@journalister: kortlæg samtlige mennesker der har optrådt i sagen. Herunder deres forbindelser til de erhverv der leverer plantegift og forbindelser til landbrugsinteresser.

Det vil således blive tydeligt hvorfor ansatte i miljøstyrelsen handler som de gør.

Tip: I kan med fordel anvende samme metode til at afdække hvordan en halvdød Italiensk tog-producent kunne starte op igen. Og det på trods af at virksomheden netop havde skaffet sig af med den gruppe ansatte der normalt skulle programmere de nødvendige kørecomputere...

Hvis det er korrekt at der bevidst er givet forkerte oplysninger eller at man har valgt decideret at manipulere med visse oplysninger, så må man da håbe at der kommer alvorlige konsekvenser for samtlige af de ansvarlige i denne sag.

Danmarks Naturfredninsgforening udtaler:

"Gigantisk merforbrug af Roundup i 2008 og 2009
Ella Maria Bisschop-Larsen påpeger, at landbruget havde et meget stort merforbrug af glyphosat i 2008 og 2009. Da ophørte braklægningen. Det førte ifølge Danmarks Naturfredningsforening til, at et areal større end Lolland og Falster tilsammen kom under plov. Men først blev alle planter fjernet, langt de fleste ved hjælp af Roundup.

»Det kan kædes sammen med de mange fund af glyphosat i grundvandet, men det har Miljøstyrelsen ikke gjort,« siger hun".

---

Det tager mindst 20-30 år for regnvandet at komme ned til de grundvandsdepoter som man typisk bruger til drikkevand i Danmark. Stoffer der bindes hårdt til jordpartiklerne er meget længere tid om det (glyphosat bindes hårdt i de allerøverste jordlag, nedbrydes biologisk og når ikke en gang ned til planternes højtliggende rødder når man sprøjter med glyphosat under træer og buske).

Det Danmarks Naturfredningsforening påstår kan altså slet ikke lade sig gøre. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer udstiller foreningen som komplet hjælpeløs og amatøragtig indenfor dette område. Danmarks Naturfredningsforening har endikke den mest basale eller banale viden om de ting ting de udtaler sig om. Hvorfor så udtale sig?

Og hvorfor mon journalisten, Magnus Bredsdorff, ikke stiller et eneste spørgsmål til en så iøjnefaldende dumhed, men bare apatisk citerer "guldkornene" fra Danmarks Naturfredning?

Der er kun en måde hvorpå glyphosat kan komme ned i grundvandet så hurtigt som Danmarks Naturfredningsforening påstår, og det er ved at jord hvortil der bundet glyphosat løber ned langs med eller ned i boringerne.

Det er tilsyneladende sket i mange af de boringer hvor man finder glyphosat - bl.a. måler man også glyphosat i boringerne kort tid efter store regnskyl - det tager 20-30 år for regnvandet at komme ned i det grundvand som normalt bruges til drikkevand, så det er åbenlyst at der er tale om fejl i de tilfælde.

I mange tilfælde er det formodentlig overvågningsboringerne der har forurenet grundvandet, og det er jo tragikomisk når dem der skal overvåge og sikre rent drikkevand ligefrem er dem der forurener grundvandet.
Det bekymrer åbenbart ikke Danmarks Naturfredningsforening at man forurener grundvandet på den måde. Af en eller anden grund er det den ikke-eksisterende "forurening", der vedrører landbrugsmæssig brug af glyphosat som Danmarks Naturfredningsforening synes er et stort problem, men hvorfor nu det ...
Glyphosat er ugiftigt og helt uden sundhedsmæssige påvirkninger i koncentrationer der er millioner af gange højere end grænseværdierne her i Danmark.
Der skal virkelig holdes gang i propaganda-maskinen for at gøre folk bange for lige det stof, men det lykkes. Mon dog ikke de fleste vil synes det er grænseoverskridende og ubehageligt når organisationer og politikere bruger mediernes propaganda-maskine og Roundup-hadekampagner for at skaffe opmærksomhed, stemmer eller medlemmer lige på det grundlag?

Der er således gode grunde til at Miljøstyrelsen ikke bruger resultater fra disse boringer til noget som helst, for sådanne resultater har intet med landbrugsmæssig brug af glyphosat eller egenskaber ved glyphosat at gøre - problemet er at overvågningsarbejdet ikke er lavet ordentligt.

Selv hvis man hælder jord hvortil der er bundet glyphosat ned i en drikkevandsboring, vil der ikke komme glyphosat ud i drikkevendet, da der jo ikke er jord i drikkevand og jordpartiklerne vil tilbageholdes i vandværkernes simple sandfiltre - og selv hvis man hælder frit glyphosat direkte ned i en boring vil glyphosat også blive bundet i sandfiltrene og stoffet vil ikke komme ud i drikkevandet. Man har således heller aldrig påvist problemer med glyphosat i drikkevand i Danmark.

Hertil kommer at forskerne der laver overvågningsprogrammets målinger i deres publikationer direkte skriver, at de ikke er i stand til at måle den rigtige koncentration når en kendt mængde glyphosat tilsættes en vandprøve. Det fremgår med al tydelighed af de resultater som man har målt ikke er pålidelige - bl.a. påviser man glyphosat hvor det aldrig har været anvendt, osv. osv.

Kan det blive mere useriøst?

Læs mere her : http://ing.dk/artikel/121321-miljoestyrels...

og

http://ing.dk/artikel/120551-eksperter-afs...

Det er en interessant kobling DN laver til braklægningens ophør.

Alt andet end lige tyder det vel på, at der er noget galt med prøvetagningen.

Ingen vil vel påstå at glyphosat kan havne i prøverne samme år på "ærlig" vis.

glyphosat, (af glycin og gr. phos 'lys' og -at), bredspektret herbicid, der dræber de planter, det rammer. Det er ugiftigt for dyr og mennesker og nedbrydes af bakterier i jorden til almindeligt forekommende stoffer. Glyphosat virker ved at hæmme et af de enzymer, der er nødvendige, for at planter kan syntetisere de aromatiske aminosyrer fenylalanin, tyrosin og tryptofan.

Dyr mangler dette enzym og kan ikke syntetisere de nævnte aminosyrer selv; derfor er glyphosat ikke giftigt for dem.

Når denne syntesevej blokeres, dør planten, bl.a. fordi den ikke kan producere de proteiner, den har behov for, og heller ikke kan danne lignin, som er en vigtig bestanddel af planters cellevæg.

Glyphosat transporteres let rundt i planten og dræber derfor også effektivt planter, der ellers er svære at bekæmpe, fordi de som fx skvalderkål spreder sig vha. lange rodudløbere.

Glyphosat er blevet solgt under navnet Roundup.

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

Sådan som jeg forstår de indlæg der kommet burde Miljøministeren vel forsvinde liogesom Ninn hansen der havde skjult noget under gulvtæppet

Glyphosat er blevet solgt under navnet Roundup. http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

Man kan ikke bruge denne publikation som en faglig reference. Jeg skal blot nævne at glyphosat ikke er solgt under navnet Roundup. Glyphosat er det aktive stof i handelsproduktet Roundup, som desuden indeholder hjælpe- og fyldstoffer, som øger virkningsgraden og skadeligheden. Roundup er Monsantos handelsnavn. Andre producenter af Roundup lignende produkter bruger andre handelsnavne. Det er ligesom for CFC, som af mange bliver kaldt freon, der er DuPonts handelsnavn.

Jamen når du er ude med pedantpegepinden Allan og meget bedre vidende end os andre måbende individer kunne du så ikke gøre os mere vidende angåede glyphosat.

Hvor store PPMer er der målt i drikkevandet og hvor mange kilogram glyphosat sat skal man indtage for at stoffet er dødeligt. Jeg har læst et sted at køkkensalt er fem gange farligere at indtage i større mængder ed glyphosat.......så gør os klogere Allan.

Det er ikke muligt at lave en udtømmende diskussion her på nettet, men jeg kan henvise dig til en fokusartikel: Jensen AA. Focus på farlige stoffer i arbejdsmiljøet nr. 27: Kerb og Roundup. Arbejdsmiljø 1989;5(8):40-41, som jeg skrev for en del år siden. Siden da er der tilkommet meget nyt, men det grundlæggende findes i den nævnte artikel. Hvis du sender mig din email adresse, kan jeg sende et kopi.

Miljøministeren har skjult vigtig "viden" omkring Roundup ...

"S-ordfører mindes ingen lignende sager
Socialdemokraten Mette Gjerskov er forbløffet, da Ingeniøren forelægger hende uoverensstemmelsen mellem Niras’ rapport og Miljøstyrelsens pressemeddelelse".

Nu har vi her på ing.dk i en lang artikel-serie kunnet læse om hvordan journalist Magnus Bredsdorff konsekvent kontakter Socialdemokratiets fungerende miljøordfører Mette Gjerskov for at få nye input til fantasifulde konspiratoriske påstande vedrørende Roundup, Miljøstyrelsen, Niras-rapporten og Miljøministeren.

Det er nærmest en katastrofe for medie-parret når Miljøstyrelsen langt om længe er nået frem til at Roundup/glyphosat ikke truer vores grundvand - for det er fuldstændigt i modstrid med Magnus Bredsdorffs artikelserie her på ing.dk og ikke mindst med Mette Gjerskovs Roundup-hade-kampagne. Som forudsagt er det en glædelig nyhed for de fleste, men ikke for Mette Gjerskov og rart er det nok heller ikke for journalist Magnus Bredsdorff ...

Det er som at overvære en cirkusforestilling, hvor journalist og politiker danner par og klovner hjælpeløse rundt. Mette Gjerskov citerer Magnus Bredsdorffs artikler og Magnus Bredsdorff redegør for Mette Gjerskovs tanker, der ofte lyder som noget en reality-TV-star kunne have sagt eller noget der er en del af en blondine-vits.

Det er lige før det kunne have været sjovt, men Mette Gjerskovs Roundup-hade-kampagne er ikke sjov. Politik der bygger på had og syndebukke er noget af det mest kvalmende der findes, og kan en politiker i en sammenhæng bruge den slags skingre virkemidler til at fremme sin politiske karriere, kan politikeren det nok også i andre sammenhænge.

Der er selvfølgelig masser af medier der intet har imod at være talerør for sådanne sensationsprægede konspiratoriske hade-kampagner, men lige præcist ing.dk, ville mange nok tro var mere interesseret i at afdække de faglige og videnbaserede forhold omkring Roundup/glyphosat og grundvand, men sådan har det ikke været i denne sag.

Af Magnus Bredsdorf bliver vi næsten dagligt indviet i hvordan Mette Gjerskov næsten som en landsbytosse i videnskabernes porcelænsbutik vælter og klovner uvidende rundt og rundt i de helt basale ting vedrørende glyphosat og grundvand.

Takket være journalist Magnus Bredsdorff har vi nu hørt så meget fra Mette Gjerskovs Roundup-hade-kampagner at vi næsten kan forestille os Mette Gjerskovs inderste følelsesliv og næsten kan regne ud hvor hendes næste ufunderede konspiratoriske påstande vedrørende Roundup vil komme og hvordan Magnus Bredsdorff vil gribe sagen an i sin næste artikel i serien.

I morgen påstår Mette Gjerskov måske at Roundup får månen til at falde ned og gør hun det vil Magnus Bredsdorff her på ing.dk helt sikkert slå det stort op: "Miljøministeren har skjult vigtig "viden" omkring Roundup".

Pinligt parløb

Siden da er der tilkommet meget nyt, men det grundlæggende findes i den nævnte artikel. Hvis du sender mig din email adresse, kan jeg sende et kopi.

Hvis der er så meget nyt må du da kunne komme med en masse referencer til videnskabelige rapporter og artikler, der viser at der er problemer med glyphosat eller AMPA i det drikkevand vi i Danmark modtager fra vandværkerne. Rapporterne eller artiklerne skal vel at mærke ikke være trukket tilbage på grund af fejl i f.eks. målemetoderne, som det f.eks. er tilfældet her: http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelse... . I det tilfælde kom AMPA fra vaskemidler og så gjorde det ikke noget at man kunne påvise det. Det er kun hvis det kommer fra landbrugets brug af Roundup/glyphosat at man er bange for stofferne (som er fuldstændigt ugiftige for mennesker) ...

Sammendrag af videnskabelige artikler af nyere dato er altid tilgængelige på Nettet. Er artiklerne ikke publiceret i anerkendte tidsskrifter er det jo nok ikke uden grund.

Nu har det lykkedes en "smart" journalist at få en række aktører til at opføre en sæpeopera "for åben skærm", hvor journalistens jag efter skyldige - og hængen dem ud i gabestok - har fået en række politikere, firmaer og tjenestemænd til at kaste skylden på "de andre", for så den næste dag at være tvunget til at sige undkyld for ikke at blive juridisk skyldig osv.
- Alle sammen jaget rundt i manegen af en klovn af en journalist, der synes at nyde sin magt.

Denne beskrivelse af journalistisk virkelighed er ikke ny.
Faktisk er den meget aktuel med News of the World, og den ses også med jævne mellemrum i EB.

Jeg fatter ikke, hvilken interesse et fagblad som INGENIØREN har i at skræmme dygtige og seriøse videnskabsmænd og teknikere i institutioner som NIRAS, Eurofin, Miljøstyrelsen osv. til at kaste skidt mod hverandre af frygt for ikke at være den eller de, Magnus Bredsdorf udnævner som den endelige Sorteper?

At det tydeligvis foregår under tæt personligt kontakt med Per Clausen og Mette Bredsdorf fra de i princippet altid uskyldige oppositionspartier, virker helt forfejlet.

Ligesom "ægte" sæbeoperaer, så handler dette om fuldstændigt opkontruerede konflikter. - Altså hvem der er skyld i den katastrofe, at nogen mener, de kan finde indtil så meget gift i grundvandet, at en voksen mand kun skal drikke 4 milliarder liter (på under et par timer) for at få gift nok i sig til at dø af det - og så, hvem der har været så formastelig at sige, at den hypotetiske mulighed ikke er nogen trussel for vort drikkevand!!

Der var faktisk en god anmeldelse af en bog her for et par dage siden, hvor man slog fast, at de fleste "fejl" blive begået i god tro - altså at vor viden ganske enkelt ikke er stor nok til at man altid kan gøre det optimale.
- Ønsker INGENIØREN virkeligt at skræmme alle aktører væk, så der tilbage kun bliver folk, der lever at at kritisere andre, mens vi må købe mad, broer konsulenttjenester osv. i udlandet?

Med forunderlig hilsen Peder Wirstad

Der var faktisk en god anmeldelse af en bog her for et par dage siden, hvor man slog fast, at de fleste "fejl" blive begået i god tro - altså at vor viden ganske enkelt ikke er stor nok til at man altid kan gøre det optimale.

Det er jo især af vores fejl at vi bliver klogere, og hvornår er vores viden stor nok til at gøre det optimale ? Er det ikke det Bhudisterne kalder at blive "oplyst" ? De fleste af os har vist lang vej.
Har du en link til den bog/anmeldelse (selvom det ikke umiddelbart lyder som de store nyheder) ?

Har du en link til den bog/anmeldelse (selvom det ikke umiddelbart lyder som de store nyheder) ?

• det er formentligt denne bogomtale, der henvises til?:

http://ing.dk/artikel/121280

Jeg har lige set følgende dokumentar på youtube:
"The World According to Monsanto"

http://www.youtube.com/watch?v=r3OedIuaZto

Hvis roundup skulle være helt uskadeligt. Er denne dokumentar så helt forkert, korrupt eller fejlfortolket. Eller hvad skal man snart tro på?

Er denne dokumentar så helt forkert, korrupt eller fejlfortolket. Eller hvad skal man snart tro på

Jeg har set videoen som ikke er en dokumentar-udsendelse. Den er lavet af en religiøs bevægelse, som absolut ikke bryder sig om Monsanto.

En af de store producenter af glyphosat på verdensmarkedet er danske Cheminova, hvor den bestemmende aktiepost er ejet af Århus Universitet, hvilket er den danske stat - dvs. dig og mig. Udbyttet fra aktierne i Cheminova kan Århus Universitet helt uden restriktioner bruge til at finansiere fri forskning af en hver art.Og Århus Universitet (den danske stat) kan bestemme hvilke produkter Cheminova skal producere og sælge.

Glyphosat er fuldstændigt ugiftigt for mennesker og dyr samt uden nogen som helst sundhedsskadelige effekter overhovedet (ifølge WHO, se http://www.who.int/water_sanitation_health... og http://www.inchem.org/documents/pds/pds/pe... ). WHO's eksperter har for længst konkluderet at brug af et sprøjtemiddel som glyphosat, der ikke har nogen form sundhedsskadelige virkninger, ikke kan føre til "giftproblemer" i drikkevand.

Glyphosat er et af de eneste stoffer, herunder også naturlige stoffer, hvor der er lavet så mange toksikologiske og videnskabelige undersøgelser at man kan konkludere at stoffet med sikkerhed kan betegnes som et ikke-kræftfremkaldende stof.

Selv det koncentrerede sprøjtemiddel ( i dunken) som f.eks. Cheminova producerer er så harmløst at det er ugiftigt som koncentreret stof (før det blandes med vand).
I de tilfælde hvor ulykkelige mennesker har drukket meget store mængder af det koncentrerede sprøjtemiddel med henblik på at begå selvmord overlever de allerfleste - de kan altså takke glyphosats meget lave giftighed for at de er i live (her kan man sige at mediernes skræmmekampagner har haft en positiv effekt, idet selvmordkandidaterne på baggrund af omtale af "giften" i medierne har troet at de har drukket en stærk gift).

Hertil kommer at kæmpestore undersøgelser med millioner af mennesker i Norden har vist at de befolkningsgrupper der udsættes for langt de største koncentrationer af sprøjtemidler af en hver art, nemlig landmænd og gartnere, hører til de befolkningsgrupper der har den lavest risiko for at få kræft ( http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2009/0... ). Det er således også usandsynligt at der er ukendte skadevirkninger eller sundhedsskadelige cocktailvirkninger i forbindelse med brug af sprøjtemidler, herunder glyphosat og Roundup

[quote] Er denne dokumentar så helt forkert, korrupt eller fejlfortolket. Eller hvad skal man snart tro på

Jeg har set videoen som ikke er en dokumentar-udsendelse. Den er lavet af en religiøs bevægelse, som absolut ikke bryder sig om Monsanto.

[/quote]

Ok. Det må jeg jo så tro på ind til videre. Har pt ikke den store chance for at modbevise, hverken det ene eller det andet synspunkt.

Er det så også forkert at de skal betale ca 4x så meget for deres frø, da Monsanto har taget patent på deres GMO, så det nu bliver langt dyrere, for landmændene?

Og hvorfor er det egentligt at de er så sure på Monsanto. Når man ser Monsanto's reklamer. ligner de jo engle, som prøver at redde hele verden, med deres vidundermiddel. Og vidundermidler er jo præcis noget der normalt får ingeniører op af stolen.

Og hvorfor er det egentligt at de er så sure på Monsanto.

Ja, det er også et studium værd, f.eks. for en Ph.D stipendiat i sociologi.

Der har jo været et langt forløb mellem Monsanto og den amerikanske venstrefløj, som i de senere år har bredt sig pga. nettet. Det forløb har vist sit udpring i Agent Orange affæren.

Så er der glyphosat som blev lanceret af Monsanto. Glyphosat er som en rød klud for miljøbevægelsen fordi det ser så voldsomt ud når man bruger det og fordi man ser en analogi til DDT. Begge sprøjtemidler er jo blevet markedsført som ugiftige. Det er nærmest som den hellige gral i de kredse at bevise et eller andet problem med glyphosat.

Hertil kommer GMO hvor Monsanto har haft stort held med at sælge deres roundup-ready afgrøder.

Alt det er smeltet sammen i en bevægelse mod Monsanto, som har strækt konspirationsteoretisk karakter.

---

Jeg kender ikke prislejet for Monsantos frø, men de er vel ikke dyrere end efterspørgslen kan bære. Med andre ord, hvis de virkelig er så dyre bliver de vel købt af bønder som vurderer at de er pengene værd.
Længere er den ikke i det normale univers.

Er det så også forkert at de skal betale ca 4x så meget for deres frø, da Monsanto har taget patent på deres GMO

Det er ikke sandsynligt at amerikanske landmænd betaler 4 gange så meget for frø fra Monsanto som fra andre frøfirmaer, men i nogle tilfælde tager Monsanto en høj pris for deres højteknologiske frø. Det kan Monsanto fordi landmændene der dyrker Monsantos sorter alt ialt tjener mere på Monsantos sorter end på traditionelle sorter.

I forbindelse med udvikling af nye f.eks. hvedesorter er udsædsfrø førhen blevet solgt til en pris der er blevet fastsat ud fra de omkostninger der er ved at producere frøet. Havde et frøfirma en god sort tjente frøfirmaet penge på at sorten blev dominerende på markedet. Da landmanden let kan opformere såsæd af en hvedesort vil det ofte ske selvom det er ulovlig piratkopiering - derfor kan frøfirmaet ikke sætte prisen særligt højt. Risikoen for at blive afsløret er ubetydelig, for det er særdeles vanskeligt at påvise hvilken sort en landmand dyrker - det kræver flere års prøvedyrkning i store forsøg under kontrollerede forhold.
Disse problemer svarer helt til dem man har indenfor musik- og filmindustrien, hvor der foregår massiv piratkopiering.

I praksis giver det gamle planteforædlingssystem en lang række problemer. De gammeldags frøfirmaer tjener ikke ret mange penge da alle og enhver kan stjæle deres almindelige sorter. Det betyder at udviklingen af nye sorter ikke går så stærkt som man kunne ønske. I praksis sker der i dag kun intensiv forædling i de allerstørste landbrugsafgrøder, mens alt andet ligger næsten stille. Vi får færre og færre forskellige afgrøder på markerne for det er kun de største afgrøder, der videreudvikles via planteforædling og dermed er profitable. Indtil for nylig dyrkede man f.eks. foderroer i Danmark, men den afgrøde er nu næsten helt forsvundet og forædles ikke længere af de danske frøfirmer der ellers førhen har været dominerende på verdenmarkedet.

Når et frøfirma bliver dominerende på markedet med f.eks. en sygdomsresistent hvedesort bryder resistensen stort set altid sammen fordi sorten dyrkes på enorme arealer og der er et enormt sygdomstryk. Det sker som regel efter 5-7 år, hvorefter sorten er ubrugelig. Så er atter en værdifuld resistensmekanisme blevet ødelagt, men da sorten alligevel efter 5-7 år vil blive piratopfomeret i stor stil er det sådan set kun en fordel for frøfirmaet at sorten ikke kan bruges mere - så kan man introducere en ny sort, som først skal udbredes før den bliver piratkopieres.

Almindelige sorter er beskyttet via sortsrettigheder og dem har firmaer lige så længe de ønsker - sorterne er altså principielt bedre bekyttede via sortsrettigheder end med patenter.

Bl.a. for at undgå disse problemer har man udviklet avancerede hybrid-forædlingsmetoder, hvor det umuligt for landmanden at opformere sorterne ud fra det frø han køber og producerer. Landmanden er så tvunget til at købe nyt frø hvert år og i de tilfælde tjener frøfirmaet generelt ganske pænt på sorterne - det gælder f.eks. indenfor sukkerroer og majs. Da fortjenesten er høj sker der også intensiv forædling og forbedring af sorterne indenfor disse områder (så man kan beholde det lukrative marked). Disse hybridsorter er fremstillet ved ret unaturlige metoder, men uden brug af genteknologi.

Monsantos sorter er ofte fremstillet ved at man har indsat et veldefineret og patenteret gen i den nye sort. Monsanto beregner så hvor meget merværdi sorten giver landmanden i forhold til de bedste almindelige sorter. Sparer landmanden f.eks. udgifter til sprøjtning på 1000 kr pr hektar (alm frø koster måske 500 kr pr hektar) tager Monsanto en såkaldt teknologi-afgift for at have udviklet sorten. Den udgør typisk ca. 50% af ekstra-fortjenesten - dvs. 500 kr og Monsanto vil så sælge frøet inkl. teknologiafgiften for 1000 kr pr hektar - altså det dobbelte af hvad man betaler for almindeligt frø.

Monsanto beskytter så teknologien (mod piratopformering) ved at patentere det gen/den teknologi der skaber merværdien. Da det tager lang tid fra en teknologi udvikles og patenteres til der kommer sorter på markedet vil patentet i praksis kun virke i ca. 10 år hvorefter alle frit lan bruge genet/teknologien. Hvordan man bruger teknologien skal altid være detaljeret beskrevet i patenterne, som jo er offentlige. Så når patenterne er udløbet kan alle let bruge teknologien.
Patenterne på gener der gør afgrøder tolerante overfor glyphosat/Roundup er for længst udløbet, så her er hverken monopol på plantesiden eller kemikaliesiden - der er fri/hård konkurrence.

Grunden til at Monsanto kan sælge sorterne til så høj pris i de 10 år , hvor patentet gælder, er selvfølgelig at landmanden også tjener pænt på at dyrke de pågældende sorter i stedet for traditionelle sorter.

Da der er mange penge på højkant for Monsanto gør Monsanto et ihærdigt arbejde for at sikre at der ikke sker piratopformering af deres sorter - gevinsten vil nemlig være enorm for dem som stjæler sorterne. Derfor udleverer Monsanto kun frø til landmænd der skriver under på en kontrakt/licensaftale, som især handler om at landmanden, der får frøene udleveret, ikke må opformerer høstede frø med henblik på at så dem ud igen. Monsanto sikrer sig også i kontrakten at Monsanto de efterfølgende år har lov til at komme og kontrollere at kontrakten bliver overholdt.

Når det er et bestemt gen der definerer de værdifulde sortsegenskaber er det meget nemt at teste om de afgrøder der dyrkes indeholder den aktuelle teknologi/det patenterede gen.
Har Monsanto har påvist at deres teknologi/gener optræder hos en landmand, der ikke har købt frøene på lovlig vis, går Monsanto meget hårdt til værks - formodentlig for at skræmme andre landmænd fra at piratkopiere.
Når en landmand bliver afsløret påstår han måske at frøene er fløjet ind fra nabomarkerne osv. og måske er det virkelig også sket i nogle tilfælde, og det betyder at Monsanto af og til er kommer til at fremstå som den store internationale koncern der jagter og får dømt uskyldige landmænd.

Der er ikke den store forskel på disse retssager og dem man har når et firma bliver fanget i at bruge f.eks. computerprogrammer, som man ikke har betalt licens for at bruge. Det virker bare mere personligt og appellerer til medfølelse når firmaet er en hårdtarbejdende landmand, der tidligere ikke skulle betale licens for de sorter han dyrkede (dvs. det var i hvert fald næsten umuligt førhen at bevise det, hvis han piratkopierede de sorter han dyrkede, så det var bare noget alle gjorde/gør).

Denne form for udvikling af nye afgrøder drejer sig i høj grad om højteknologisk og videnbaseret udvikling af landbrugsafgrøderne og dyrkningssystemerne.
Da disse teknologier og afgrøder skaber stor merværdi er det altså dem der skal danne grundlaget for fremtidens videnbaserede og højteknologiske arbejdspladser og dermed bidrage til at skabe de værdier der er nødvendige for at opretholde velfærdssamfundet.

Med de højteknologiske planteforædlingsmetoder vil man også kunne begynde at forædle og forbedre de mindre afgrøder, så de kan konkurrere med de store afgrøder. Det gjorde danske Danisco og DLF-Trifolium faktisk i en årrække. Man udviklede bl.a. en ny foderroe, som ville kunne have fastholdt denne afgrøde på markerne i Danmark, hvilket ville have haft en meget positiv virkning på den biologiske mangfoldighed på markerne, men desværre forhindrede teknologi-skeptiske politikere at sorten kunne komme på markedet. Taberen er miljøet og naturen.

Stort set alle politiske partier er enige om at højteknologisk værdiskabelse er grundlaget for udvikling af et bæredygtigt samfund, men opbakningen mangler, og i praksis er det ofte teknologi-fjendske politikere, der overhovedet intet aner om de ting de har så meget imod, der sætter en middelalderagtig dagsorden. Disse politikerne prøver end ikke at tilegne sig viden om de ting de udtaler sig om om og er med til at lovgive om, for tilsyneldende er det en hel del nemmere og mere populært bare at låne og efterfølgende uddele de mange hundrede milliarder kroner, der er behov for at få samfundet til at fungere.

Hej Claus

Er det ikke her humlen er begravet for den primære modstand imod Monsanto:

”90 pct. af verdens gensplejsede frø er patenteret af Monsanto. Patenter på frø giver virksomheder som Monsanto enestående rettigheder. De bønder, der narres til at bruge Monsantos frø, forbydes nemlig at samle, genbruge, bytte eller sælge frøene. På den måde hindres bønder i deres traditionelle adfærd og tvinges til at købe nye frø hvert år. De skubbes ud i dyb afhængighed af input udefra og ofte gæld, hvilket tusinder af indiske småbønders selvmord er et vidnesbyrd på.”

Det er ikke en evt. forureningsrisiko fra Monsantos produkter, som man generelt råber højt om, men at man ikke giver dele af patentrettighederne gratis til nogle Ulande.

I øvrigt kan jeg ikke lide ordet ”snydes”, medmindre man bevidst udnytter analfabetismen i de lokale områder!

Artiklen kender du nok selv – er der ikke et indspark fra dig? Kvaliteten af det skrevne er da på dit niveau og det er der ikke mange andre af agrofløjen, som når op på!

http://www.information.dk/161277

Hej Stig Per
Det er rigtigt at patent spørgsmålet ofte føres frem som argument mod GM-afgrøder.
Jeg mener dog at det skal forstås i sammenhæng med det lange forløb omkring Monsanto jeg skrev om sidst og i sammenhæng med den bredere antikapitalisme.
Det mener jeg fordi der er så lidt kød på argumentet at man nærmest skal være predisponeret for at købe det.

Et par ting GMO'foberne glemmer at fortælle om patenter:

1) Man kan også patententere "gammeldags" mutationer.

2) Patenter er geografisk og tidsmæssigt begrænsede. I praksis rammer de kun den moderne landmand i I-landene. Hvilke af Monsantos sorter er f.eks. patenteret i Congo?

3) Man kan beskytte konventionelle sorter via. et særligt system der minder en del om patenter.

4) Man kan forhindre bønderne i at lave ordentlig såsæd ved at sælge dem hybrider.

5) Patenter er med til sikre løbende inovation.