Når Grønlands Landsting samles i denne måned, bliver en af de første beslutninger, tinget tager op, en ændring af råstofloven.

Ændringen, der har været ventet med spænding af mineselskaber rundt om i verden, fører til, at godkendelse af efterforskning og udvinding af mineraler bliver adskilt fra vurderingen af aktivitetens miljøkonsekvenser.

I to år har Råstofdirektoratet i Nuuk ikke alene sagt ja til efterforskning og udvinding af mineraler, men også afgjort, om godkendelsen ville få miljømæssige konsekvenser.

Til miljøminister Anthon Frederiksens store tilfredshed bliver det nu ændret:

»Det er helt naturligt, at alt, hvad der hedder miljø, skal lægges ind under mig. Allerede da vi indgik koalitionsaftalen efter valget, krævede vi, at miljøet blev skilt ud fra råstofferne,« fortæller Anthon Frederiksen.

Den vigtigste konsekvens ser ud til at blive, at folk nu får adgang til at klage over tilladelser til at efterforske og udvinde. I bemærkningerne til loven står der bl.a:

'Naalakkersuisut har et politisk ønske om enkelte tilpasninger med hensyn til adgangen til at klage over afgørelser, truffet af råstofmyndigheden, således at loven kommer til at indeholde regler om en adgang til klage og dermed behandling og afgørelse af sager i to instanser.'

Lige præcis den manglende mulighed for at klage over en afgørelse, er et af de kritikpunkter, som Danmarks førende miljøretsekspert, dr.jur., professor Ellen Margrethe Basse kritiserede sidste fredag i Ingeniøren.

Konsekvensen af, at Råstofdirektoratet både bestemmer over, hvem der skal have licens til at udvinde mineraler og over udvindingens konsekvenser for miljøet, er, sagde hun, at Grønland prioriterer økonomi over hensynet til landets ressourcer.

Til olie- og mineralselskabernes udtalte tilfredshed holder forslaget til den nye lov til gengæld fast i det såkaldte one door-princip, så råstofvirksomheder kun har en enkelt adgang til myndighedsbehandlingen på råstofområdet. Og det er stadig Råstofstyrelsen, der bliver det magtfulde organs nye navn.

At den nyskabte miljøinstans bliver Miljøstyrelsen for Råstofområdet, 'adskiller bare den daglige myndighedsbehandling af miljøforhold fra den daglige behandling af råstofforhold', som der står i lovens bemærkninger.

Med det nye ansvarsområde følger årligt tre millioner kroner på Grønlands finanslov. Det er det beløb, Råstofdirektoratet hidtil har kunnet aflønne DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, tidligere DMU, til at løse sine miljøopgaver for sig.

Dertil kommer 1,2 millioner kroner yderligere til, på grundlag af DCE's vurderinger, at udarbejde indstillinger til Naalakkersuisut.

Grønlands nye råstoflov træder i kraft den 1. januar 2013. Den virker ikke med tilbagevirkende kraft på de tilladelser til efterforskning og udvinding, som allerede er givet.