Menneskers urin og afføring skal løse landbrugets fosformangel

Toiletter bør ombygges til at opsamle urin og afføring, så næringsstoffer som fosfor kan bruges i landbruget, anbefaler Det Globale Fosfor Forskningsinstitut, der advarer om alvorlig fosformangel i fremtiden. Især urin er rigt på fosfor, og sygdomsfremkaldende organismer dræbes hurtigt under opbevaring.

Resultatet af besøg på toilettet bliver guld værd for landbruget i en fremtid med fosformangel. Derfor anbefaler Det Globale Fosfor Forskningsinstitut GPRI, at vi opsamler vores urin og bruger næringsstofferne på markerne for at undgå en massiv fødevarekrise i løbet af de næste 100 år.

Allerede i 2034 vil produktionen af fosfor nemlig toppe. Om 100 år er der ikke mere tilbage i minerne, hvor 85 procent i dag går til landbrugsproduktion. Det stiller fødevareproduktionen over for en dyb krise, fordi næringsstoffer som fosfor er hjertet i dagens landbrug.

»Vi er nødt til at ændre vores toiletter og bringe næringsstofferne tilbage til jorden. Taler du med mig om 50 år er jeg sikker på, at næsten alles urin vil blive genbrugt på den måde,« spår seniorforsker ved Linköpings Universitets afdeling for vand og miljø, Jan-Olof Drangert, der sammen med forskere fra University of Technology Sydney har dannet GPRI.

Mennesket udleder tre millioner tons fosfor

GPRI mener, at en fødevarekrise forholdsvist nemt kan undgås. Om året udleder vi omkring tre millioner tons fosfor, når vi går på toilettet. Urinen er i princippet sterilt og efter opbevaring i nogle måneder er alle patogener, organismer, som fremkalder sygdom, fjernet, idet pH-værdien hurtigt stiger til over ni.

På et år udskiller en person omkring et kilo fosfor gennem sin urin. Heraf kommer 0,7 kilo fra urinen og 0,3 kilo fra afføringen.

»En helt simpel beregning vil vise, at hvis du som person returnerer alle dine ekskrementer til jorden, så vil det dække 80 procent af fosfor-behovet. Resten kan komme fra naturlige kilder i jorden eller kemisk gødning,« vurderer Jan-Olof Drangert.

Afføring kræver dog mindst et års opbevaring for at fjerne alle patogener, lyder meldingen fra sundhedsorganisation WHO.

Fattige lande kan få størst gavn af gødning fra afføring og urin
En fordel ved gødning fra urin og afføring er, at tungmetaller kun optræder i deres baggrundsværdier modsat traditionel kemisk gødning. Indholdet herfra resulterer i en årlig ophobning, fordi det er krævende og dyrt at udtrække tungmetallerne fra fosforet såsom kadmium.

»Mange af de såkaldte kadmium-frie gødninger på markedet er heller ikke frie for kadmium. Det tror mange, men de er ofte udvundet i fattige lande, hvor kontrollen er ringe,« siger Jan-Olof Drangert.

Netop de fattige lande kan især få gavn af gødning baseret på menneskelig urin og afføring. Eksempelvis Afrika risikerer at blive hårdt ramt af fosforknapheden, fordi jorden hverken fra naturens eller menneskets hånd, er mættet med fosfor, og kemisk gødning typisk er 2-5 gange dyrere end i Europa.

En kommune har opdelt toiletter til brug til gødning

En anden gevinst med et ændret sanitetssystem er, at jo mindre urin, der blandes med spildevand og havner i vandløbene, jo mindre bliver risikoen for alge-plager langs strandene.

Jan-Olof Drangert erkender, at fosfor-manglen hidtil har levet ubemærket på grund af eksempelvis debatten om udtørrede oliefelter, og at forsømte kloaksystemer også står i vejen. Men idéen er yderst simpel, og det er ikke mere end 100 år siden, at udendørslatriner og genbrug herfra var en naturlig del af landbruget.

Nu bor omkring halvdelen af verdens befolkning i byer. Om 50 år er det forventet, at 90 procent af verdensbefolkningen bor i byområder.

Den beboelsesmæssige sammensætning mener Jan-Olof Drangert udgør et kæmpemæssigt potentiale for at opsamle masser af fosfor på et afgrænset område.

Han peger på, at den svenske kommune Tanum med 12.000 indbyggere nord for Göteborg allerede er på vej, og har dikteret, at alle nybyggerier udstyres med toiletter, som kan adskiller urin og afføring til brug i gødning.

»Opdelingen af urin og afføring og adskillelsen fra spildevand er den første opgave. Problemet er, hvis nogle borgere bruger meget medicin. Så vidt jeg ved, er der ikke kommet en teknisk løsning på det. Heldigvis er jordens mikrober gode til at nedbryde det, hvilket ikke er tilfældet i vandet, hvor fiskene kommer til at optage det,« siger Jan-Olof Drangert.

Dokumentation

The Global Phosphorus Research Initiative

Kommentarer (21)

Det må være klart for enhver at det fosfor vi indtager gennem kosten skal tilbage på marken.
Men hvordan?
Jeg har svært ved tro på separationstoiletter i Danmark. Det ville jo kræve mindst to kloaksystemer. Som bekendt har komunerne svært ved at finde penge til bare at vedligeholde det eksisterende.
Der er desuden det problem 30% af fosforet er i den faste afføring. Skal det bare gå til spilde?
Nej.
Fosforet skal selvfølgelig fanges på rensningsanlæget. Det er også det mest nærligende sted at håndtere patogene bakterier, medicinrester mm.
Faktisk kan man allerede gøre det så godt at P rig spildevandsslam bruges som gødning. Dog kun i konventionelt landbrug.

  • 0
  • 0

Vi har 25 mio svin i Danmark, og 5 mio mennesker. Jeg ved ikke hvor stort antallet af køer er. Svinenes urin (ajle) bliver allerede anvendt i store mængder til gødning, sågar i så høj grad at der er stramme regler for hvor meget man må bruge per hektar. Jeg tror at vi får svært ved at bruge menneskeafføring, også set i lyset af at de fleste landmænd i dag pure nægter at aftage slam fra danske rensningsanlæg, da dette slam indeholder mange skadelige ting. Et system med dobbelt kloakering lyder umiddelbart som en voldsomt dyr løsning.

En anden løsning kunne være at "høste" fosfor vha. alger og/eller fisk. Fosfor fås normalt fra fuglegødning, som vel er sidste trin i en opkoncentrering fra havets fødedyr. Dog bør man nok starte med at sætte nogle (habile) forskere til at kigge på om problemet er så voldsomt som det fremstilles af dem som refererer til "Peak phosphorous" med samme åndeløshed som de refererer til "Peak oil".

  • 0
  • 0

Hvad hvis slammet fra vores spildevand blev brugt til gødning på marker hvis afgrøder så blev anvendt til (grøn) gødning på de "rigtige" marker?
Hvor mange skadelige stoffer ville blive tilbage i jorden, ophobning? bakterieproblemer?

  • 0
  • 0

Det vigtigste problem i verden er ikke at vi mangler mad. Det er ikke at der dør X% af verdens børn pga sult . . det størte problem er Tilvæksten i befolkningen i lande som ikke selv kan brødføde dem.

Sats hellere på at Afrikas og andre tredieverdenslande stangerer i befolkning i stedet for en expotentiel tilvækst.

At vi helbreder og føder de sultene er velmenene og en god gerning - men det er som at p..se i bukserne. Hvis Etiopien ikke kan brødføde 40 millioner - mon så de kan brødføde 60?

Så ingen grund til panik over Fosfor, Korn eller hvad ellers - brug krudtet på at stoppe tilvæksten i befolkningerne så de stakkels lande kan få lidt gang i økonomien. (nogle lande har 50% af befolkningen under 15 år - det er der ingen som kan klare).

Mvh Peter

  • 0
  • 0

Gennem en årrække har vi i Andelssamfundet i Hjortshøj opsamlet urin med henblik på at sprede det på landbrugsjord. Det er på grund af urinens kemiske sammensætning ikke nogen let operation.
Det er dyrt at etablere og vedligeholde et ekstra rør- og tanksystem, og der er store tekniske problemer med driften, fordi urinen danner store klumper af udfældet materiale rundt omkring i et sådant rørsystem.
Konklusionen på de mange års forsøg er at teknikken ikke er moden og gevinsten ved adskillelse er ikke til stede.

Skal man udnytte fosfor fra humane kilder vil det nok være mere rationelt at udvinde det fra slammet i renseanlæggene. Hvis det brændes, kan man antagelig bruge asken direkte som råstofkilde.

  • 0
  • 0

Guggi:

Svinenes urin (ajle) bliver allerede anvendt i store mængder til gødning, sågar i så høj grad at der er stramme regler for hvor meget man må bruge per hektar.

Et vigtigt trin en fosfor strategi må være at øge husdyrenes evne til at optage fosfor fra foderet.
Så kan man holde helt op med at tilsætte mineralsk P i foderet. Så sparer man de mineralske resourcer og mængderne i husdyrgødningen vil falde.

Herfter vil det for alvor give mening at se på "human gødning", selv her på egnen med vores mange husdyr og ophobning af P på markerne.

John:

Hvad hvis slammet fra vores spildevand blev brugt til gødning på marker hvis afgrøder så blev anvendt til (grøn) gødning på de "rigtige" marker?
Hvor mange skadelige stoffer ville blive tilbage i jorden, ophobning? bakterieproblemer?

Sådan noget som tungmetaller vil dels ophobes på "gødningsmarkerne" dels bliver bragt videre "madmarkerne" idet afgrøderne vil optage dem i et eller andet omfang.
Det vil desuden ligge beslag på urimeligt meget landbrugsjord.
Men bakterie og sikkert også medicinrest problemet vil jeg tro vil være løst.

Kører man det istedet gennem et biogasanlæg får man:
1. Energi ud af det
2. Dræbt langt de fleste bakterier
3. Måske nedbrudt det sidste medicin hvis ikke det er sket allerede på rensningsanlæget. Bør undersøges..

Tungmetallerne kunne måske tænkes fjernet elektrokemisk?

Bjørn:

Skal man udnytte fosfor fra humane kilder vil det nok være mere rationelt at udvinde det fra slammet i renseanlæggene. Hvis det brændes, kan man antagelig bruge asken direkte som råstofkilde

Ja. Det vil ihvertfald fjerne medicin og bakterier. Så mangler vi bare de pokkers metaller, hvis de altså er et reelt problem?
En anden fare ved afbrænding er at P'et kan blive omdannet til forbindelser planterne ikke kan optage det fra, men det kan man vist i nogen grad styre med forbrændingstemperaturen.
Glimrende indlæg iøvrigt. Godt at høre nogle praktiske erfaringer.

  • 0
  • 0

FOSFOR I/FRA PLANTER.

Læs ovenstående LINK http://www.planteforskning.dk/artikler/bio...
fra Claus Madsens indlæg.
Så ved du meget mere om fosforproblemet !!!!
Det irriterer mig, når folk lægger så væsentlige LINKs ind uden at angive indholdet, men selv om det er en kort og letfattelig artikel, der henvises til, så orker jeg ikke at rette op på sagen.
LÆS LINK'et !!!!
Mvh Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0

Peter,
Du har ret i at det eneste virkelige (miljø-, energi-, klima-, fødevare-) problem vi har, er overbefolkning. Alle fremskridt bliver spist op af befolkningstilvækst.
Derfor burde vi ingeniører også fortælle politikerne sandheden: støkiometrien er ikke til at vi kan være 10 mia.
Jeg savner flere teknikere der siger fra overfor den vanvittige befolkningseksplosion, frem for altid at stå på nakken af hinanden med sære løsninger.
Selv har jeg e.g. været i et udviklingsprojekt i Ægypten under hvis afvikling (4 år) landets befolkning voksede med et antal svarende til hele Danmarks befolkning. Hvorfor skal Danmark være med til at betale for at der kan blive 200mio egyptere?
Peter Hansen

  • 0
  • 0

Læs ovenstående LINK http://www.planteforskning.dk/artikler/bio...
fra Claus Madsens indlæg.
Så ved du meget mere om fosforproblemet !!!!
Det irriterer mig, når folk lægger så væsentlige LINKs ind uden at angive indholdet

Jeg skal prøve at reklamere mere for mine links fremover :)
Hvis man interesserer sig for forskning i planteavl og den slags er der meget andet godt læsestof på:

http://www.planteforskning.dk/planteforskn...

  • 0
  • 0

Claus og andre, har I noget om forskellen på de forskellige planters reaktion på tungmetaller og anden forurening. Jeg pusler med noget spildevandsrensning i bassiner. Det er i første omgang det grå vand jeg skal behandle. Har været inde omkring pile-anlæg.

  • 0
  • 0

Så ingen grund til panik over Fosfor, Korn eller hvad ellers - brug krudtet på at stoppe tilvæksten i befolkningerne så de stakkels lande kan få lidt gang i økonomien. (nogle lande har 50% af befolkningen under 15 år - det er der ingen som kan klare).

Det kommer af sig selv - naturen sørger for at indrette befolkningstallet så det svarer til fødevareressourcerne. Når klodens befolkning er 3-doblet siden 1950-erne skyldes det ovevejende anvendelse af mineralgødning og kemisk planteværn. Fjernes de vil der ske en reduktion af befolkningstallet - dog først efter man har afbrændt skove og opdyrket naturarealer - der er overlevelsesinstinkter i alle.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Bjørn,

Gennem en årrække har vi i Andelssamfundet i Hjortshøj opsamlet urin med henblik på at sprede det på landbrugsjord. Det er på grund af urinens kemiske sammensætning ikke nogen let operation...
Skal man udnytte fosfor fra humane kilder vil det nok være mere rationelt at udvinde det fra slammet i renseanlæggene. Hvis det brændes, kan man antagelig bruge asken direkte som råstofkilde.

fint initiativ - Hjortshøj, men der er stort set ikke fosfor i urin.
Problemet med human afføring er dels rester fra apoteket, der leverer en masse miljøfremmede stoffer - desuden er der parasitter. Blot et enkelt eksempel vil medføre store problemer for eksporten.
Problemet med kommunalt slam er den, at visse kommuner undlader at analysere for en del stoffer med problemer - og sdå erklære affaldet for rent. Eller man kan nævne at man har analyseret for visse stoffer - uden at nævne hvor store mængder der er fundet.
Uanset hvad der kan findes af gode tiltag vil landmanden vælge det, der er billigst at anvende pr. tilgængeligt næringsstof. Han vil ikke betale for stoffer, som hans afgrøder ikke kan optage.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det var dog en utrolig negativ frem og tilbage snak.
For ca. 5 år siden læste jeg i Politiken at urinen fra et voksent menneske på årsbasis kunne danne grundlag for ca. 400 kg grøntsager. Nu har jeg ingen urtehave eller drivhus, men jeg lavede mit eget eksperiment hvor jeg om sommeren tissede i en 5 ltr.s plastikdunk. Det blandede jeg op med vand i forholdet 1: 1 i en vandkande og brugte det til udvalgte vækster i min have. For det meste vandede jeg det ud sent om aftenen og helst i regnvejr, idet gammel urin stinker. Men virkningen kan tydeligt ses når man sammenligner min have med naboernes.
Jeg synes at retorikken i dette forum i betænkelig grad minder om angsten for atomkraft og videoovervågning. Ligesom med angsten for vold er det stærkt overdrevet. Det hele kan nemt blive alt for teoretisk.
Mvh. Birger.

  • 0
  • 0

For ca. 10 år siden blev der gennemført en række mindre, danske projekter vedr. anvendelsen af human gødning. Desværre løb initiativerne ud i sandet på grund af manglende bevillinger og interesse fra de relevante myndigheder og sponsorer. Der findes endnu en (ikke opdateret) hjemmeside hvor der er link til dokumenter om stort alle delemner på dette område (http://old.agsci.kvl.dk/nutrap/Dansk/intro...). Jeg sad i bestyrelsen for initiativet.

Hans Løkke

  • 0
  • 0

Birger,

Jeg synes at retorikken i dette forum i betænkelig grad minder om angsten for atomkraft og videoovervågning. Ligesom med angsten for vold er det stærkt overdrevet. Det hele kan nemt blive alt for teoretisk.

man kan læse utrolig meget. Politikens medarbejdere skal nok ikke regnes for nogen større landbrugseksperter. Jeg gætter på du ikke fik en analyse af de næringsstoffer, der der findes i menneskelig urin. Der er i hvert fald ikke fosfor nok til af producere mere end et par gram kål.
Men der er en del kvælstof, som sagtens kan sætte skub i køkkenhaven.
Jeg foretrækker nu at købe kvælstoffet i en NPK-gødning med ca. 25% N. Den indeholder ingens skadelige stoffer, som man ofte finder i urin.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det kan vel også anvendes til at genindvinde fosfor?:

Michigan State University (2012, August 15). New method to remove phosphorus from wastewater. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...
Citat: "...
"Phosphorus that is dissolved in wastewater, like sugar in water, is hard to remove," Safferman said. "We found that a nano-media made with waste iron can efficiently absorb it, making it a solid that can be easily and efficiently removed and recovered for beneficial reuse."

Safferman added there are indications that their method of phosphorus retrieval is much more cost effective than processing phosphate rock.
..."

  • 0
  • 0

Det fosfor som er udledt må i den sidste ende ende i marint sediment.

Jeg ved ikke hvor højt kulstof- og fosforindholdet er sådant sedimentet?

Er der lavet forsøg på at hente sediment fra kystnært hav til at udvinde biogas/biochar og fosfor?

Vil det kunne udvinde uden at risikere at øge udledningen af NH4 og andre drivhusgasser ved udvindingen?

  • 0
  • 0

Det fosfor som er udledt må i den sidste ende ende i marint sediment.

Jeg ved ikke hvor højt kulstof- og fosforindholdet er sådant sedimentet?

Er der lavet forsøg på at hente sediment fra kystnært hav til at udvinde biogas/biochar og fosfor?

Vil det kunne udvinde uden at risikere at øge udledningen af NH4 og andre drivhusgasser ved udvindingen?

Ja det hedder bundvendinger, fisk og nogen gange mennesker dør.

Noget helt andet, man skal have løst problemet med at få fjernet hormonrester fra p-piller før human urin kan bruges.

  • 0
  • 0