Meta Science: Hvem er du?

Hvad gør dig til den person, du er? Er det dit udseende, de ting du ejer eller din uddannelse og karriere? Undersøgelser af hvad der sker, når mennesker mister evnen til at lagre erindringer peger på, at episodisk (selvbiografisk) hukommelse, der 'gemmer' på vores personlige oplevelser, er kritisk. Det er den, vi bruger, når vi svarer på, hvor vi var den 11. september 2001 under terrorangrebet på 'Twin Towers' i New York.

Evnen til at danne den slags hukommelse kan ødelægges ved hjerneskader opstået ved f.eks. virusangreb eller omfattende epileptiske anfald, selvom sproget forbliver intakt. Mennesker, der mister evnen til at danne bevidste erindringer, kan stadig lære nyt. De kan f.eks. blive eksperter i at lægge bestemte puslespil, selvom de ingen erindring har om at have lagt puslespillet tidligere. Den procedurale hukommelse som virker uden for bevidst kontrol er således intakt. Derfor har de også stadig talens brug. Evnen til at lære nyt, selvom den bevidste erindring er ødelagt viser, at mennesket har flere uafhængige læringssystemer.

Hvis man ikke kan huske, hvor man bor eller ikke kan genkende sine ejendele, kan man ikke klare sig selv. Men den slags ubehageligheder ville trods alt kunne overkommes med en hjælper. Et større problem er det, at man midt i sin glemsel heller ikke kan holde styr på sit selv, i bogstaveligste forstand. Årsagen er, at der ud af hukommelsen om dagligdagens interaktioner og fortrædeligheder vokser en fortælling om selvet. Den bygger på viden om, hvad man har oplevet, hvad man bryder sig om og hvilke ønsker man har.

Er du så i farezonen, hvis du ikke husker noget om dine oplevelser den 11. september 2001? Eftersom de fleste mennesker bl.a. pga mediedækningen blev udsat for en følelsesmæssig stærk oplevelse, der satte et dybt spor, vil det få nogle til at rynke brynene. Men den manglende erindring vil nok ikke ændre på deres helhedsopfattelse af din personlighed.

Prøv så at forestille dig, hvad der sker, hvis de daglige møder med andre mennesker, de gennemførte projekter og associerede oplevelser ikke fæstner sig. Hvad sker der, hvis der ikke mere er en sammenhæng mellem de tanker du har og de handlinger du udfører, fordi du ikke kan fastholde et mål i mere end 7-10 sekunder? Med så kort et tidsspan vil du være tæt på at glemme begyndelsen af denne sætning før du har læst resten af den til ende. Muligheden for at planlægge såvel den næste halve time som det kommende år falder bort.

Hvis man ikke er forankret til sin egen historie, skabt af hverdagsoplevelsernes indvævning i det personlige erindringstæppe, reduceres man til et snefnug, der føres bort med vinden. Der er stadig opflammen af følelser og glæde ved øjeblikket, men de tabes i næste nu.

Når vi glæder os til julens risalamande, er tanken ikke på den risalamande, vi endnu ikke har spist, men på alle dem, vi igennem tidens løb har smagt. Det er fortiden i vores hukommelse, der binder os til vores fremtid. Her er det mønster som vi opfinder vores selv ud fra. Et menneske uden fortid er et menneske uden fremtid og frataget muligheden for at definere et selv.

Det er altså hukommelsen om, hvad du spiste til aftensmad i går, hvem du er i familie med og din erindrede afsmag for mandelgaver, der gør dig til den du er. Det er i summen af dine erindringer at du skal finde dit selv.

Kommentarer (4)

Til Theresa Schilhab (og resten af ing.dk's læsere!)

Tak for din artikel, hvor du stiller spørgsmålet "Hvem er du?", og f.eks. skriver: "Et menneske uden fortid er et menneske uden fremtid". Her er du inde på noget væsentligt, som imidlertid skal bredes ud i et meget større perspektiv, for at man kan se hvor store problemer menneskeheden har på det område.

Lad mig lige starte med at citere mig selv med følgende tekst-uddrag, som bl.a. kan findes i min kommentar "Reinkarnation er videnskabeligt bevist" her: http://groups.google.dk/group/transformati... :

”Endelig kan jeg lige tilføje at eksistensen af reinkarnation faktisk er videnskabeligt bevist af den fornyligt afdøde professor Ian Stevenson. Se f.eks. Nyt Aspekt (januar 2001) ”Reinkarnation bevist” eller søg på Internettet. Han har samlet over 3000 eksempler på personer, som kan huske tidligere liv. Deraf har han udvalgt 255 små børn, som begyndte at fortælle om deres forrige inkarnation lige så snart de havde lært at tale. Dem har han så undersøgt nærmere og udgivet resultaterne i en videnskabelig afhandling. I alle disse sager har det vist sig at den person barnet beskriver har eksisteret, og barnet vidste ting om den afdøde, som det umuligt har kunnet vide på anden måde.”

Det der er interessant - i relation til din artikel - er således hvorfor vi får hukommelsestab mellem hver inkarnation? Og svaret er selvfølgelig at det er fordi det er traumatisk at dø.
I generaliseret form forklarer jeg hukommelsestab og bevidsthedstab på følgende måde i kapitlet "Fornægtelse og fragmentation" i min tekst "Transformationen" på mit website Transformation.SE:

"Når et menneske eller en sjæl gør eller oplever noget traumatisk, chokerende eller overvældende, så fragmenterer bevidstheden eller sjælen.
I min terminologi er noget traumatisk per definition noget man ikke kan acceptere, rumme eller forstå, og som man derfor skubber væk, blokerer eller forsøger at løbe fra. Man dømmer og fornægter det. Reelt sker der det at man skubber den del af ens bevidsthed og sjæl, som oplever det ubehagelige, uacceptable eller smertefulde, ud af bevidstheden, og måske helt ud af sjælen, så man taber en del af sin sjæleessens. Shamaner, healere, clairvoyante og lignende i mange forskellige kulturer rundt på kloden har formentlig i årtusinder arbejdet med at løse alle former for problemer, inklusive sygdomme, ved mere eller mindre direkte og bevidst at forsøge at hjælpe mennesker med at bringe tabte og stjålne sjælsfragmenter tilbage til deres rette ejer og forløse den fornægtede smerte og fjerne de mentale blokeringer, dvs. de ubevidste dømmende og fastlåsende misforståelser, i vores aura og chakraer, som hindrer os i at modtage kærlighed, livskraft og forståelse af os selv og livet direkte fra det guddommelige."

Dette er således den overordnede forklaring på al form for hukommelsestab. Det er afgørende at forstå at der altid vil være fornægtelse, og dermed ubevidste dømmende og fastlåsende misforståelser, i forbindelse med al tab af hukommelse og bevidsthed, hvad enten man har glemt hvad der skete for 10 minutter siden, eller hvad man oplevede i en inkarnation for 5000 år siden.

Derved opstår så den tragedie, som du formulerer ganske poetisk her:
"Hvis man ikke er forankret til sin egen historie, ... , reduceres man til et snefnug, der føres bort med vinden. Der er stadig opflammen af følelser og glæde ved øjeblikket, men de tabes i næste nu."

Og jeg vil selvfølgelig give dig ret, når du siger: "Det er i summen af dine erindringer at du skal finde dit selv." Men hvis man virkelig ønsker at forstå sig selv og hvem man er, så er det altså ikke nok at kunne erindre hvad der er sket i denne inkarnation. Man skal faktisk helt tilbage og begynde at forstå hvad der skete da ens sjæl blev undfanget af Gudfaderen og Gudmoderen, og hvilke ubevidste dømmende og fastlåsende misforståelser der var tilstede allerede dengang, og som er den grundliggende årsag til alle de problemer vi har haft lige siden.

Du skriver endvidere:
"Evnen til at danne den slags hukommelse kan ødelægges ved hjerneskader opstået ved f.eks. virusangreb eller omfattende epileptiske anfald, selvom sproget forbliver intakt."

Hvis vi tager dit eksempel med et virusangreb, så er det afgørende her at forstå at det er de ubevidste dømmende og fastlåsende misforståelser som kvæler og fornægter vores følelser og livskræfter, og dermed svækker os og gør os modtagelige for virusangrebet. Med andre ord: Det er dine tanker og følelser og hvordan du forholder dig til dem, der afgør dit immunforsvars styrke.

Du taler desuden om at "definere et selv", men eftersom vores sjæl har eksisteret i tusindvis af år, så er det ikke så hensigtsmæssigt at forsøge at definere sig selv. Derimod skal vi forsøge at (gen)opdage os selv og vores (guddommelige) oprindelse, og det er jo noget andet.

Kærlig hilsen
Henrik Rosenø

  • 0
  • 0

Man skal faktisk helt tilbage og begynde at forstå hvad der skete da ens sjæl blev undfanget af Gudfaderen og Gudmoderen, og hvilke ubevidste dømmende og fastlåsende misforståelser der var tilstede allerede dengang, og som er den grundliggende årsag til alle de problemer vi har haft lige siden.

UPS!
Der skulle selvfølgelig have stået Gud Faderen og Gud Moderen, og ikke Gudfaderen og Gudmoderen!

KH
Henrik Rosenø

  • 0
  • 0

Da new age nu er på banen (som de jo er i krise tider) synes jeg godt at følgende citat kan præsenteres for dem der interessere sig Meta science.

Citat fra GT 2.Moses bog kapitel 3:

v13 Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« v14 Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«

Iøvrigt tak for en interessant artikel.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0