grundvandet …

Der er vidst blot tale om en af Mette Gjerskovs sædvanlige skingre Roundup-hade-kampagner, som hun igen-igen får spalteplads til af ing.dk's journalist. Han citerer hende og hun citerer journalisten ...
Jeg bliver ubehagelig til mode når jeg ser noget der i den grad ligner et politiker-journalist- broderskab.

Mette Gjerskovs Roundup-had er så stærkt at hun endikke bruger tid på at tilegne sig selv helt basal viden om det emne hun faktisk er med til at lovgive om. Er det klogt?

Fører man politik og prøver at opnå popularitet baseret på hadekampagner i stedet for seriøs viden og realiteter, ødelægger man i bund og grund hele ideen med det demokratiske system. Popularitet opnået ved at føre hadefulde kampagner vil altid have noget udenomsparlamentarisk over sig .

Jeg synes det er ubehageligt gang på gang at skulle opleve Mette Gjerskovs Roundup-hadekampgner her på ing.dk.

Generelt virker hadefulde holdninger utroværdige, for hvorfor kan man ikke blot argumenterer på basis af viden og realiteter, hvis man har et fornuftigt budskab eller synspunkt?

Læs mere her:
http://ing.dk/artikel/121291-minister-vild...

Finn Okkels fremtures med sin partipolitiske had kampagne til venstrefjøjen og sine udokumenterede frikendelse af Round Up. Det havde været uforståeligt, hvis ikke der snart skulle være valg. I politik gælder alle kneb og Finn Okkels bruger dem!