Ing.dk skal vel ikke over i sensationspressens fagområde med prangende misledende overskrifter?

Det sker, efter at to reaktorer på belgiske atomkraftværker midlertidigt er stoppet af myndighederne efter fundet af tusinder af mikrosprækker i tankenes stålkonstruktion.

Det vil forbavse mig hvis der ikke snarere er tale om millioner af sprækker når de engang er færdige med at tælle.

Citat:-------"Det var defekter, som var opstået i forbindelse med svejsningen, og som stadig sidder i tryktanken mellem selve tankstålet og en indvendig legering af rustfrit stål, der svejses på for at undgå korrosion af tanken."---------

Det var mig, der havde blandet Sverige og Belgien sammen.

Vi ved kun, at der er tusinder af sprækker på den belgiske reaktor, ikke Ringhals. Det vil vise sig ved de kommende undersøgelser. Det skulle være rettet nu.

Beklager fejlen.

Erik Holm.

Hej Erik Holm
Sætningen -------"Det var defekter, som var opstået i forbindelse med svejsningen, og som stadig sidder i tryktanken mellem selve tankstålet og en indvendig legering af rustfrit stål, der svejses på for at undgå korrosion af tanken."--------- bør da vel også rettes.
Den her omtalte kunst har jeg aldrig hørt om.

Det er da i orden Erik :)

Mvh

Att: Erik Holm

-------"Det var defekter, som var opstået i forbindelse med svejsningen, og som stadig sidder i tryktanken mellem selve tankstålet og en indvendig legering af rustfrit stål, der svejses på for at undgå korrosion af tanken."---------

Har de virkelig bildt Dig ind, at man kan svejse rustrit stål på en indvendig beholdervæg?

Har de virkelig bildt Dig ind, at man kan svejse rustrit stål på en indvendig beholdervæg?

Det er der ingen der behøver at bilde nogen ind, det har man gjort ved stort set alle reaktorer af den slags, for at undgå at det til reaktorvandet tilsatte borsyre skal ætse trykbeholderens stå.

Se f.eks:

http://iweb.tms.org/NM/environdegXII/0821.pdf

Det er der ingen der behøver at bilde nogen ind, det har man gjort ved stort set alle reaktorer af den slags, for at undgå at det til reaktorvandet tilsatte borsyre skal ætse trykbeholderens stå.

At reaktorbeholdere er beklædt indvendigt med rustfri stål, er der vel ikke mange der er i tvivl om. Ej heller at denne beklædning er svejst sammen, så den er tæt.

Men det er jo ikke det samme som at beklædningen er svejst [b]sammen med[/b] det øvrige gods.

I så fald ville korrosionen jo kunne opstå via svejsningen til det ydre gods.

Men det er jo ikke det samme som at beklædningen er svejst [b]sammen med[/b] det øvrige gods.

Du læste ikke det paper jeg linkede til ?

[quote] Men det er jo ikke det samme som at beklædningen er svejst [b]sammen med[/b] det øvrige gods.

Du læste ikke det paper jeg linkede til ?[/quote]
Jo, det gjorde jeg faktisk.

Ikke særligt grundigt, men jeg finkæmmede PDF'en for tegnkombinationen "weld", og fandt ikke andet en omtalen om den såkaldte J-groove weld, som udgør tætningen mellem den rustfri beklædning og den inconel-gennemføring i toppen at tanken, tæt på den revne, der har medført korrosionen i det ydre gods.

Er der noget jeg har overset?

Hvis det er disse svejsninger du har i tankerne, så skal du bemærke, at disse netop ikke er svejst direkte sammen med det ydregods, men ligger i den J-formede fordybning mellem beklædning og gennemføring, d.v.s. kun på indersiden af beklædningen.

Det er faktisk derfor man har lavet den J-formede fordybning. Havde man blot stødt den rystfri plade vinkelret op til gennemføringen, ville svejsningen gå gennem samlingen, og ud på den anden side, hvor den ville risikere at flyde sammen med ydergodset.

Jeg antager at beklædningen ikke er egentligt fastgjort til godset, men formet så den passer præcis med indersiden af tanken, når tanken er kold.

Att.: Poul Henning Kamp

------"Det var defekter, som var opstået i forbindelse med svejsningen, og som stadig sidder i tryktanken mellem selve tankstålet og en indvendig legering af rustfrit stål, der svejses på for at undgå korrosion af tanken."---------

Lad os nu lige tage det afslappet på dansk!

1. "Der er altså defekter i forbindelse med svejsninger". Ingen protest.
2. "og som stadig sidder i tryktanken". Svejsninger går normalt ikke på vandring!
   3 "mellem selve tankstålet og en indvendig legering af rustfrit stål der svejses på---," Nonsens!

Trykbeholderen er indvendig beskyttet mod korrossion med en ekstra tynd folie af rustfrit stål. Den indvendige beklædning af rustfrit stål tætnes omkring muffer med et svejsesøm. Det er her problemerne opstår.

Når jeg skrev:" spørg svenskerne igen", så skyldes det, at svenskerne var de første, som markedsførte kobberfolie udklædte beholdere i konkurrence med massive kobberbeholdere. At benytte rustfrit stål var som alternativ intet problem. Udklædningen har ingen fast forbindelse med beholdervæggen. At beklædningen ikke falder sammen, sørger beholdertrykket for.

En svejseforbindelse mellem rustrit stål omkring muffer ( selv om det er meget tyndt) og trykbeholderens materiale, bevirker, at rustfrit stål reduceres til almindelig byggestål med gevaldige krystaline forureninger, som kun venter på korrossionsangreb. Samtidig "forurenes" trykbeholderens materiale. En lodning havde muligvis været bedre.

Vi behøver sikkert ikke blive uvenner, hvis jeg holder fast ved at ---"en indvendig legering af rustfrit stål, der svejses på for at undgå korrosion af tanken."--- er hjælpeløs dansk sprogbrug. Som slesviger har jeg opdaget, at dansk sprog har større evner.

@Peter Huber

Trykbeholderen er indvendig beskyttet mod korrossion med en ekstra tynd folie af rustfrit stål. Den indvendige beklædning af rustfrit stål tætnes omkring muffer med et svejsesøm.

Jeg er bange for, at du tager fejl. Der intet folie.

[b]Hele[/b] beholderens inderside dækkes af en svejsesøm i korrosionsbestandigt materiale. Ofte slibes svejsesømmen, når den er lagt på, så beholderoverfladen fremtræder glat. Pålægningen udføres automatisk med numerisk styrede maskiner. Du kan også sige, at det er svejsesømmen, der er ”beklædningen”. Tykkelsen af sømmen er normalt 2-3 mm, og det er hårrevner i denne svejsesømsforing, der er problemet.

Se eksempelvis nærmere om metoden her:

http://www.metserve.co.za/pdf/Corrosion%20...

(Det bedste jeg i en fart kunne støve op på nettet).

Der er ikke tale om sprogforbistring. Du kender ganske enkelt ikke metoden, og resten af din forklaring vil jeg ikke kloges på.

3 "mellem selve tankstålet og en indvendig legering af rustfrit stål der svejses på---," Nonsens!

Ok, da du tilsyneladende ikke selv kan læse:

Type 308 stainless steel cladding is applied to the reactor coolant system (RCS) side of the reactor vessel head as a corrosion barrier. The minimum specified thickness of this cladding layer is 0.125" (3.2 mm). The cladding is applied using an automated six-wire process, beginning near the edge of the vessel head and working toward the center in a circular pattern. The final 8" (203 mm) diameter of the vessel head near the top dead center (TDC) was clad using a manual six-wire process.

Belægningen er en, eller rettere seks lange svejsesømme i spiralmønster.

Store dele af dokumentet jeg linkede til handler forresten om præcis den slags revner som artiklen omtaler.

Så lant jeg er kommet med info her ved vi hverken hvilken udformning den revneudsatte del har som ny eller brugt.
Vi ved heller ikke hvordan den er dimensioneret for styrke og korrosion.
Vi ved ikke hvorfor eller hvornår denne revneundersøgelse er indført.

Vil man vide mere om termisk sprøjtning kan man se på danske Force:

http://www.forcetechnology.com/da/Menu/Fac...

Det er rigtigt, at man og jeg her i Sverige har udnyttet deres viden, men min fordomsfulde tillid stammer helt fra en af grundlæggerne af Svejsecentralen, som var far til en klassekammerat i fyrrene!

Belægninger er mindst lige så nødvendige og udsatte ved affaldsforbrændning, hilser Tyge

Att: Erik Holm + PHK + Henrik Pedersen

Citat:------"3 "mellem selve tankstålet og en indvendig legering af rustfrit stål der svejses på---," Nonsens!

Sorry, der tog jeg fejl og kom med "gammel viden", som består i, at der ved svejsning af forskellige materialer udfældes bestanddele ved afkøling i korngrænsen, som udløser skørhed og mikrorevner. Derfor bør man søge andre løsninger ved korrossionsbeskyttelse.

Disse gammeldags problemer må jo så med tilsætningsstoffer o m være bleven løst ved den fremstillingsproces der her er bleven anvendt.

I hvert fald har man troet det. Tusindvis af revner i dag virker altså ikke overraskende.

En gang til, sorry og tak for informationen.

Hej Tyge

Jeg har engang omkring 1970 været på en fabrik i Ronneby sammen med TÜV Norddeutschland og Angpanneforeningen. Der belv dengang godkendt flere stål-trykbeholdere med indvendig udklædning af tynde CU plader. Svenskerne dominerede dengang med denne teknologi det tyske marked. Udklædning med rustfrit stål blev senere også foretaget.

Jeg er forundret over, hvorfor ångpanneforeningen ikke har anbefalet denne teknologi for reaktortrykbeholdere i Sverige og i stedet for accepteret en cladding af hele beholderens inderflade med de kendte problemer. Cladding (Auftragschweissen), som jeg personlig kun kender i forbindelse med reparationsarbejder siden 1955, kan vist aldrig opnå kvaliteten af fabriksfremstillet austenitisk-ferritisk stålplader.

Det har jo været kendt, at foretage en udklædning med stålplader i sikkerhedsbeholderen. Korrossionsbeskyttelse blev opnået med en form for maling.(US-PS 5.301.215). Siemens ingeniører henviser til dette patentskrift og fremhæver deres opfindelsesværdi ved at anvende stålbeklædning af legering 1% Silicium, 21-23% krom, 2,5-3,5%molybdæn, op til 2%mangan, 4,5-6,5% nikkel, 0,08-0,2% kvælstof, op til 0,03%kulstof og rest jern. Opfindelsen daterer fra 1995.

Hvorfor har man aldrig prøvet at anvende teknologien til korrossionsbeskyttelse i reaktortrykbeholderen? Har der manglet tværfaglig kommunikation eller hvad er grunden? Måske ved Du noget eller en anden ekspert her i runden?

Tak for oplysninger om beholderdesign.
Privat hade jeg en indvendig kobberklædt vandvarmer fra 1967 som fik et lækage ca 1987, og det kunne ikke betale sig at reparere.

Der er mange forhold at tage hensyn til her bl. a.:

1) Vandkvalitet og størrelse
2) Tryk og temp.
3) Livslængd mm.

Jeg har ikke arbejdet med belægning af reaktorbeholdere og ved ikke hvilke metoder man har anvendt overalt.
Vore damprør for fugtig damp plasmasprøjtedes til sidst dengang jeg arbejdede. Med hvad kan jeg ikke huske, men det var vel mest mod erosion af vanddråber ved damphastigheder.

Min lille fordom mod "løse beklædninger" handler om, at man ikke sikkert holder rede på medie og tryk i mellemrummet. Derfor har jeg afrådet fra at bruge bælge med flere lag som kompensatorer.
Hvis og hvordan det var løst på de gamle Cu beholdere ved jeg ikke, men min var læk helt igennem.

I dag har jeg ingen reaktorkontakter, men er ret sikker på, at Force, både se og dk, kan bidrage med viden.

Mvh Tyge

Hej Peter Huber,

Her er en aktuel reference til svejse-cladding i forbindelse med kernereaktortanke i Sverige:

http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/Gl...

I vore dage vil man nok benytte laser-cladding med en diode- eller fiberlaser som strålekilde (2 til 30 kW) og en fiber som strålefremføring (bølgelængde = omkring 1 mikrometer).

Et tysk firma som Trumpf – som jeg selv for adskillige år siden har arbejdet for - kan levere skive-lasere (Scheibenlaser), som på glimrende vis kan løse opaven.

Laser cladding er hurtigere end svejse-cladding og sikrer en bedre kvalitet med færre sprækker. Søg selv under ”laser cladding”.

Jeg er selv e-civilingeniør og har derfor begrænset kendskab til metallurgi, men der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvorfor den løsning med ”dobbelt-hylser”, du har i tankerne er opgivet:

En enkelt gennemgående hårrevne i ”beskyttelsebeholderen” vil jo bevirke, at [b]hele[/b] mellemrummet i hele fladen (hårrørsvirkning) mellem beskyttelses-lag og den ydre styrke-kappe vil fyldes med aggressiv væske. En reparation er stort set umulig.

Med cladding vil en gennemgående revne kun forårsage [b]lokal[/b] skade, som langt lettere kan udbedres.

Jeg håber, du kan bruge ovenstående.

mvh. Henrik

Jeg kan lige tilføje at grunden til at man bruger rustfrit stål og ikke kobber, er at der tilsættes bor-syre til vandet som "neutron-poison" for at holde reaktorens aktivitet indenfor operationsvinduet.

Citat PHK:-----"Jeg kan lige tilføje at grunden til at man bruger rustfrit stål og ikke kobber, er at der tilsættes bor-syre til vandet som "neutron-poison" for at holde reaktorens aktivitet indenfor operationsvinduet."-------

Jeg har kun nævnt tyndt kobber- blik, fordi teknologien startede med det. Det var ikke ment som alternativ. Med erfaringen fra kobberforarbejdningen i ståltanke har man sener anvendt rustfrit stål på lignende måde..

Hej Henrik Pedersen,

Tak for informationen, men det vil tage lidt tid at tygge mig igenem den.

Du skrev. --------"En enkelt gennemgående hårrevne i ”beskyttelsebeholderen” vil jo bevirke, at hele mellemrummet i hele fladen (hårrørsvirkning) mellem beskyttelses-lag og den ydre styrke-kappe vil fyldes med aggressiv væske."------

Korrossionen stopper omgående, hvis der ikke kan komme ny vædske til, og det gør det ikke.
Inden trykprøven med vand blev der enkelte steder endda boret et lille hul, for at undgå, indelukket luft mellem blik og stålbeholder.

Er det alle trykvandsreaktorer verden over der er lavet på den måde eller kun en kort serie Westingtonhuser?

Er det alle trykvandsreaktorer verden over der er lavet på den måde eller kun en kort serie Westingtonhuser?

Alle trykvandsreaktorer har en eller anden form for beklædning, men de er lavet på forskellig vis op igennem tiden.

NRC havde et godt dokument om det lige efter Davis-Besse korrosionsulykken, men jeg kan ikke finde det nu.

Det er næsten fyrre år siden Ringhals 2 startede så tiden er vel moden til at nedbryde den reaktor og så sætte en ny op.Det spændende er hvordan finner,franskmænd og koreanere gør idag.
Hvis NRC dokumentet kan findes og ikke er 35 år gammelt vil det være interessant læsning her.Håber PHK får tid til og held dermed.

Peter Huber skriver:

"Korrossionen stopper omgående, hvis der ikke kan komme ny vædske til, og det gør det ikke.
Inden trykprøven med vand blev der enkelte steder endda boret et lille hul, for at undgå, indelukket luft mellem blik og stålbeholder."

• Det er trykteknisk korrekt, at man er nødt til at bore huller ikke mindst i en stor kogereaktorbeholders blik, men de huller vil uvilkorligt give mulighed for ny vædske og korrosion i mellemrummet.
• Det var denne nødvendige udjævning i bælge med f eks. 7 lag og 6 mellemrum visse kompendsatorleverandøre ikke ville forstå.
• I den type af konstruktioner må man hele tiden tænke på, hvad der er:
  1) Trykbærende
  2) Temperaturbærende
  3) Mediebærende
• Filosofien indenfor gasturbiner kan afvige markant fra filosofien ved dampturbiner.

Jeg har ikke arbejdet så meget med reaktorteknik indenfor PS, så jeg føler mig sikker på al deres tryk- temp- og mediesikringsteknik, men jeg var dog med da man testede indeslutningen i Marviken ved 5 bar og 90 C i virkeligheden, hilser Tyge

Henrik Pedersens henvisning:

http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/Gl...

omhandler flere reaktortyper og både revnedannelse og restspændinger.

Rapporten er fra 2006, og der er nok sket en del siden.
Mine fordomme siger, at Force Tegnologi stadigvæk er et ledende dansk firma på dette område:
http://www.forcetechnology.com/da/

Mvh Tyge

Hej Tyge.
Du skrev:-----"Det er trykteknisk korrekt, at man er nødt til at bore huller ikke mindst i en stor kogereaktorbeholders blik, men de huller vil uvilkorligt give mulighed for ny vædske og korrosion i mellemrummet.
- Det var denne nødvendige udjævning i bælge med f eks. 7 lag og 6 mellemrum visse kompendsatorleverandøre ikke ville forstå."------

En bælg "pumper" jo på en vis måde, så der presse vædske ud og ind hele tiden. Det afhænger sikkert også af bælgens størrelse. Jeg har aldrig anvendt flerlagsbælge, men det var ren emotional mistillid.

Derimod er en blikforet rund beholder en død sild. Jeg har ved inspektioner aldrig set problemer her.

NB Også eksperter kan tage fejl. Bundesanstalt für Materialprüfung i Berlin havde i en ekspertice konstateret at det var en konstruktionsfejl at benytte sølvlod ved kobberrørsamlinger ved et varmeregister, set ud fra spændingsrækken. Da jeg bad dem udvidde eksperticen til at måle spændingsforskellen mellem dækhinde og selve materialet såvel ved kobber som lod, ændrede de deres udsagn.
Ved at der kunne danne sig mikrorevner i den oxiderede kobberoverflade opstod der et galvanisk element mellem det dannede beskyttelseslag og kobberet som så førte til gennemtæring. Vibrationen i ledningerne var begrundet i anlægsfejl. En spændingsforskel mellem beskyttelseshinde sølvlod og kobber kunne derimod ikke måles. Det er jo ofte ikke materialet som er korrossionsfri ,men den dannede korrossionshinde som stopper fortsat korrossion.

Tak Tyge og Du milde Hans Jørgen

Jeg troede ikke mine egne øjne;man pålægssvejser austenitisk med en styrke som loddetin ved 300 grader på almindeligt stål med noget nær den halve udvidelseskoefficient?
Jeg begynder at forstå de som lavede beholderløs KK a la Candu og Tjernobil.

Hej Peter
Tak for et udførligt indlæg.
- To punkter kan jeg skrive under på:
1) Også eksperter kan tage fejl.
2) Det er jo ofte ikke materialet som er korrossionsfri ,men den dannede korrossionshinde som stopper fortsat korrossion.
- Derfor korroderer jern, når der er også kun lidt vand og luft mellem Cu-blik og jern.

Men det problem jeg hade med to lag med mellemrum er og var, at man ikke altid har kontrol over, hvad der kan ske i mellemrummet:
1) Hvis det pumpes helt tomt, kan der måske ikke ske så meget
2) Hvis mellemrummet indeholder spor af den farlige H2O og beholderen udsættes for t>100 C, er der fare på fære.
3) Hvis mellemrummet indeholder spor af den farlige H2O og beholderen udsættes for ydre eller indre vakuum, er der fare på fære.

Vand får ca 1000 gange større volumen når det bliver til damp ved 100 C.

Et sted hvor man har udnyttet dette til overvågning er i store gravkoarme, hvor man har et lavt overtryk af luft, som, hvis trykket falder, indikerer revner.

Jeg mener, at ukontrollerede lukkede indeslutninger også de allermindste altid kræver reel og ikke kun emotionel mistillid, hilser Tyge

Tak Tyge og Du milde Hans Jørgen Jeg troede ikke mine egne øjne;man pålægssvejser austenitisk med en styrke som loddetin ved 300 grader på almindeligt stål med noget nær den halve udvidelseskoefficient? Jeg begynder at forstå de som lavede beholderløs KK a la Candu og Tjernobil.

Selv tak Niels Abildgaard 31. aug 2012 kl 17:32, som skrev ovenstående.

Det er ikke for sjovs skyld, at man holder reaktor temp > 300 C, og det fremgår vel ret klart hvilke vanskeligheder man arbejder imod i:

http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/Gl...

Du har ret i, at man hele tiden skal se på andre løsninger, hilser Tyge

Jeg begynder at forstå de som lavede beholderløs KK a la Candu og Tjernobil.

Det er sådan set ingen af disse dele der er problemet, det er anvendelsen af borsyre som "aktivitetsjustering" der er problemet og jeg må indrømme at jeg har aldrig kunnet finde ud hvem der fik den, for nu at sige det på jysk, tovlige ide.

Der har aldrig været andet end bøvl med det borsyre.

Det er en dum og upraktisk måde at justere aktiviteten på, for man kan kun justere koncentrationen for hele reaktoren som helhed og den præcise virkning afhænger derfor mere af geometrien af kølevandskanalerne, end af hvor man har brug for at regulere aktiviteten.

Dertil kommer at det er noget korrosivt stads, der komplicerer materialevalg igenemme hele det primære kølesystem, inklusive pumper, ventiler osv, men det komplicerer også alle hjælpe- nød- og katastrofe systemer, f.eks skal man kunne neutralisere borsyren hvis der er en primærlæk, uanset hvor denne læk er i kredsløbet.

Jeg vil ikke kalde det den dummeste tekniske beslutning i kommerciel kernekraft, for det er det ikke, men den er helt klart med i top-5.

Hej Peter,

mth. trykbeholdere må der være himmelvid forskel på om du lægger blødt mod hårdt (kobber mod jern) eller om du lægger hårdt mod blødt (rustfri mod jern).

Sidebemærkning: i rustfri beholdere til fødevareindustrien [b]presser[/b] man svejsesømmen, så materialet flyder og hårrevner fjernes. Det er umuligt med en foring i en beholder af blødt stål i kk-værker..

Baktusser elsker hårrevner.

Det er sikkert helt rigtigt, men for sikkerheds o tydeligheds skyld:

• Det er ikke hårdheden (Brinel eller Vikers), som er afgørende for denne belægnings egenskaber og holdbarhed men:
  1) Varmebehandling, temperatur og gradienter både som funktion af tid og sted
  2) Belægningens elastiske og plastiske egenskaber
  3) Geometrien
  4) og en del andet, mistænker jeg

Du skriver:
"Sidebemærkning: i rustfri beholdere til fødevareindustrien presser man svejsesømmen, så materialet flyder og hårrevner fjernes."

• Med tanke på mine erfaringer fra Sandviken skal man måske skrive:
• Sidebemærkning: i rustfri beholdere til fødevareindustrien presser man svejsesømmen, så materialet flyder og hårrevner lukkes.
• Med hensyn til trækstyrke og hulkærlvirkning findes revnerne stadigvæk

Mvh Tyge

Citat:-------"mth. trykbeholdere må der være himmelvid forskel på om du lægger blødt mod hårdt (kobber mod jern) eller om du lægger hårdt mod blødt (rustfri mod jern)."-------

Hej Henrik,

måske misforstår jeg baggrunden for Dit argument, men hårdheden spiller vel ingen rolle hvis tyndt plademateriale bare bliver monteret tædt på en tyk kedelstålplade, hvor sener kun beholderens tryk yderligere presser den ind mod beholderfladen. Materialets sejhed (Dehnungsvermögen) og forskellen mellem udvidelseskoefficienterne har betydning. Selvfølgelig spiller udformningen af beklædningen også en vigtig rolle.

Et kendt eksempel: Tagpap på et trætag. Ved kysten har man revnedannelse inkl. stor vindbelastning som samtidig kan rive tagpappen væk. Udenfor kystområderne er det overvejende et revneproblem.

I Danmark har man udviklet det såkaldte , Skagentag, hvor enderne af tagpaprullen bøjer opad under en vinkel af 45°. I indlandet, her i Tyskland, er den teknik ikke kendt. Her undgår man ikke revnedannelsen men reparerer den med jævnligt nyt klatteri med flydende, hedt tjære.

Tænk, hvis man anvendte en form for "skagenteknik", hvor de tynde ender via en runding vender spids ud i beholderen, så ville man kunne bearbejde det tiloversblevne tynde svejsesøm (hvor tykkelsen af foret definerer svejsesømmets bredde) efter alle kunstens regler. De altovervejende store arealer er fabriksny!

Hvis Du googler EP0718852B1 får Du teksten Sicherheitsbehälter einer Kernkraftanlage, et medarbejderpatent fra Siemens. Her kan Du se at man først i 1995 har tænkt på at fore dele af sikkerhedsbeholderen med rustfri plademateriale. Fra sikkerhedsbeholderen til reaktortrykbeholderen er der jo ikke langt, såvel fysisk som mental.

Peter afslutter med:
" Fra sikkerhedsbeholderen til reaktortrykbeholderen er der jo ikke langt, såvel fysisk som mental."
Den store forskel er principiel:
- En reaktortank består af en trykbærende beholder, der er korrosionsbeskyttet med en ikke trykbærende belægning.
- En sikkerhedsindeslutning består af et tyndt, tæt skal båret af en utæt betonkonstruktion. Princippet var kendt inden SIEMENS tog det nævnte patent på en bestemt legering.

Min uro gælder mellemrum mellem to tætte beholdervæge, og det har man undgået både med beton og små huller i kobberblik, som ikke er tætte.

Mvh Tyge