Meteoritter på Jorden viser sig at stamme fra Vesta

Fundet af en sammenhæng mellem Vesta og meteoritter på Jorden giver nye muligheder for at lære om planetdannelsen i det tidlige solsystem.

Af Thomas A. E. Andersen 23. sep 2012 kl. 10.00

Data fra Nasas Dawn-rumsonde viser, at der findes et bælte af brintforbindelser rundt om på asteroiden Vesta. Samtidig har det vist sig, at stykker af Vesta med tiden har ramt Jorden.

Rumsonden Dawn tilbragte et år i kredsløb omkring den 530 kilometer store asteroide Vesta. Den 5. september i år forlod den så Vesta og begyndte den lange tur ud til dværgplaneten Ceres.

To nye artikler i det seneste nummer af tidskriftet Science beskriver nogle af de nye opdagelser, som er gjort ved asteroiden, som mere minder om en protoplanet end en egentlig asteroide.

Brint i overfladen

Thomas Prettyman fra Planetary Science Institute i Tucson, Arizona, har sammen med kollegaer benyttet Dawns Grand-detektor (Gamma Ray and Neutron Detector) til at kortlægge overfladesammensætningen på Vesta.

Her opdagede de meget overraskende, at der fandtes betydelige mængder brint i overfladen. Samtidig viste det sig, at Vestas sammensætning minder meget om den, der findes i den klasse af meteoritter på Jorden kaldet HED-meteoritter (Howardite, Eucrite og Diogenite).

»Dette er et klart link mellem HED-meteoritterne og Vesta. Det betyder, at vi nu kan undersøge disse i detaljer i laboratoriet og finde ud af en masse nyt om Vesta, og hvordan den er formet. Vesta er en protoplanet, som er fastfrosset i tiden meget tidligt i dens udviklingshistorie,« siger Thomas Prettyman til space.com.

Forskerne mener, at Vesta er dannet i de første få millioner år af solsystemets historie. Hvis det var gået blot lidt anderledes, ville Vesta være blevet til en rigtig planet. Ved at undersøge denne 'fejlslagne' planet kan forskerne få ny viden om bl.a. Jordens dannelse og udvikling. Da Vesta er den næststørste asteroide i solsystemet, giver det en slags mulighed for at undersøge den tidlige Jord, da den blot var en sjettedel af Månens størrelse.

Fordybninger uden kanter

Andre observationer fra Dawn har afsløret et terræn med mange små fordybninger uden kraterkanter i og omkring meteoritkratere. Dette har man også tidligere fundet på Mars, hvor de menes at være skabt ved, at kemiske forbindelse fordamper, efter de er blevet opvarmet ved nærliggende nedslag.

Disse fordybninger har ifølge Brett Denevi fra Johns Hopkins Applied Physics Laboratory i Maryland USA, en sammenhæng med den brint, man har fundet.

Denne afgasning, som skaber fordybninger, menes at stamme fra brint, der i form af hydroxyler er bundet til mineraler i overfladen. Ved nedslagene bliver den frigivet i form af vanddamp, når overfladen opvarmes.

Dawn blev opsendt i september 2007, ankom til Vesta i juli 2011 og forventes nu at ankomme til Ceres i februar 2015.