Sæt dog krav
Sæt dog et beløb på for eksempel 10 milliarder, før der skal betales 60% i royalties. Så mineselskaberne, ikke får det hele foræret.
Helt at undlade at få royalties er det samme som at forære Grønland væk.
Mineraljægere i Grønland slipper for at betale royalties
En ophedet principiel debat om, hvor billigt de internationale mineselskaber skal kunne udvinde rigdommene i Grønlands undergrund, er endt med, at forslaget om royalties er blevet fejet af bordet.
Det timelange slag stod torsdag eftermiddag i Inatsisartut, Grønlands parlament, imellem to af regeringspartierne, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, på den ene side og oppositionspartierne Siumut, Atassut og det ene koalitionsparti Kattusseqatigiit Partiiat.
Grundlæggende ønskede oppositionen, bakket kraftigt op af borgerne, at en produktionsbaseret royalty, pålagt selskaberne fra minernes første produktionsdag, havde kunnet afløse den nuværende selskabs- og udbytteskat på 37 procent af minevirksomhedernes kommende overskud.
Aleqa Hammond fra Siumut mener, at naalakkersuisut, sådan som tingene er i dag, forærer Grønland gratis til de udenlandske selskaber.
Det benægter Kuupik Kleist, der er Naalakkersuisuts formand:
»Uden at der er blevet sejlet en eneste dråbe olie ud af Grønland, har landskassen scoret over 200 millioner kroner på de to seneste års meget høje efterforskningsaktiviteter.«
I stedet for royalties beskatter Grønland nemlig selskaberne med 37 procents selskabs- og udbytteskat.
Ifølge Kuupik Kleist lytter de internationale olie- og mineralselskaber også til den direkte transmission fra landstingssalen:
»Et af vore stærke kort i bestræbelserne for at få internationale selskaber til at investere i den meget omkostningstunge olie- og mineralefterforskning, som vi ikke selv har råd til at gennemføre, er den politiske stabilitet i Grønland.«
Den stabilitet mener Kuupik Kleist, at forslaget om royalties er en trussel imod.
»Vi har kun en enkelt mine i drift, og vi har endnu ikke modtaget en eneste ansøgning om en udnyttelsestilladelse til nye miner, så Siumuts forslag om en markant ændring af beskatningsreglerne falder på det værst tænkelige tidspunkt,« siger Kuupik Kleist.
Læs også
Manipuleret regeringsindlæg
Endnu engang kan man som borger i Grønland se regeringen manipulere med oplysningerne i deres uforbeholdne forsøg på at "sælge" de grønlandske mineralske råstoffer.
Regeringen har helt legitimt den holdning at selsabsskatter er den bedste måde at inddrive et "government take" fra de deltagende transnationale selskaber - hvilket er ganske besynderligt al den stund at langt de fleste lande i verden der huser sådanne har erkendt at selskaberne er langt mere kreative end landenes skattemyndigheder - hvorfor virkeligheden tilsiger at selskaberne IKKE lægger skat af betydning.
Så vidt det huskes antager de danske skattemyndigheder at de transnationale selskaber der har afdelinger i DK snyder for adskellige mia. kr, hvert år.
Derudover kan man med sikkerhed sige at et skatteprovenue af mineraludvindingsselskabernes profit først vil komme til udbetaling når selskabernes afskrivninger i overenstemmelse med loven fuldt ud er realiseret om måske 15-20 år.
En royaltie-baseret afgift vil derimod komme til udbetaling allerede fra dag eet, hvilket vil være den grønlandske økonomi ganske velkomment - for ikke at sige nødvendigt!
Og når regeringslederen foreholder oppossitionspartiet at Grønland allerede har indkasseret 200 mio. kr. inden der er udvundet så meget som 1 L. olie, så er det tendentiøst ud over alle grænser. Sagen er at disse 200 mio. kr. intet har med udvinding at gøre - endsige skat/afgift for råstofferne.
Disse 200 mio. er alene betalinger for udført arbejde og/eller skatter på dette. Hvilket igen betyder at udsagnet på ingen måde modsiger påstanden om at Grønland forærer sine råstoffer gratis væk.
Ihærdige iagttagere af grønlandsk politik må nok erkende at det helt nødvendige opgør med 30 års labilt Hjemmestyre under det politiske parti Siumut er faldet helt til jorden med en lige så lemfældig - og selvtilfredst cirkelsluttende - koalitionsregering der heller ikke besværer sig med at argumentere substantielt for sin selvmodsigende råstofpolitik.
Og som flere åndfulde tænkere med interesse for demokrati og samfundsudvikling har konstateret, så er magten - og dermed administrationen af især værdifulde samfundsværdier - i særdeleshed i ex-kolonier med svage demokratiske institutioner lette ofre for korruption.
Og heri er Grønland ganske givet ingen undtagelse!
Med venlig hilsen
Hvis det er en så god forretning...
Hvis udnyttelse af Grønlandske råstoffer er en så god forretning, hvorfor er der så ikke flere selskaber der ønsker at udnytte de Grønlandske råstoffer?
Hvorfor er der ikke krig mellem mine- og olieselskaberne om at få lov til at udnytte selv det mindste område i grønland?
Svaret er: at det er meget dyrt at drive en mine i Grønland, det vil sige at mineralet skal være værdifuldt eller også skal der være masser af det.
Olie er lidt for sig selv, her skal der også være nok af den, (og i den rigtige kvalitet), men der er ikke fundet olie i Grønland endnu (der kan udnyttelse).
Hvis den Grønlandske undergrund er en gavebod, hvorfor er der så ingen i Grønland, der har startet et mineselskab der udnytter disse "gratis" gaver?
Bananrepublik?
Nu har Grønland ingen bananer, men det her lugter af korruption eller
i bedste fald naivitet. Det kommer altså ikke til at gavne de grønlandske
borgere, men måske deres politikere?
Ro på
Uanset hvad man måtte mene, er det i hvert fald vigtigt at processerne foregår i roligt og dermed forsvarligt tempo. Der er ikke nogen grund til at skynde sig med at hente så meget op af undergrunden som overhovedet muligt på kortest mulig tid. Det ligger fint hvor det ligger, indtil der er gode, fornuftige, sammenhængende aftaler på plads, som alle parter er tilfredse med. Der er mange grunde til at det bør foregå i roligt tempo, men det kommer jeg ikke ind på her. Tror de fleste godt selv kan finde argumenterne for det, hvis de lige tænker sig om...
Kommentarer (5)