Milliardær bag rumfartsfirma: Vi bygger raketter for at redde menneskeheden

Genbrugelige rumraketter er mulige på lang sigt og skal være med til at redde menneskeheden ved at udbrede vores tilstedeværelse til andre planeter. Sådan lyder det fra grundlæggeren af SpaceX, Elon Musk.

Grundlæggeren af rumfartsvirksomheden SpaceX, milliardæren Elon Musk, mener, at menneskeheden er nødt til at blive en rumrejsende civilisation, hvis vi som art skal overleve. Han grundlagde sit private firma for at hjælpe menneskeheden med at overleve som race og civilisation.

SpaceX planlægger at opsende deres første private transportkapsel, Dragon, til rumstationen i starten af maj måned. Opsendelsen er et stort skridt for SpaceX på vej mod en stor kommerciel, ubemandet og bemandet rumafdeling. Firmaet har dog langt større ambitioner for fremtiden, med planer om flyvninger langt uden for Jordens atmosfære.

Læs også: Privat opsendelse til ISS udsættes en uge

SpaceX har visioner om at deres Dragon-kapsel med tiden kan udvikles så den også kan benyttes til flyvninger til andre planeter, som f.eks. Mars. (Grafik: SpaceX)

Selvom den første Dragon-opsendelse til rumstationen har været udsat et par gange - senest endnu en uge - så fastholder Elon Musk, at Dragon vil komme op til rumstationen. Hvis det ikke lykkedes denne gang, så bliver det ved næste opsendelse. SpaceX's historie viser, at de nok skal lykkedes. Firmaets første private Falcon-I-raket fejlede flere gange, inden den endelig kom af sted.

»Jeg mener, det er vigtigt, at menneskeheden bliver en race, som spreder sig til mere end én planet. De fleste mennesker synes, at en fremtid, hvor vi er en rumrejsende civilisation, er meget mere spændende og inspirerende, end hvis vi for altid er låst fast til Jorden, indtil vi bliver udryddet af en eller anden stor naturkatastrofe. Det er derfor, jeg startede SpaceX: for at hjælpe med at redde menneskeheden fra udryddelse,« sagde Elon Musk for nyligt i et interview i CBS-programmet '60 Minutes'.

SpaceX er sammen med en række andre private rumfirmaer i gang med at bygge kapsler, som skal afløse Nasas pensionerede rumfærger med at sende forsyninger, og senere astronauter, op til rumstationen. SpaceX's Dragon-kapsel har allerede været på en tur rundt om Jorden i december 2010. Hvis den kommende demonstrationsflyvning går godt, vil den første af 12 planlagte opsendelser med forsyninger blive gennemført senere på året.

Til Mars med pålidelige raketter

Ud over Dragon-forsyningsflyvninger har SpaceX også kontrakt med Nasa på at udvikle en bemandet kapsel til opsendelse af astronauter. Elon Musk har dog planer om at bruge sin kapsel til også at sende mennesker længere ud i rummet, såsom til Mars, så vi kan beherske flere planeter.

Elon Musk mener, at i det store historiske perspektiv er det vigtigste, at vi begynder at sprede os til andre planeter, så vi ikke bliver fanget på Jorden, indtil en katastrofe udrydder os. En vigtig brik i menneskehedens emigration, er en kraftig og pålidelig raket. Selvom SpaceX arbejder på en Falcon Heavy-raket, er der også planer om en større og fuldt genbrugelig raket som kan reducere opsendelsesomkostningerne betydeligt.

Ifølge Musk er nøglen til rummets videre udforskning et fuldt genbrugeligt raketsystem. Han påpeger, at der er mange, som mener, dette ikke kan lade sig gøre. Musk mener, at det kan, men understreger, at det ikke bliver let. Hvis det lykkes, vil transportomkostningerne i rumfart blive reduceret med en faktor 100. Han sammenligner det med, at hvis man skulle købe en ny bil for hver tur, man ville køre, ville bilkørsel ikke være særlig udbredt.

Dokumentation

Artikel på MSNBC

Kommentarer (56)

Jeg mener, det er vigtigt, at menneskeheden bliver en race, som spreder sig til mere end én planet.

Fantasteri!!!

  • 0
  • 0

Fantastisk at nogle kan mene, at man kan rede menneskeheden på den måde. Der findes kun éen måde, at rede menneskeheden og jordboere på, og naturligvis er det, at bevare jorden.

Er formålet, at sætte liv på andre planeter, så vil det aldrig blive en bemandet rumrejse. Men måske kan med forskning komme så langt, at det er muligt, at sende DNA, og en "rugemaskine" ud til fremmede planeter, samt lave tusindvis af små rumskibe, der selv kan søge i det uendelige, med at forsøge at finde planeter, hvor der kan eksistere liv, og landsætte liv der, hvis det er muligt. Men først, skal man finde en måde, så vi kan opbevare mennesker i uendelig lang tid, og først ruge dem ud, når planeten er fundet. Det mest interessante, er måske at bevare vor viden - og så kunne det være hensigtsmæssigt, hvis vi kunne uploade vor kunnen og viden, til deres hjerner, således at vi kan loade deres hjerner med kunnen.

  • 1
  • 0

Hvad med at redde jorden. Det synes nemmere, end at finde andre planeter. Hvis det lykkes at finde andre planeter, er der stor sandsynligheden for, at menneskerne ødelægger dem også.

  • 0
  • 0

Hvad med at redde jorden. Det synes nemmere, end at finde andre planeter. Hvis det lykkes at finde andre planeter, er der stor sandsynligheden for, at menneskerne ødelægger dem også.

Ja, jeg tror også, at pengene til focusfusion, poly-well fusion, er givet bedre ud. Og naturligvis også penge til havvindmøller.

  • 1
  • 0

Hvis det lykkes at finde andre planeter, er der stor sandsynligheden for, at menneskerne ødelægger dem også.

Måske er naturen på mystisk måde, indrettet således at vi ikke får lov at rejse ud, inden vi er dygtige nok, til at have løst jordens problemer.

  • 1
  • 0

Jeg mener, det er vigtigt, at menneskeheden bliver en race, som spreder sig til mere end én planet. Fantasteri!!!

Det er vist heller ikke så længe siden, man regnede med, at mennesker højst kunne tåle hastigheder omkring de 30 ;-)

  • 0
  • 0

Det er let at se alle begrænsningerne. Jeg synes selv det virker som et temmelig virkelighedsfortabt projekt, men tænk lige en ekstra gang over det. Hvis I nu skiftede ordet planet ud med kontinent... Så havde man formentlig haft ca. samme meningsudveksling som denne vi har her, bare på Columbus' tid.

Der er en generelt tendens til at betragte folk for 500 år siden som mindre begavede, men er det nu tilfældet? Mon ikke de fleste havde ca. den samme kapabilitet til at løse problemer, men deres viden var begrænset, da de manglede de eksperimenter og ideer der er kommet til siden. Dvs. præsenteret for den samme information, ville man formentlig have reageret nogenlunde ens med idag.

Faren er at vores holdninger i dag vil blive betragtet på samme måde om 500 år. Så dem der sætter sine penge på at vi ikke skal forlade vores isolerede landsby, og se hvad der er på den anden side af skoven, vil ikke blive nævnt i rosende vendinger, når man om 500(0) år flyver på ferie til byer på andre planeter. :)

  • 0
  • 0

Nej det her du nok ret i, men alle de der rakettrer, kan ædeløgge meget medens de prøver.

Hvor meget mener du, at de der raketter kan ødelægge, mens de prøver? Medgivet at de brænder en del brændstof af, men er det signifikant i forhold til, hvad der ellers brændes af verden over?
Og når der endelig bliver etableret en fornuftig tilstedeværelse i rummet, vil råstofferne for det meste blive høstet fra kometer, måner og mindre planeter i solsystemet.
Og når vi nu kan køre rundt i forureningsfri biler, er det vel ikke helt utænkeligt, at også raketter en dag bliver mindre forurenende?

  • 0
  • 0

Det kan slet ikke lade sig gøre at etablere mennesket uden for Jorden. Alle vores celler er skabt af de bioelektriske forhold som især Solen og Jorden skaber i et samspil med udstråling fra Solen som skaber de biomagnetiske forhold for både Jordens magnetisme og for celledannelserne i alt liv.

  • 0
  • 0

Det kan slet ikke lade sig gøre at etablere mennesket uden for Jorden. Alle vores celler er skabt af de bioelektriske forhold som især Solen og Jorden skaber i et samspil med udstråling fra Solen som skaber de biomagnetiske forhold for både Jordens magnetisme og for celledannelserne i alt liv.

Naturligvis skal vi have ilt, men mennesker kan leve under mange forhold, og jeg tror ikke, at vi er så kritiske. Det, som er problemet, er naturen. Det er nødvendigt, at der er mad man kan spise - men det er jo løst, hvis man finder en planet, hvor der allerede er kulstofbaseret liv.

  • 0
  • 0

@Jens Madsen,

Det er nødvendigt, at der er mad man kan spise - men det er jo løst, hvis man finder en planet, hvor der allerede er kulstofbaseret liv.

Det er ikke nok bare at finde en planet hvor der allerede er kulstofbaseret liv. Man skal også finde en stjerne med en planet hvor de bioelektriske og biomagnetiske forhold er nøjagtige som på Jorden, da det er disse som styrer og genererer alt liv på Jorden.

  • Ellers udsættes mennesket for pludselige mutationer som det ikke sandsynligvis ikke kan overleve.
  • 0
  • 0

Naturligvis er det nødvendig biologisk, at kunne tilpasse menneske kroppen
til de forhold der kan være på en anden planet.
Det vil vi efter al sandsynlighed være i stand til, når vi får en større viden om vores krop.

  • 0
  • 0

Vi kunne jo allerede nu sætte gang i forskningen om, hvordan forskellige kulstof baseret liv på andre planeter har kunnet tilpasse sig andre forhold end der er på vores jord .

  • 0
  • 0

@ove kjær kristensen, du skrev:

Naturligvis er det nødvendig biologisk, at kunne tilpasse menneske kroppen til de forhold der kan være på en anden planet

AD: Jeg ved ikke helt præcist hvad du mener når du skriver "biologisk". Her mener jeg at "biologisk" indbefatter både "livets grundelementer og væsker" men disse er styret specifikt af de bioelektriske/magnetiske forhold som især Solen og Jorden skaber tilsammen.

  • Bevæger mennesket sig ud i rummet, sker der ændringer af disse forhold:

"The typical radiation dosage on the ground is about 1.0 milliRad/day or 360 milliRad/year. This dosage is considered safe, and it is an unavoidable part of the natural background that we live and work within.

In space, however, this normal background dosage is significantly exceeded". - http://spacemath.gsfc.nasa.gov/weekly/3Pag...

AD: Og dermed påvirkes menneskets biologiske/elektromagnetiske forhold væsentligt og meget forskelligt alt efter hvor mennesket bevæser sig hen ud i rummet.

  • Noget af det samme sker faktisk også når menneskerne bevæger sig over større afstande på Jorden. Begrebet "rejsesyge" tillægges ofte bare dette med at "skifte tidszone", men i virkeligheden udsættes man for et skift af det specifikke bio-magnetiske klima fra det ene sted til det andet på Jorden og det tager nogen tid før kroppen tilvænnes det nye bioklima.

  • Set ud fra sådanne basale forhold tror jeg godt at man kan glemme alt om at mennesket kan forlade Jorden - og denne artikels overskrift: "Milliardær bag rumfartsfirma: Vi bygger raketter for at redde menneskeheden" er en rigtigt dårlig satsning.

Milliardæren burde i stedet give pengene til at støtte Jorden som tak for at vedkommende har fået livet på en planet som i den grad trænger til at blive værdsat og støttet - af hensyn til menneskeheden og alt andet liv på denne skønne planet.

  • 0
  • 0

- Noget af det samme sker faktisk også når menneskerne bevæger sig over større afstande på Jorden. Begrebet "rejsesyge" tillægges ofte bare dette med at "skifte tidszone", men i virkeligheden udsættes man for et skift af det specifikke bio-magnetiske klima fra det ene sted til det andet på Jorden og det tager nogen tid før kroppen tilvænnes det nye bioklima. - Set ud fra sådanne basale forhold tror jeg godt at man kan glemme alt om at mennesket kan forlade Jorden

Så bare fordi vi føler et ubehag over at rejse relativt hurtigt over relativ lang afstand (flyver til USA eksempelvis), så konkluderer du, at mennesket ikke er i stand til at leve andre steder, end det allerede gør. Jeg er ked af, at jeg ikke synes, at det er grundlag nok for din konklusion.
Selvom de bio-magnetiske forhold skulle spille en rolle for menneskekroppens velvære, så er det vel hovedsagligt den brate ændring af dagslysets rytme, der påvirker os, når vi rejser langt og hurtigt på tværs af tidszoner.

  • 0
  • 0

@Jens Krabbe - du skrev:

Selvom de bio-magnetiske forhold skulle spille en rolle for menneskekroppens velvære, så er det vel hovedsagligt den brate ændring af dagslysets rytme, der påvirker os, når vi rejser langt og hurtigt på tværs af tidszoner.

AD: Difinitionen af "lys" er:
"Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje, men kan også benyttes synonymt med elektromagnetisk stråling. Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens og polarisering". - http://da.wikipedia.org/wiki/Lys

Så på den måde har vi jo begge ret, ikke sandt? De biolektriske og dermed også de biomagnetiske forhold som skabes af Solen og genereres på Jorden, ændres når man bevæger sig gegrafisk rundt på Jorden - og uden for Jorden.

Men: Jo længere væk man bevæger sig fra Jorden, jo længere væk bevæger man sig fra de biomagnetiske forhold som skaber livet på Jorden, inklusive os mennesker. Forlader vi Jorden, forlader vi de skabende principper og forhold som har skabt os og alt andet liv.

DET tror jeg ikke vi mennesker kan klare.

  • 0
  • 0

Måske I har ret, vi kan i længden kun leve på en planet der har forhold indentisk med jorden, også for at få det liv vi kender og elsker. Men det er jo en teknologisk udfordring, at kunne finde og bosætte sig på en sådan planet, som også vil kunne forbedre vores overlevelses muligheder på jorden. Så det er jo ikke enten eller.

  • 0
  • 0

Men det er jo en teknologisk udfordring, at kunne finde og bosætte sig på en sådan planet, som også vil kunne forbedre vores overlevelses muligheder på jorden. Så det er jo ikke enten eller.

AD: Ja det er en teknisk udfordring, men jeg vil holde på, at hvis økonomiske midler og en teknologisk indsats bruges til teknisk/økologiske energiomstillinger og til sociale og økologiske forhold på Jorden generelt, så opstår behovet for at forlade planeten slet ikke.

  • 0
  • 0

Jeg synes nu stadig, det er mest hensigtsmæssigt, at gøre noget, for at holde vores egen planet i god stand, før vi drøner ud og gør den samme skader på andre, som vi til nu har gjort ved den vi lever på nu.

  • 0
  • 0

Om ca. 4 -5 milliarder udslettes alt liv på jorden, når solen bliver en supernova, og udvider sig og bliver en kold dværg senere.
Men vores liv har større risiko for alvorlige trusler forinden omkring virus og store meteorer nedslag.
Derfor har vi statistisk set også en begrænset tid til rådighed for at gøre vores civilisation mere sikker.
Al civilisation har størst risiko for at gå til grunde, men kommer vi over den 1. million år i vores udvikling som menneske, er vi bedre sikret en overlevelse.
Alt afhænger af, om vi anvender vores ressourcer optimal, derfor er det også nødvendig ,at vi får en debat om hvad vi forstår med en højteknologisk bæredygtig udvikling?

  • 0
  • 0

Alt afhænger af, om vi anvender vores ressourcer optimal, derfor er det også nødvendig ,at vi får en debat om hvad vi forstår med en højteknologisk bæredygtig udvikling?

AD: Ja - nu er jeg ikke ekspert på højteknologi, så den debat afstår jeg fra med en slutbemærkning om at også på det område skal vi måske igen lære at lade naturen gå lidt mere sin egen stille gang og rytme. Det er ihvert tilfælde altid det billigste og mest økologiske.

  • 0
  • 0

Jeg synes nu stadig, det er mest hensigtsmæssigt, at gøre noget, for at holde vores egen planet i god stand, før vi drøner ud og gør den samme skader på andre, som vi til nu har gjort ved den vi lever på nu.

Helt enig!

Og så kan hr. Musk koncentrere sig om sit el-bilsprojekt. Hvis han endelig vil bevise noget med sine raketter, kunne han passende starte med at rydde op på månen efter NASA...

;-)

  • 0
  • 0

Hvad med at redde jorden. Det synes nemmere, end at finde andre planeter. Hvis det lykkes at finde andre planeter, er der stor sandsynligheden for, at menneskerne ødelægger dem også.

Man kunne jo godt tolke udsagnet som finanskapitalens erkendelse af at det kun gælder om at få brændt jord1 af så hurtigt som muligt. Men måske har han bare spillet for meget Star Wars.

  • 0
  • 0

Men: Jo længere væk man bevæger sig fra Jorden, jo længere væk bevæger man sig fra de biomagnetiske forhold som skaber livet på Jorden, inklusive os mennesker. Forlader vi Jorden, forlader vi de skabende principper og forhold som har skabt os og alt andet liv. DET tror jeg ikke vi mennesker kan klare.

Det afgørende er, at der er liv på planeten, som vi spise.

Dette medfører, at planeterne, og livet, skal være nogenlunde ens. Hvis vi ikke kan få en kost, med de nødvendige stoffer i, som vi behøver, og hvis der ikke er forhold, så vi kan leve uden teknisk udstyr på planeten, så vil bliver det sværre.

  • 0
  • 0

Hvorfor snakker folk om andre solsystemer?
Når Musk taler om at han vil have at mennesker lever på mere end 1 planet, så er det Mars han tænker på og ikke andre solsystemer. Vi har teknologisk knowhow til at komme til Mars, men ikke til et andet solsystem, inden for en menneskealder.
Det vil sige han har planer om at vi skal leve i biosfære på Mars og måske udlede nogle drivhusgasser der, så temperaturen bliver hævet og på længere sigt lave terraformning.
For at alt dette skal blive muligt, kræves der 1 ting.
Billigere pris/kg ved raketopsendelser.
Og det er netop hvad Musk har gang i.
Falcon 9 er allerede den eller en af de billigste raketter.
Falcon Heavy skulle blive endnu billigere (pris/kg).
Og næste skridt er så genanvendelige raketter.

  • 0
  • 0

Og stop så den gamle traver med at vi skal rede jorden inden vi tager ud i rummet. Det er sgu ren Jantelov, bliv på jorden, du skal ikke tro du er bedre end os.. Der er heldigvis plads til mennesker kan gøre hvad de vil. Og nye teknologier på et felter, kan ofte bruges andre steder også.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg mener, det er vigtigt, at menneskeheden bliver en race, som spreder sig til mere end én planet. Fantasteri!!!

Det er vist heller ikke så længe siden, man regnede med, at mennesker højst kunne tåle hastigheder omkring de 30 ;-)[/quote]

Egentlig utroligt at den tids ryttere ikke blev slået ihjel...

Gokle er din kammerat:

http://www.heste-nettet.dk/forum/28/14568/...

  • 0
  • 0

Jeg vil helt klart mene, at når vi er SÅ mange mennesker på Jorden, som vi nu engang er, så burde vi smide alle penge og al energi i, at komme afsted mod eksempelvis Mars eller Månen - altså i form af bebyggelse og stiftelse af en ny civilisation af menneskeheden. Vi har mulighederne, dog er PENGE et problem, og så tænker jeg bare; Penge!? Skal det virkelig være en begrænsning for at vi udfolder os?? Haha... Vi ved også at liv har det med at tilpasse sig, og hvem ved hvordan vores krop er, efter et par generationers overlevelse på Mars fx? Vi skal da bare afsted, og jeg vil med GLÆDE ofre mit liv for at komme med på Mars! ... Tænk engang, alle mennesker bliver født på Jorden, og dør på Jorden... Ville det så ikke være lidt af en jackpot at kunne opleve og stå på en anden planet, istedet for at være "mainstream"??? ;)

  • 0
  • 0

Nå, ja.
Så er menneskeheden biologisk set en art, og ikke en race.
-Hvilket selvfølgelig ikke giver os lov til at tage for givet, at vi har ret til at tage til andre planeter og fortsætte vores svineri dér.

  • 0
  • 0

At rejse ud i universet og bosætte os der, udelukker jo ikke at vi kan stoppe svineriet her på jorden og bare fortsætte det på en anden planet.
Tværtimod. Al forskning går hånd i hånd. Naturligvis er det nødvendig ,at vi anvender vores økonomisk råderum på en anden måde, for at rydde op på jorden. Vi har nettop en debat kørende på Videnskab.dk om at vi almindelige mennesker i større udstrækning bør informeres og have indflydelse på forskningen, og naturligvis anvendelse heraf, kaldet bæredygtig forskning.
Det er mit håb, at denne debat kan synliggøre, hvor vigtigt det er, at vi også anvender en større målrettet forskning, i at finde metoder til at gøre jorden mere sikker og et bedre sted at bo. Vi kunne f.eks. overveje ,hvorvidt vi direkte kunne anvende færre penge på krig, og anvende det i større udstrækning på at stoppe det, før de udvikler sig til krig. Det kræver en større forsknings indsats på området.
http://videnskab.dk/blog/derfor-far-forske...

  • 0
  • 0

Solen er ikke stor nok (masse) til at blive til en supernova. Men det er rigtigt at den vil blive til en hvid dværg når den har kastet sin masse bort - og opslugt jorden, om 4-5 milliarder år

  • 0
  • 0

Pengene er nu engang vores redskaber til at fordele ressourcerne på, men hvis pengene bliver målet alene, er det blevet en religion, der virker som en giftig coktail, for de oprigtige menneskelige behov. Der skal være en naturlig balance.Så vi er enig Hans Eriksen.

  • 0
  • 0

Hans Eriksen. For at gøre det mere grotesk, har vi religionsfrihed i FN konventionen, så rendyrket liberalisme må formodes, at være brud på menneskerettighederne, hvor vi har religions frihed.
Omskrevet betyder det ,at det godt må tjenes penge, bare det både på kort og langt sigt kan være med til at opfylder universale menneskelige behov, der ikke kun er begrænset til individet og hviler på et bæredygtig grundlag.Så større aktivitet uden for jorden står ikke nødvendigvis i nogen modsætning til opfyldelse af grundlæggende menneskelige behov her på jorden, men kan også være med til at opfylde disse behov.

  • 0
  • 0

F.eks. prøver Barack Obarma jo at få gang i væksten i USA hvilende på et mere bæredygtig grundlag f.eks. ved at indføre offentlig syge sikring, der giver samme service for et væsentlig mindre beløb for samfundet og individet, og samtidig kunne opfylde en bedre social balance.
En del amerikaner føler desværre, at det er indskrænkninger i deres handlefrihed, men glemmer at forsikrings selskaberne hidtil har lukreret på private sundheds ordninger, så de amerikanske sundhedsudgifter hidtil har kostet den enkelte borger og samfundet 3 gange så meget, som den danske solidariske sygeforsikring.
Obarmas sundheds ordning kan altså frigive større økonomisk råderum for den enkelte amerikaner, til gavn for væksten, som også kan gavne den danske og europæiske økonomi, fordi pengene kommer aktiv i arbejde i stedet for spekulation. Undskyld mit lille sidespring.

  • 0
  • 0

Du er ikke kommet uden for emnet, fordi det i aller højeste grad handler om, hvordan forskning i rummet, kan have forskellige økonomiske virkninger på livet her på jorden.
Hvis vi bruger den liberalistiske model, bliver alle forskning og alle kræfter koncentreret omkring det, at finde en anden velegnet planet, så udviklingen her på jorden sættes i stå. Ok groft sagt.
Hvis vi bruger Samfundsmodellen. Den har været betegnet med flere forskellige navne. I 1935 brugte Roosevelt betegnelsen New Deal, til at sætte gang i samfundet igen efter det katastrofale liberalistisk forårsagede krak i 1929. I Skandinavien hed det Den Skandinaviske Model også kaldet velfærdsmodellen, som for første gang i verdenshistorien trak den fattige del af borgerne op over fattigdomsgrænsen. Jeg skal love for, at den konservative liberalisme har sat en effektiv stopper for det.
Velfærdsmodellen er for tiden ved at trække Brasilien ud af fattigdom.
Disse modeller bygger på, at penge ikke er en begrænset resurse, men et nyttigt værktøj, som kan anvendes til at forbedre forholdende for alt det vi ønsker.
Herved kommer vi tilbage til rumforskning og Obarmas sygeforsikring. For begge dele gælder nemlig, at det kan bringe pengene rundt i samfundet.
I 100 år har USA´s periodiske økonomiske opsving været styret af den omsætning, som krig og rumfart har forårsaget. Det meste af den teknologiske udvikling har også deres udspring i disse to forhold.
I den liberalistiske propaganda lyder det, at det er den private sektor, som sætter gang i udviklingen. Det passer ikke. Der er ingen eksempler på det. Selv i liberalismens højborg har det hele tiden været statspenge der har været i spil, når økonomien har været god. Når USA har ført krig, har der været gang i de hurtigt omsættelige vare. Amerikanske arbejdere får løn for, at fremstille bomber, soldaterne får løn for at smide dem rundt omkring, der får arbejderne løn for, at genopbygge de bygninger som bliver ødelagt og bedemændene tjener på begravelserne. Pengene kommer i omløb, ganske vidst på en fæl måde.
Derfor er det så ærgerligt, at de har droppet rumforskningen. Rumforskningen sender også en masse penge ud i omløb, hvor de sætter gang i samfundene, uden ret mange mennesker kommer til skade. Samtidig kan det give et godt skub til den teknologiske udvikling, hvis det bliver brugt rigtigt.
Hele den del af verden, som styres af liberalisme, graver sig dybere og dybere ned i fattigdom. Fordi der ikke skabes omsætning nok til at holde hjulene i gang.
Der er mange ting son kan sættes i gang af fællesskabet, rumforskning med tilhørende teknologisk udvikling er en af dem. Obarmas sygesikring er en anden. Her hjemme er det velfærdsmodellen, som skal styrkes for at få gang i samfundet igen.

  • 0
  • 0

Enig Hans Eriksen, hvis vi anvender mindre beløb på krig, og anvender flere midler på forebyggelse af f.eks. krig, kunne vi både skabe bedre betingelser for menneskerne på jorden, men samtidigt bruge flere midler på uddannelse og forskning af de beløb, der så var blevet frie midler.
Den forskning kunne vi så udvide og gøre mere bæredygtig og demokratisk ,så det også være en del af et rumprogram.
Det er rigtigt vi bør styrke velfærdsmodellen, men det er uklogt at gøre det for lånte penge, i større omfang. Det er demoraliserende, at vi giver folk penge for intet at lave, når et supplement til understøttelsen, kan skabe en normal løn for arbejde, helst overvejende i direkte indtjening for samfundet.

  • 0
  • 0

Ja det er en teknisk udfordring, men jeg vil holde på, at hvis økonomiske midler og en teknologisk indsats bruges til teknisk/økologiske energiomstillinger og til sociale og økologiske forhold på Jorden generelt, så opstår behovet for at forlade planeten slet ikke.

Jeg husker svagt en XKCD tegneserie, der sagde noget med:

"The universe is probably littered with the one-planet graves of cultures which made the sensible economic decision that there's no good reason to go into space--each discovered, studied, and remembered by the ones who made the irrational decision."

Ah ja:

http://xkcd.com/893/

  • 0
  • 0

Prøv at tage to glas. Det ene med vand, som symbol for penge, det andet tomt. Du hælder nu vandet over i det tomme glas, medens du tænker løn og pensioner. Derefter hælder du vandet tilbage, medens du tænker skatter og afgifter. Det kan du i princippet gøre til evig tid. Dog er der nogle utætheder. Den ene kaldes udgifter ved import. Den anden kaldes udgifter ved udgående turisme. Disse to har vi styr på. I mange år har vi haft overskud på handelsbalancen. Ligeledes har vi haft overskud på turistbalancen. To huller, som er usikre, er egoister som har skrabet mange penge sammen i vores samfund, og for at undgå at bidrage til det samfund som har forgyldt dem, drøner i skattely, godt hjulpet af EU-regler. Men endnu værre er alle de mange milliarder, som indbetales til det, der kaldes pensionskasser. Det er meget sjældent disse penge gavner samfundet. Deres regnskaber er meget lukket. Men at der drøner en mase i forvalternes lommer er ret sikkert. Ved udenlandske kapitalfondes virke med TDC ved vi, at der flyder en masse milliarder ud af landet hele tiden.
Det jeg prøver at sige, er at velfærdssystemet som princip er selvfinansieret, og det ikke er selve systemet der koster. Selvom vi totale afskaffer velfærden, vil gribbene stadig plyndre resterne. Tvært imod skaber velfærdspengene et effektivt kredsløb, der som et lokomotiv kan trække os ud af krisen igen. Vi bliver bare nød til, at bremse pensionskassernes sugerør.
Hvis vi gør det, kommer de penge, der går ud i systemet tilbage igen, uanset hvad de finansierer også rumforskning.
Det med det høje skattetryk i forbindelse med velfærdssystemet er noget vrøvl. Prøv at tænke dig til, hvor lave lønninger vil blive, hvis velfærdspengene trækkes ud af samfundet. Så vil der ikke blive meget at betale skat af. Problemet er, at mange velfærdspenge flyder op i toppen af indkomstpyramiden. Og dem der sidder deroppe vil ikke slippe dem igen. Og kredsløbet virker kun, hvis penge der skubbes ud i samfundet kommer tilbage igen. Jeg kan naturligvis ikke gøre rede for alle enkeltheder, men jeg har studeret samfundsøkonomi, samfundsforhold, historie og menneskers adfærd siden 1975, så jeg har et rimeligt godt kendskab til, hvordan tingene hænger sammen, og jeg kan love dig, at de offentielle forklaringer er lige så langt fra virkeligheden, som de forklaringer de skriftkloge kom med for 500 år siden, om jordens form som flad i forhold til, at vi i dag trods alt erkender at den er rund. Desværre sidder liberalisterne tungt på nutidens skriftkloges plads i medierne, så i dag er det kun den primitive liberalistiske samfundsmodel, der bliver profileret.

  • 0
  • 0

Undskyld Ove Kjær Kristensen. Systemet greb den forkerte overskrift, og jeg kunne ikke få det til at slippe igen.

  • 0
  • 0

Det kan være svært at overskue, hvad vi har brug for i fremtiden?
Som menneske har vi jo altid villet se, hvad der var udenfor vores egen verden, og det har været medvirkende til vores fremgang, men også for bedre at forstå den verden vi lever i, og skabe den så sikker som mulig.
Jagt instinktet ligger jo stadigvæk dybt i os, nu bliver det bare omsat på en anden måde.
Jeg tror at vi bedre kan udvikle os som mennesker, for at kunne overleve i længden, ved at tage udfordringen op med rumrejser. Egentlig ved vi jo ikke ,hvad der er for nogle forhold, der statistisk set siger, at vi har størst risiko for at gå til grunde som civilisation indenfor den første million år? Hvad skal vi satse på, for at gøre vores liv mere sikker?Jeg tror at bæredygtig forskning er et vigtigt element i denne overlevelse?

  • 0
  • 0

Det er rigtigt, at vi kan forske i alt muligt, men hvad med at tage os af hinanden og vores omgivne miljø også? Det er dog også selvfinanserert, hvis vi bruger velfærdssystemet.

  • 0
  • 0

Hans Eriksen. Det er rigtigt hvis det ingen værdi skabes for pengene kommer de ikke i kredsløb. Problematikken omkring pensionskasser er jeg enige i de kunne anvendes aktiv og skabe arbejdspladser ud over forvaltning.
Pensionspengene giver næsten intet afkast, det er bedre selv at investere dem. Her har fagbevægelsen totalt svigtet. Vor mail krydsede hinanden.

  • 0
  • 0

Grunden, til at fagforeningerne fik andel i pensionspengene, var for at købe fagforeningerne. Det har fjernet fagforeningerne så langt fra deres medlemmer, så de sidste overenskomster mest har gået på yderligere indbetalinger til pensionskasserne. I et vist omfang sidder lederne af fagforeningerne på begge sider af bordet, og de nye bestyre er hjernevasket med den liberalistiske økonomiske model. Men deres egne lommer er godt fyldt med medlemmernes pensionspenge. Hvor de investerer resten er ikke godt at vide. Men hvis vi tænker os til, at det er i olie, hvor de er med til, at handle olien op i pris, så er vi alle med til at betale forrentningen af pengene. Samfundsøkonomien havde været bedre, og skattetrykket mindre, hvis vi havde sparet op i statskassen. Det er jo alligevel den der kautionere for pengene. Jeg ved godt det i nogle øre lyder kommunistisk, men det er bare sund samfundsøkonomi, uden politiske undertoner.

  • 0
  • 0

God bæredygtig økonomi der er fri for ismer har altid gavnet mennesker.
Jeg forventer mig meget omkring etablering af et sundere menneske miljø, herunder forskning i "livsstils sygdomme", samt gen/alderdoms relaterede sygdomme.
Jeg forventer selv at blive 120 år, - og håber til den tid, at jeg også kan vælge det "evige liv".
Jeg er ikke i tvivl om, at vi står på tærsklen til mindst at kunne frigøre omkring 50% af vore sundheds udgifter, samtidigt med ,at vi bliver væsentlig sundere.
Politikerne er altid bagud udviklingen og har ikke gjort arbejdsmarkedet parat til, at modtage den middelaldrende befolkning, der i varierede grader kan og ønsker at bidrage aktivt til vores samfundsøkonomi.

  • 0
  • 0

Vi lever i en verden styret af økonomer. Så hvis der kommer en kommet imod jorden, som vi rent teknisk kan ændre kursen på, så den styre uden om, vil økonomerne regne ud, at det har vi ikke råd til, på same måde, som de hele tiden siger om f.eks. sundhedssystemet. Det har vi ikke råd til, for pengene kan kun bruges en gang, og vi har allerede brugt dem til at spekulere for i noget andet.

  • 0
  • 0

Jeg ville være mere tryg ved at han gjorde det fordi han havde lyst. Der er altid en potentiel risiko ved folk der vil redde os. Det ædle mål kan give nogle kortslutninger til mindre hellige midler.

  • 0
  • 0

Livet på jorden er afhængig af jordens placering i forhold til solen, og hele den struktur vi har opbygget på jorden, så det er ikke praktisk mulig.

  • 0
  • 0