I forhandlingerne om en aftale mellem Danmark og Grønland om fremtidens klimapolitik ønsker Grønland en såkaldt territorial undtagelse fra fremtidige klimaaftaler.

Denne undtagelse skal ifølge Jens B. Frederiksen, der er medlem af Grønlands Landsstyre for Demokraterne, skabe rammerne for Grønlands industrielle udvikling, så man undgår at skræmme investorer væk med krav om CO2-reduktioner.

Men ikke alle er enige i, at den territoriale undtagelse er en god ide.

»Det er svært at se fornuften i en uendelig territorial undtagelse fra det internationale klimaregime. Det harmonerer meget skidt med, hvordan vi både i Danmarks og EU's politik håber, at klimaregimet udvikler sig internationalt, hvor så mange lande som mulig skal omfattes af bindende mål for deres udslip af drivhusgasser,« siger John Nordbo, der er miljøfaglig chef og programleder for klima hos Verdensnaturfonden.

Han bakkes op af klimamedarbejder Jon Burgwald fra Greenpeace.

»Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det bekymrende, at de ønsker en stor stigning i CO2-udslippet i disse tider. Så for miljøet og klimaets skyld er der ingen tvivl om, at det ikke en god idé,« siger han.

Fælles CO2-mål i stedet

De forstår dog begge Grønlands ønske om muligheden for en øget industriel udvikling og mener, at det i den forbindelse ikke er hensigtsmæssigt at tvinge en bestemt målsætning for CO2-udslip ned over Grønland.

»I min optik er Grønland befolkningsmæssigt så lille et område, at det er svært at se, hvorfor man skal have et helt selvstændigt mål for det. Det skal i stedet være en del af kongeriget Danmarks samlede forpligtelse,« siger John Nordbo.

Og Jon Burgwald er enig i, at det vil være mest logisk at tale om et samlet CO2-mål for Rigsfællesskabet, når Grønlands udenrigspolitik som i dag ligger under Danmark.

»Det logiske er, at man forhandler nogle kvoter på plads for Rigsfællesskabet som et samlet hele og finder ud af at fordele dem. Det vil sige, at hvis Rigsfællesskabet skal reducere med 21 procent, som man skal nu, så udelukker man jo ikke, at Grønland på visse områder har en forøgelse i CO2-udslippet, så skal Danmark jo bare reducere tilsvarende mere,« forklarer Jon Burgwald.

*Men i forhold til al den industri, der er lagt op til, at der skulle være i Grønland, vil det så ikke være næsten umulige reduktioner, vi skulle opnå i Danmark? *

»Nu er det jo absolut ikke al den industri, der er planlagt i Grønland, som Greenpeace synes er en god idé - det gælder blandt andet for olieboringerne, som er en af de helt store belastninger. Men det er jo klart, at det gør situationen sværere, hvis Rigsfællesskabet skal opnå det mål, man har sat for CO2-reduktion,« siger Jon Burgwald og fortsætter:

»På den anden side står vi også i en situation, hvor der globalt set er brug for en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Og selvfølgelig er Grønland i en særlig situation, men Rigsfællesskabet som samlet hele er jo ikke i den situation, og der har Danmark en af de bedste forudsætninger for at foretage en reduktion af CO2-udslippet,« siger Jon Burgwald.

Aftalen, der kan give Grønland territorial undtagelse fra fremtidige klimaaftaler, forventes at blive underskrevet til august. Detaljerne for aftalen er endnu ikke på plads, og hvis det bliver besluttet at give territorial undtagelse i aftalen mellem Danmark og Grønland, skal der også søges om den i FN. Færøerne har allerede såkaldt territorial undtagelse.