Den længste masseproducerede vindmøllevinge måler i dag knap 62 meter - eller næsten to gange Rundetårn - og vejer knap 18 ton. Det er selvsagt et produkt, som er udtryk for højt specialiseret knowhow inden for materialeteknologi og aerodynamik hos vingedesignerne.
Og med kravene om længere og længere vinger til større og større vindmølletyper har vilkårene for designerne gradvist ændret sig over de seneste år.
For selv om det stadigvæk gælder om at designe så effektive vingeprofiler som muligt, bliver egenvægten af de stadigt længere vinger en mere betydningsfuld 'driver' for design af hele konstruktionen. Det siger professor Ole Thybo Thomsen fra Aalborg Universitet:
»Egenvægten af vingerne og inertibelastningerne herfra bliver nu så store, at de er i stigende grad er bestemmende for designet i stedet for de aerodynamiske belastninger - og derfor går rigtig mange bestræbelser på at gøre vingerne så lette og stærke som muligt.«
Ole Thybo Thomsen forklarer, at belastningerne fra vingerne - hvad enten de skyldes vægt eller vinden - er vigtige, fordi de er bestemmende for designet af hele resten af maskineriet. Derfor er det meget vigtigt at få bragt vægten på vingerne ned, hvis økonomien i vindkraften skal forbedres og 'cost of energy' nedbringes.
Hos LM Wind Power, som er verdens førende uafhængige vingeleverandør, oplever man også de ændrede vilkår for vingedesignet. Ifølge direktør for teknisk forretningsudvikling Jesper Månsson ser virksomhedens kunder i dag i langt højere grad vingerne som en integreret del af møllen:
»Vi bliver i dag typisk bedt om at designe en rotor til en bestemt mølletype og -størrelse. For eksempel sætter mange fabrikanter længere vinger på de samme møller for at øge produktionen. Noget som kun kan lade sig gøre, fordi vi i dag - i tæt samarbejde med mølleproducenten - kan optimere designet og dermed designe længere vinger inden for den definerede lastgrænse,« siger han.
Jesper Månsson tilføjer, at vægten i teorien burde stige i tredje potens i forhold til længden af vingen, men at virksomheden - ved hjælp af teknologiudvikling inden for såvel aerodynamik, strukturdesign som materiale og process - har formået at reducere den reelle vægtforøgelse til at følge en potens på ca. 2,3 i forhold til længden.
En konsekvens af samme trend er anvendelse af tykkere vingeprofiler, som giver mulighed for at bygge mere styrke ind i den bærende bjælke og samtidig reducere vægten.
Det giver igen designerne mulighed for at designe en enten lettere eller stivere vinge, og det kan løse et af de andre problemer med lange vinger, nemlig at de bliver så bløde, at vingespidsen kan presses ind i tårnet af kraftige vindstød. Et problem, som nogle vingetyper modvirker ved at være født med vingespidser, der er bøjet væk fra tårnet.
Ifølge seniorforsker Christian Bak fra Risø DTU er en af udfordringerne ved at anvende tykke profiler dog, at de ikke er så aerodynamisk effektive:
»Man kan så kompensere for dette ved at udnytte de allerinderste meter af vingerne og give dem en aerodynamisk korrekt udformning,« siger han.
Seniorforskeren tilføjer, at man i praksis bruger mange forskellige vingeprofiler langs en moderne vinge for at få det optimale vingeprofil til den aktuelle radielle position på vingen. Christian Bak peger på, at det her igen er et spørgsmål om at se på vindmøllen som en helhed og få prisen bragt på det totale produkt ned.
Udviklerne har også fundet på andre måder at øge effektiviteten af vingerne på. For eksempel ved at montere winglets, som er fremadbøjede vingespidser, der man kender det fra flyvemaskiner. Det kan ifølge Christian Bak give et par procent i effektivitet. Til gengæld giver det så også en større belastning på vingerne og tårnet.
Nogle fabrikanter bruger vortex-generatorer, som er små finner, der monteres på den yderste del af vingen. De påvirker strømningen omkring vingeprofilen og forsinker dermed tidspunktet, hvor vingen staller, og øger vingens produktion.
Andre bruger såkaldte dinotails, der ligner de dinosaur-haler, de er opkaldt efter, og som anbringes strategiske steder på vingen. Eller de skærer bagkanten af den inderste del af vingerne, for at vingen kan blive stivere - uden at den aerodynamiske effektivitet forringes.
»Der er efter min opfattelse ikke noget, der hedder 'den rigtige rotor'. Det kommer helt an på møllen og på det koncept, man forfølger, og som varierer fra fabrikant til fabrikant. Og man må hele tiden kigge på, hvor i konstruktionen det bedst kan betale sig at optimere,« siger han.
Seniorforsker Christian Bak fra Risø DTU fremhæver også, at udviklingen over de seneste 15 år med udstrakt brug af avanceret strømningssimulering og beregningsværktøjer har været årsag til, at designerne i dag tør gå tættere på kanten af, hvad vingen kan holde til - og dermed opnå nogle lettere konstruktioner til gavn for hele møllekonstruktionen:
»I modsætningen til for 15 år siden bruger rigtig mange møllevirksomheder i dag avancerede beregningsværktøjer som f.eks. avancerede strømningsberegninger, Computational Fluid Dynamics (CFD), hvilket klæder dem meget bedre på til at optimere konstruktionerne,« siger han.
Jagten på vægtreduktion bringer selvfølgelig også jagten på nyere og lettere materialer i fokus. I dag producerer næsten alle fabrikanter vinger, der er baseret på kompositmaterialer med glasfiber med epoxy eller polyester som bindemiddel.
»Kulfiber er sådan set svaret på den vægtmæssige udfordring, vi står over for. Men desværre er det jo et meget dyrt materiale, som nogle dog allerede bruger,« siger Ole Thybo Thomsen.
De længste vinger, der er i drift i dag, er på knap 62 meter - svarende til en rotordiameter på 125 meter. Men Vestas Wind Systems har annonceret sin V164-7.0 MW-vindmølle med en vingelængde på 80 meter med anvendelse af betydelige mængder kulfiberkomposit:
»Jeg tror ikke, at man kan forestille sig, at det vil være fornuftigt eller driftsmæssigt rentabelt at bygge en 100 meter-vinge uden at bruge kulfiber. Ellers bliver vingen simpelthen alt for tung. Men der er naturligvis også andre materialer i kikkerten end kulfiber,« siger professor Ole Thybo Thomsen fra Aalborg Universitet.
Med ovenstående udmeldinger kunne det godt lyde, som om man er tæt på at have fundet den optimale udformning af vingegeometrien. Men det vil Jesper Månsson fra LM Wind Power alligevel ikke bekræfte:
»I branchen er der overordnet fælles forståelse for, hvordan en vingegeometri skal designes, men så er der alligevel ting at hente i detaljen. Vi ser mere overordnet på sagen og mener ikke, at der nødvendigvis skal være den største effektivitet på de enkelte profiler, men at det gælder om at minimere omkostningen på den producerede energi fra hele møllen,« siger han.
Ork, det er ikke noget man kke kan klare ved at udskrive nogle vanvittige afgifter!!!
Som konstruktør/designer etc. af mindre mejerier & bryggerier hilser jeg da et hvert tiltag af ubrugelig energi velkommen. Især når fremstillingsprisen fordobler salgsprisen! Der er absolut intet at sige til at arbejdspladser flyttes til udlandet!
Synes stadig at menneskeheden mangler en forklaring på hvorfor Grønland var grønt, og hvorfor dino`er kunne leve med en CO2 på ca. 400% gange hvad vi har i dag?? Og sjovt nok, så netop Maldiverne, som var meget fremme pga. vandstigning, har tværtom oplevet en sænkning, altså lige modsat hvad "kloge" hoveder påstår. Men næh, nej, så sker det såmænd først om 20-50 år kommer det så. Og vi har så også lige en mindre istid i vente, MEN så sker det, MÅSKE. "kloge" hoveder har det desværre med at ødelægge mere end at gavne.
Så er det da mærkeligt, at Kina er det land med den største installerede kapacitet og den største absolutte vækst i installeret kapacitet.
http://en.wikipedia.org/wiki/Wind_power_in...
De mener åbenbart ikke, der er tale om "ubrugelig energi".
Så er det da mærkeligt, at Kina er det land med den største installerede kapacitet og den største absolutte vækst i installeret kapacitet. http://en.wikipedia.org/wiki/W...hina De mener åbenbart ikke, der er tale om "ubrugelig energi".
Langt det meste af deres projekter har aldrig været i udbud til andre end kinesiske fabrikanter, måske 80%.
Hvad fortæller det?
Sæt det i forhold til antallet af indbyggere.
Hvad fortæller det?
De er også dem som bygger fleste kraftværker, kk, kul, gas oma.
Hvad fortæller det?
Vh Troels
Så er det da mærkeligt, at Kina er det land med den største installerede kapacitet og den største absolutte vækst i installeret kapacitet. http://en.wikipedia.org/wiki/W...hina De mener åbenbart ikke, der er tale om "ubrugelig energi".
Af denne statistik fremgår, at de har fordoblet deres kapacitet hvert år fra 2005.
Kapaciteten var i 2005 1.260 MW og i 2009 25.100 MW.
Kapacitetsfaktoren skullevel blive større og større pga. bedre teknologi, men den faldt fra beskedne 17,5 % i 2005 til 11,5 % i 2009!!!
I mine unge dage var jeg meget imponeret over Kinas fremskridt under "det store spring fremad" og "kulturrevolutionen".
Misinformationen er betydeligt mindre i dag, men mon dette er helt troværdigt?
I 2009 er produktionen per capita beskedne 19 kWh, så end så længe har de vel råd til at bygge vindmøller af reklamemæssige grunde?
- Verden vil bedrages?
Mvh Peder Wirstad
Kapacitetsfaktoren skullevel blive større og større pga. bedre teknologi, men den faldt fra beskedne 17,5 % i 2005 til 11,5 % i 2009!!! I mine unge dage var jeg meget imponeret over Kinas fremskridt under "det store spring fremad" og "kulturrevolutionen". Misinformationen er betydeligt mindre i dag, men mon dette er helt troværdigt?
Det er ikke usandsynligt, Peder. Mange subsidier i Kina gives til at opføre maskinerne, men ikke til produktion af strøm, så de tilsluttes ikke nettet og kommer aldrig i drift, for ejeren har jo fået støtten.
Vh Troels
Som en ide til øget effekt har jeg sendt skitseforslag af vinger med øgende krumning ud mod vingespidserne, til Siemens Windpower og LM . Denne form tror jeg kan fastholde trykket på vingerne ,idet en stor del af trykket centrifugeres ud over vingespidserne , Det muliggør kortere vinger . Samtidig får man en vingespids der er pegende bort fra rotationsretningen og undgår den skarpe kant på vindcirklen og de ulemper dette medfører .
Siemens Windpower meddelte mig disse vingeformer bliver offentlig forsket af et universitet i USA (Michigan ??husker ikke hvilket ) og derfor ikke kan patenteres .
En meget stor del af de kinesiske møller er slet ikke tilsluttet grid, de er kun stillet op for at få tilskud.
En meget stor del af de kinesiske møller er slet ikke tilsluttet grid, de er kun stillet op for at få tilskud.
Her tillands kobler vi hjernen fra for at få syndsforladelse.Det er en dyr måde.
Økonomien i EL-produktion via vindmøller er hidtil blevet misforstået af mange, men nu er det ved at dæmre for branchen. Nøgleordet og nøgletallet: EL-produktion pr. kapacitetsomkostningsenhed, er åbenbart gået op for branchen nu, hvor EU's klimakommissær taler om at fjerne støtten fra vindmøller. For at hæve nøgletallet: EL-produktion/kapacitetsomkostningsenhed, skal branchen således til at tænke med en anden logik i R&D-afdelingerne, hvilket vingeproducenterne oplever nu. Det er godt og nødvendigt, hvis vindenergien nogensinde skal blive en væsentlig del af vores energiproduktion. For at hæve det økonomiske nøgletal bliver man nødt til at hæve energiproduktionen på de faktorer i møllen, der bidrager mest til at forholdet mellem produktion og kapacitetsomkostninger hæves mest muligt. Inputtet vind er gratis endnu. Men hidtil har man åbenbart tænkt på vinden på samme måde, som man har tænkt på olie, kul osv., nemlig at intet input må gå til spilde. Offeromkostningen er da også stor ved at lade olie og kul gå til spilde i produktionen.
Men vind er uden offeromkostning! Det gælder ikke om at udnytte vinden bedst muligt, men om at udnytte den så EL-produktionen bliver størst mulig per samlet kapacitetsomkostning. Det er fuldstændigt uden økonomisk betydning om en vindmølle lader en masse vind slippe forbi eller ej på den ene eller den anden måde. Det er derimod fundamentalt afgørende, at der gennem møllens livscyklus kommer så meget EL ud af møllen til så høj værdi som muligt pr. investeret krone og periodevise omkostninger. Det er derfor meget interessant, at branchen nu taler om totalomkostningerne i forhold til produktionen. Desværre kan man se at vindmølleindustrien på deres hjemmeside skriver, at alle analytikere tager fejl af kapacitetsfaktoren, for den behøver ikke at være høj på en vindmølle siger brancheorganisationen, men det gør den jo netop. Branchen er nu inde i en fundamental ændring af deres R&D logik i forhold til den kommercielle logik. Det er faktisk et held for branchen. Derfor kan logikken fint handle om, at møllerne i første omgang skal gøres mindre, fordi vingerne endnu ikke er så store osv. Det er ikke nødvendigvist de bedste tekniske præstationer på de enkelte komponenter, der tæller mest i en umiddelbar fremtid. Møllerne risikerer at blive uøkonomiske.
Derfor lyder opfordringen: Konstruer først og fremmest nogle vindmøller, hvor kapacitetsfaktoren optimeres, for i de fleste tilfælde vil det også fører til at vindmøllen bliver mest mulig driftsøkonomisk, mens størrelsen af møllen er en form for economics of scale, som først senere vil kunne slå om i billigere kapacitetsomkostninger pr. kWh produceret EL.
Derfor kan branchen nok med fordel gøre møllerne væsentligt mindre på effekten i forhold til vingernes størrelse. Det gælder jo om at hæve kapacitetsfaktoren og det gør man ved at få generatoren til at gå i fuldlast i så lang tid som muligt over møllens livscyklus. Propellen skal altså være relativt meget større end den typisk ses på møller i dag. I mange år frem, vil der sikkert være meget god økonomi i at droppe idéerne om 6 og 7 MW møller og i stedet koncentrerer sig om at bruge de teknologier man har på vingerne meget mere og bedre. Måske skal man blot stille 2 stk 3,6 MW møller op ved siden af hinanden, men sætte større propel på disse. Eller bruge de største vinger man har i dag på 2,3 MW møller etc. Men der selvfølgelig ungen tvivl om, at det er vingeteknologien og innovationen i den, der er nøglen til fremtidens vindenergi. Propellen bestemmer jo muligheden for størrelsesdesignet af alle de øvrige komponenter økonomisk set. Derfor er det godt for Danmark, at vi er langt fremme produktteknologisk med vingeteknologien. I første omgang kan man udnytte dette ved at gøre møllerne mindre til de bedste vinger vi har og ikke omvendt.
Ved Tim i Vestjylland kan man se, hvor slemt og galt det kom til at gå, da man fulgte en modsat og forkert logik i R&D. Ved Tim er der i dag placeret 3 stk. Siemens 3,6 MW møller med en totalhøjde på ca 145 meter. Nu har et firma planer om at rejse 12 stk 6 MW møller med samme totalhøjde på ca 145 meter. Dvs, at propellerne bliver nogenlunde identiske med 3,6 MW møllen. I vvm-vurderingen oplyser firmaet bag møllerne, at man ikke forventer større EL-produktion årligt på hver af de 12 store møller end man kan fremstille på hver af de 3 mindre møller på 3,6MW. Den planlagte vindmøllepark ved Tim får således en meget dårlig økonomi gennem livscyklussen. De store støttebeløb, som samfundet placerer i denne vindmøllepark er det rene tilsæt og parken vil forstyrre EL-forsyningen meget pga den enorme installerede effekt i forhold til produktionen. Kapacitetsfaktoren vil komme ned på niveau med de nævnte kinesiske vindmøller.
Danmarks største og fremmeste nye vindmøller på 6MW fra Siemens er således ved at bringe Dansk vindmølleteknologi ned på niveau med den kinesiske hvad angår kapacitetsfaktoren. Hvis ikke det kommer til at gå den anden vej med de nyeste vindmøller, ved at sætte væsentligt mindre generatorer ind i møllerne i forhold til vingernes energiproduktion, så er der ingen fremtid for vindenergien, for så overhaler andre energiformer vindmøllerne meget hurtigt. Måske skal man koncentrere sig meget mere om bare at få kapacitetsomkostningerne meget langt ned på møller pr. kWh produceret strøm, herunder ved at placere vindmøllerne rigtigt, hvor der er masser af vind, som man kan lade gå til spilde således, at den egentlige offeromkostning bliver mindst mulig. Den egentlige offeromkostning i vindmølleenergifremstilling består af ledig kapacitet.
Offeromkostningen ved de nyeste store vindmøller ser ud til at blive større end den er ved de lidt mindre, som igen ser ud til at være større end den er ved de lidt mindre møller igen osv. Desuden ser det ud til, at offeromkostningen ved at stille vindmøller op på landjorden kan være større end ved at stille dem op på havet.
Alternativomkostningen (offeromkostningen) er det teoretisk korrekte økonomiske begreb at træffe beslutninger med. Derfor må man spørge sig selv, om det dominerende design af vindmøller måske har nået en tekno-økonomisk grænse, der ligger ved 1,8 MW til 2,3MW. Ser man i statistikkerne over vindmøllernes produktion, kan man se, at der er mange vindmøller på 3MW som kun opnår en kapacitetsfaktor på 20 til 25%. De nyeste 6MW regner man kun med vil nå 20%. Det tyder alt andet lige på, at vindmølleindustriens R&D er inde i et fejlagtigt spor. Det er vingerne der skal udvikles, ikke alle de andre ting. De andre ting skal udelukkende udvikles til at blive mindre og billigere i et stykke tid fremover.
En meget stor del af de kinesiske møller er slet ikke tilsluttet grid, de er kun stillet op for at få tilskud.
JO! Men det er da endnu mere tåbeligt i Danmark. Her kobles møllerne til nettet, men strømmen virker i store træk kun til at skævvride et kraftvarmesystem som i sin grundfunktion er aldeles uegnet til møllernes produktion.
Og når dette så er sket og kraftvarmeværker er så maltrakteret at de næsten ingen strøm yder, fordi man skal bruge fjernvarme, og det altså hele året, altså også når der ikke er brug for den enorme varmeproduktion i sommerhalvåret. Jamen! Så foræres møllestrømmen til udlandet eller dumpes i EL-patroner for fjernvarme.
Kraftværksproduktion, forbrug og mølleproduktion, januar i år for vest se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...
Mølleproduktion, el overført via udlandsforbindelser (+/-) lagt sammen med udveksling over storebældsforbindelsen (+/-) for Januar 2011, for vest se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...
Konklusion! Møllestrøm er aldeles og total ubrugelig!
Det havde da været mere fornuftig og gøre som i Kina og lade møllerne stå 'Standby' og ikke forsyne el-nettet...
Økonomien i EL-produktion via vindmøller er hidtil blevet misforstået af mange,
Jens,
Det meste af det du skriver er enten forkert eller noget decideret sludder.
Vh Troels
Troels, Halken
Vil du venligst anføre gode grunde til din påstand om, at det jeg skriver skulle være forkert og sludret. På forhånd tak for din hjælp.
Mvh
Jens
Der bliver godt nok vrøvlet meget på disse sider. Der er mange der får begreberne helt galt i halsen men selvsikkert fremfører de alligevel deres argumenter. Det vil klæde med en mere ydmyg tilgang. Jeg har været i branchen i 10 år og jeg påstår ikke jeg har sandheden. I får alligevel lidt data i kan bruge nedenunder.
Mange folk tror at vindmølle producenterne udvikler møller til det danske marked, hvad angår powercurve, kapacitetsfaktor med mere. Danmark er et fuldstændig og aldeles ligegyldigt marked. Havvind er også et nicemarked og vil altid være det. Uanset hvor mange ressourcer man putter i R&D for at nedbringe Cost Of Energy (CoE) vil havvind altid være hundedyrt. Der er mange lande udenfor den danske grænse som både har plads og vilje til at opsætte landvind.
En havmølle koster ca. 1,5MEUR/MW og en landmølle koster ca. 0,9MEUR/MW, og det er der flere grunde til: anden korrosionsklasse, et helt andet lastmønster med kombineret vind og bølgelast er de væsentlige. Et havmølle fundament koster ca. 1,0 MEUR/MW mens en vinmølle fundament koster 90.000 EUR/MW – kan I begynde at se at selvom man har landmøller på 3.0MW rated power med kapacitetsfaktor på omkring 30% (Ja, 30% er ikke så svært udenfor danmarks grænser, da der ikke er restriktioner på hub-heights eller blade-tip height) så koster havvind bare mere selv med kapacitets faktorer på +50%. OPEX (operation & maintenance) for havvind er hundedyrt, ikke kun fordi det er vanskeligt at komme derud men også fordi forsikringer og garantiforpligtigelser koster kassen. Man regner med følgende procentsatser for havvind:
25% OPEX;
25% CAPEX fundamenter;
35% CAPEX mølle + installation;
10% CAPEX Elektrisk Infrastruktur;
5% CAPEX udvikling med mere;
Det giver ca.:
CoE Havvind ca. 105 EUR/MWh
CoE Landvind ca. 65 EUR/MWh
Mvh.
Casper Lyngsø
Tak for nøgletallene. Men så vidt jeg kan se er procenterne netop udtrykt pr. mølle. Men en MW installeret på havet har jo typisk mere end dobbelt så høj værdi i sammenligning med landjorden.
Det er interessant at høre, at de vindmøller som udvikles og designes af Siemens og Vestas slet ikke er designet til at blive opstillet i Danmark. Så du indrømmer sikkert også, at jeg har haft ret i min betragtning om, at vindmøllernes teknologiinnovation er kommet ud i et fejlagtigt spor, når man på en af Danmarks bedste vindplaceringer i Tim - ved Stadil fjord og meget tæt på Vesterhavet - kun regner med at kunne belægge 6MW møllerne med 20 til 22%. Det som du fortæller er altså, at disse store vindmøller overhovedet ikke kan opstilles på landjorden i Danmark, for det er de heller ikke udviklet og designet til?
Men så er vi jo helt enige, for jeg påpeger jo netop bare, at den teknologi der er udviklet i branchen ikke kan bruges på landjorden i Danmark. Det siger du vist også helt direkte i din kritik af mit indlæg.
Inden du dømmer andre yderligere for at vrøvle, så vil jeg gerne spørge dig:
Hvad regner du omkostningen om til, så du kan sammenligne havvinmøllerne med landmøllerne?
(1) Per kWh produceret EL? (Jo højere den bliver pr. kapacitetsenhed / omk. i det samlede system, jo billigere bliver EL)
(2) Per installeret effekt? (jo større den bliver pr. produceret kWh, jo dyrere bliver systemet)
Hvor indregner du eksternaliteten som påføres af vindmøllerne på det øvrige EL-system i form at balanceringskapacitet etc. Jeg foreslår at den indregnes på hver enkelt vindmøllepark. Pr kWh produceret EL bliver den således væsentligt mindre, når den samme mængde EL, kan fremstilles
Jeg prøver at være konsistent. Det kan godt være at jeg overser noget. Men jeg vil helst frem til at omregne det hele til en omkostning pr. produceret kWh/år. Får at få det hele med i regnestykket, skal vi altså også prøve at internalisere eksternaliteterne i kalkulationen af vindmøllernes kapacitetsomkostning pr. kWh/år.
Er du virkelig helt sikker på, at de møller, som I har designet og udviklet i branchen til andre markeder end de danske, således at de, som du selv siger, ikke er efficiente i Danmark på landjorden, ikke vil stå mere efficient på havet?
Jeg er ydmyg overfor det her emne. Men du siger jo at møllerne ikke er designede til danske forhold på landjorden. Jeg prøver så at pege på, at man kan se, at møllerne opnår langt højere kapacitetsfaktor på havet.
Har jeg så ikke ret i, at det kunne være en fordel i Danmark i det mindste, at montere en større propel i forhold til generatoren. Men når vingerne endnu ikke findes i disse størrelser, så kunne man spare en del omkostninger i form af ledig møllekapacitet, ved at gøre resten af møllen mindre i stedet for?
(Dette er en idé om, at designe en vindmølle til de danske forhold).
Casper Lyngsøe: (Se også andet svar til dig). Sammenligner du ikke to usammenlignelige forhold i din kritik af vores forsøg på at forstå, hvad der bedst betaler sig i Danmark:
P.d.e.s: Vindmøller på landjorden i udlandet
P.d.a.s: Vindmøller på havet i Danmark
Det som jeg sammenligner er:
P.d.e.s.: Vindmølleparker på landjorden i Danmark med den vindmølleteknologi, som I udbyder på det danske marked
P.d.a.s.: Vindmølleparker på havet med den vindmølleteknologi, som I udbyder
Jeg kan godt følge din tankegang om, at I generelt ikke kan få økonomi i havvindmøller rundt i verden.
Men jeg kan ikke se andet, end at du og jeg er enige om, at de danske landvindmølleparker netop, som de selv beskriver det, ikke kan blive økonomiske, sådan man kan i udlandet.
Hvis dine nøgletal er udtrykt som EUR pr. installeret Effekt i sammenligningen mellem landbaserede og havbaserede vindmøller, så ser det jo umiddelbart ud til, at det netop i Danmark, hvor man ikke kan bruge landjorden, er billigere eller i hvert fald ikke dyrere, at bruge havet.
Er pointen fra din side så ikke den, at da man ikke kan stille vindmøller op på landjorden i Danmark på en rigtig måde, rent teknologisk på grund af alle restriktionerne samt at vi er et tætbefolket land og vinden ikke er så god på land i Danmark osv., så er havet et mere oplagt alternativ end landjorden i Danmark. Ud fra det som du anfører, peger du meget på, at det netop er i Danmark, at man ikke kan få økonomi i at opstille vindmøller på landjorden.
Hvad skal man så gøre i Danmark, når vi er i den situation? Kan man ikke gøre møllerne mindre i forhold til vingerne? Eller er det faktisk mindst lige så godt at opstille det hele på havet i Danmark. Vi kan jo ikke lave om på landet.
Kommentarer (16)