Grønlands tolerance over for udvinding af uran er stadig en ukendt størrelse, men nu har det australsk ejede mineselskab Greenland Minerals and Energy med et 200 mio. kr. dyrt snuptag sikret sig eneretten til verdens største forekomst af sjældne jordarters metaller og dermed muligheden for at udvinde om ganske få år.

Greenland Minerals and Energy har købt Westrip Holdings/Rimbal Pty Ltd. ud og får dermed fuld kontrol over det sydgrønlandske mineeventyr. Westrip/Rimbal har hidtil kontrolleret 39 procent af mineselskabets aktiekapital.

Når overtagelsessummen bliver lagt oven i, har Greenland Minerals and Energy indtil nu investeret over 600 mio. kr. i udvindingen af sjældne jordarters metaller i Kvanefjeld nær Narsaq i Sydgrønland.

Men dermed er det langt fra slut, forudser selskabets administrerende direktør Ole Ramlau-Hansen:

»I alt kommer vi til at investere mellem 1,5 og 2 milliarder kroner, inden der efter planerne kan udvindes fra slutningen af 2015 eller starten af 2016.«

300 års produktion

Bare for et par år siden så forekomsten af sjældne jordarters metaller på Kvanefjeld langt mindre ud end nu, fortæller Ole Ramlau-Hansen:

»Da vi startede projektet, regnede vi med 25-30 års produktion. Nu er vi oppe på 300 års produktion. Og vi er slet ikke færdige med at afdække. Vi har boret 70 km prøveboringer, og der mangler meget endnu.«

»For tiden kører tre borerigge på den perifere forekomst, som blev opdaget for nylig, og som ventes at forøge mineprojektets samlede ressourcegrundlag væsentligt,« siger Ole Ramlau-Hansen, der forudser, at minedrift på Kvanefjeld udvikler sig til verdens mest profitable produktionskapacitet for sjældne jordarters metaller.

Behovet vokser

Sjældne jordarters metaller, Rare Earth Elements eller slet og ret REE, er de 15 såkaldte lanthanider samt yttrium, der bliver brugt i alt fra smartphones til krydsermissiler. En af lanthaniderne er neodym, der kan omdannes til supermagneter, som spiller en central rolle i vindmøllegeneratorer.

I dag køber Vestas magneter færdigproduceret i Japan, mens Siemens køber i Kina, der hidtil har siddet tungt på de eftertragtede råstoffer. Men når udvindingen i Grønland går i gang, kan det ifølge Dansk Industri's konsulent i afsætningspolitik Casper Venbjerg Hansen sætte Grønland på verdens energikort og helt forrykke den økonomiske og geopolitiske balance.

»Priserne, der lige nu stiger eksplosivt, vil falde. Og Kina vil formentlig om seks-syv år få brug for at importere sjældne jordarter,« sagde han for nylig til Ingeniøren, hvor han også forestillede sig en af de store bilindustrier som investor, fordi markedet for hybridbiler er enormt.

I øjeblikket venter verdens elektronik- og cleantech-virksomheder i spænding på REE-udvinding i Grønland. Og selv om Ole Ramlau-Hansen er diskretionen selv, så mærker han i høj grad interesse fra både de store bilindustrier og fra dansk industri. Og med sin nyvundne eneret står selskabet stærkt over for potentielle strategiske partnere, som ønsker adgang til metallerne.

Uran og sundhed

Før selskabet kan få tilladelse til at udvinde, skal det aflevere en feasibilityundersøgelse til det grønlandske råstofdirektorat om godt et år. Til det formål er Grontmij og Orbicon i fuld gang med at analysere konsekvenserne af kommerciel minedrift på Kvanefjeld.

Undersøgelsen omfatter ikke bare mineprojektets lønsomhed, men også spørgsmål som sundhed, sikkerhed og miljø. Når den til næste år er afsluttet, vil Landstinget studere undersøgelsens resultater grundigt og på det grundlag beslutte, hvilken tolerancetærskel Grønland skal have i forbindelse med udvinding af uran:

»Vi har brug for, at det sker hurtigt. Kan de det, kan vi begynde at bygge i 2013,« siger Ole Ramlau-Hansen.

Presset på Grønlands regering, Naalakkersuisut, er stort, ikke bare fra mineselskabet. I sidste uge sagde en af de lokale borgmestre, Simon Simonsen fra Kujalleq Kommune:

»Det er magtpåliggende, at Naalakkersuisut giver grønt lys for udvinding af sjældne mineraler på Kvanefjeld.«

Begrundelsen er beskæftigelse, for Kujalleq mangler i dag arbejdspladser, og der er forholdsvis mange arbejdsløse i kommunen.

Hele efterforskningsfasen på Kvanefjeld beskæftiger i alt mellem 1.500 og 2.000, i driftsfasen 600 mennesker i et treholdsskift.

Men spørgsmålet om uran spærrer stadigvæk for udvindingen, erkender Ole Ramlau-Hansen, efter at Naalakkersuisut for nyligt besluttede at fastholde nul-tolerancen over for uran. Han er dog tilfreds med, at koalitionspartierne er enige om at tilpasse råstofloven i denne valgperiode, så mineraler med radioaktivt indhold eventuelt kan indgå i loven.

»Problemstillingen er, at forekomsten af sjældne jordarters metaller og uran hænger uløseligt sammen. Uran, zink og jordmetaller er bundet i den samme åre,« forklarer han.

»Derfor har politikerne reelt kun mulighed for at sige ja eller nej til udvinding. Men vores indtryk er også, at den største del af befolkningen går meget ind for projektet og godt er klar over, at uranspørgsmålet ikke er så kompliceret at løse anstændigt og forsvarligt,« siger Ole Ramlau-Hansen.

Det er borgmester Simon Simonsen enig i:

»Vi ønsker, at man ophæver nul-tolerancen over for uran, så Kvanefjelds-projektet kan blive opstartet.«

»Så kan vi komme i gang med at udvikle Sydgrønland.«