Hurtig afklaring af mulig smittekilde kan være afgørende, både når det gælder folkesundheden og dyrevelfærden. Mange har måske været hos lægen og fået en test, hvor en dråbe blod på få minutter analyseres for, om der er øget forekomst af hvide blodlegemer, hvilket kan være et udtryk for infektion.

Denne prøve kan dog ikke sige præcist, hvilken bakterie eller infektion kroppen er ramt af, blot at det er sket. Et stort aktuelt problem er det store forbrug af antibiotika til dyr og mennesker - antibiotikabehandling og -forbrug, som måske ikke er baseret på en forudgående diagnostik af en bestemt bakterieinfektion.

»Det er blandt andet noget af det, vi gerne vil væk fra, så vi undgår, at der udskrives for meget antibiotika, fordi man ikke ved præcist, hvilken type infektion der er tale om,« siger seniorforsker på DTU Veterinærinstituttet Ulla Riber.

Hun har sammen med forskerkollegaen lektor Ulrik Boas arbejdet på en helt ny metode, hvor bittesmå polystyrenkugler eller mikropartikler, som forskerne foretrækker at kalde dem, tilføres egenskaber, så de kemisk nemt kan koble sig til helt bestemte antigener.

De antigenbehandlede mikropartikler gør det muligt at fange de antistoffer i en prøve, som binder specifikt til antigenet. Antistoffer er de komponenter, som dannes af kroppens immunforsvar i forbindelse med en infektion, og ifølge forskerne er en metode til at afsløre, hvilke antistoffer der er i en prøve, et vigtigt redskab i afsløringen af den eller de bakterier, som den pågældende patient er inficeret med.

»I projektet vil vi gerne koble antigen til mikropartikler på en sådan måde, at man undgår de dele, der kan skabe en krydsreaktivitet, sådan at antistoffer vil kunne genkende flere forskellige antigener. Derfor prøver vi at lave en ren kobling af et meget specifikt antigen,« siger Ulla Riber.

»Hvis antigenet bliver forstyrret eller ændret som følge af koblingsprocessen, så vil det måske medføre, at det kommer til at ligne noget, der også kan genkendes af andre antistoffer, eller at det slet ikke genkendes, og så får man en mindre præcision i analysen. Med vores antigenkobling er vi mere sikre på, at vi kun opfanger det, vi kigger efter,« uddyber Ulrik Boas.

Bredt anvendlig metode

Forskerne har søgt patent på deres koblingsmetode, der kan finde anvendelse på mange forskellige områder.

»Vi vil gerne kunne lave en form for differentialdiagnostik, hvor vi hurtigt kan påvise, at antistofsvar i en analyse peger på infektion med en bestemt type bakterie. Så kan man udelukke nogle andre ting, og vi ved, hvor vi skal gå videre. Ved eksempelvis eksport af dyr er der krav om, at der ikke må være reaktioner over for visse bakterier. Her vil det være en fordel, at vores metode analyserer for flere forskellige ting på en gang, og derved vil vores analyse hurtigere kunne afklare en række af disse forhold,« siger Ulla Riber.

Centralt i forskernes metode er brugen af fluorescens, der kan aflæses i et flowcytometer. De mikropartikler, som forskerne anvender, er som tidligere nævnt kemisk koblet med et antigen, der kan reagerere på, hvad der er i opløsningen. Mikropartiklen har i sig selv en fluorescens - en slags stregkode - og er der et antistof i prøven over for det pågældende antigen, mikropartiklen er udstyret med, binder det sig til mikropartiklen.

»Efterfølgende tilsættes et sekundært antistof, som er et antistof, der genkender det første antistof, og det sekundære antistof har også en fluorescensmærkning, og på den måde får man en slags dobbelt stregkode, og alt efter hvilke fluorescenser der kommer frem, kan man ud fra analysesvaret tolke, hvilken type bakterie der er årsag til infektion,« forklarer Ulrik Boas.

I første omgang er der tale om en modelopstilling, hvor salmonella er anvendt.

»Grunden til, at vi arbejder med salmonella, er, at vi har en masse viden om det i huset, og vi har prøver indeholdende specifikke antistoffer rettet mod salmonella. Men salmonella er også interessant, fordi det er en zoonose, som både kan ramme dyr og mennesker og smitte fra dyr til mennesker, og masser af mennesker bliver syge hvert år som følge af salmonella, så det er godt at have en god salmonelladiagnostik,« siger Ulrik Boas.

Forskerne håber - ud over hurtigere resultat af flere samtidige prøver - også at kunne udvikle mikropartikler, der kan sige noget om, hvor fremskreden en sygdom er, og noget om, hvordan den aktuelt udvikler sig.