Omfanget af udsivning til overfladevand - som søer, åer og hav - fra gamle lossepladser er stadig ukendt, så derfor vil miljøminister Ida Auken (SF) ikke uddybe, hvad 'nødvendige foranstaltninger' dækker over, sådan som hun formulerede løsningen i et svar til Venstres miljøordfører Henrik Høegh den 25. juni.

»Hvad der er nødvendigt i forhold til en bestemt forurening, afhænger af en konkret vurdering. En nødvendig foranstaltning vil normalt i første omgang være en grundig undersøgelse, som kan tilvejebringe en mere præcis viden om forureningskilden og belastningens omfang og virkning. Derefter kan der blive tale om tekniske afværgeforanstaltninger, som omtalt i artiklen i Ingeniøren den 8. juni,« svarer ministeren i dag og henviser til løsninger som dræn, der enten kan lede perkolatet væk eller over i et rensningsanlæg.

»Jeg er godt tilfreds med, at der nu er kommet særligt fokus på problemstillingen om gamle lossepladser og overfladevand, og jeg mener, at vi allerede løser problemerne så hurtigt, vi kan,« siger hun i sit opfølgende svar til Henrik Høegh og kalder den offentlige indsats over for de gamle lossepladser - og anden jordforurening - for 'en langvarig proces', hvor regionerne gennem kortlægning og indledende undersøgelser sorterer i de mange sager, for at kunne gå videre med mere grundige undersøgelser de steder, hvor der kan være problemer.

Ikke penge til overfladevand

Men regionerne kigger ikke på netop den problemstilling, som Ingeniøren har fokus på, fordi midlerne er små og overfladevand ikke tidligere har været en bekymring.

Regionerne har cirka 300 millioner kroner om året til jordforureningsområdet, og de penge bliver prioriteret hårdt, har civilingeniør Jørn K. Pedersen fra jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark tidligere forklaret til Ingeniøren online.

»Hvis lossepladserne ligger i et område, hvor de udgør en risiko i forhold til grundvand, eller der er bygget boliger eller institutioner ovenpå, går vi ind og laver yderligere undersøgelser for at forhindre, at der siver gas ind i husene, eller skifter det øverste lag jord ud. Ellers gør vi kun noget ved forureningerne, hvis det besluttes politisk,« fortæller Jørn K. Pedersen.

Region Syddanmark har i 2012 for eksempel budgetteret med godt 48 millioner kroner til opgaven med at kortlægge, undersøge og oprense jordforurening. Det rækker til 15 undersøgelser og to oprensninger, kan man se på regionens hjemmeside.

Minister: Hvad er problemet

Ingeniøren har tidligere beskrevet relutaterne af en DTU-undersøgelse af Risby Losseplads, som viste, at der siver giftige stoffer ud i den tilstødende Risby Å fra lossepladsen. Stoffer, der ikke tidligere har været undersøgt. DTU-professor Poul L. Bjerg vurderede oven på resultaterne, at situationen kunne være den samme for en fjerdedel af Danmarks gamle, nedlagte lossepladser. Det vil sige mindst 500 lossepladser.

Miljøministeren påpeger i sit svar, at det generelle problem, som er beskrevet i Ingeniøren, hviler på statistiske overvejelser om, hvor mange steder der kan være et problem, men ikke på et konkret kendskab til 500 gamle lossepladser med udsivende forurening.

»Dette viser også, at vi ikke kan gå i gang med afværgeforanstaltninger med det samme, vi skal jo først have fundet ud af, hvor problemerne er,« siger Ida Auken.

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen er derfor i gang med at gennemgå DTU's undersøgelse nærmere som første skridt.

Regionerne har fået øje på overfladevand

Derudover læner ministeren sig op af, at regionerne er ved at have kortlagt alle de gamle lossepladser, man har kendskab til, og at man i regionerne så småt har fået øjnene op for, at der kan ske en udsivning til overfladevand, selv om dette ikke er 'så godt undersøgt som risikoen for drikkevand'.

Regionerne deltager i et udviklingsarbejde gennem Miljøstyrelsen, som går ud på at finde metoder til at opspore, hvor problemerne er, og vurdere, hvor stor risikoen er.

»På denne baggrund mener jeg, at der ikke vil være noget at vinde ved at prøve at fremskynde indsatsen. Lovændringen (af jordforureningsloven, som skal inddrage overfladevand, red.) kommer på et passende tidspunkt i forhold til de tekniske og økonomiske muligheder,« mener miljøminister Ida Auken.