Massiv udbygning skal gøre Storbritannien førende inden for havvind

Clacton-on-Sea, Essex Briterne rundede denne uge 1 GW offshore-vindkraft, men meget mere er på vej i de næste 10-15 år. Målet er at forny en totalt nedslidt energisektor og engang blive selvforsynende med vedvarende energi.

48 nyindviede 3,6 MW Dong-møller snurrer lystigt ved havvindmølleparken Gunfleet Sands, da den nyudnævnte konservative britiske energiminister, Charles Hendry, løfter sløret for sin regerings ambitioner på energiområdet:

Målet er, at Storbritannien skal være verdens førende nation inden for havvindmøller - på trods af den økonomiske krise, erklærede han ved tirsdagens indvielse i den forblæste ferieby Clacton-on-Sea.

Politikerne i London svinger i disse uger svinger sparekniven, men de planlagte investeringer i havvind-sektoren slipper for kniven, lød det uden omsvøb fra Hendry.

Læs også: Se Dong anlægge havmølleparken Gunfleet Sands

»Det budskab kom meget klart frem, og det var værd at notere sig,« siger Dongs administrerende direktør, Anders Eldrup, efter pressemødet.

Han kalder Storbritannien for selskabets andet hjemland på grund af Dongs store interesser på den anden siden af Nordsøen.

»Storbritannien er i øjeblikket er det mest interessante område, når det kommer til havvind, fordi der er mange store projekter og samtidig utroligt meget fokus og opbakning fra administrationen herovre. Det lader til, at den nye regering fastholder det fokus, og det er vi naturligvis meget tilfredse med at høre fra ministeriet,« siger Anders Eldrup.

Lukrative subsidier

Dong har allerede investeret 2,5 milliarder pund i udviklingen af britiske havvindparker, der i disse år skyder op i rekordfart langs de britiske kyster. Dertil kommer anlægningen af Gunfleet Sands, der kostede danskerne cirka fire milliarder kroner.

En del af de penge hentes hjem igen gennem lukrative subsidier. I Storbritannien kan Dong få cirka 120 øre per produceret KWh, mens tallet for den seneste danske park, Horns Rev 2 lå på 51,8 øre. Til gengæld er fremtiden for det britisk systemet usikker, modsat i Danmark og Tyskland, hvor de såkaldte Feed-in-tariffer giver en lavere, men stabil indtjening og dermed større forudsigelighed forud for investeringer i milliardklassen.

Anders Eldrup har flere gange påpeget, at han gerne ser feed-in-tariffer overført til England, og Hendry er opmærksom på problemet, slår han fast i den solbeskinnede golfklub, hvor piggede golfsko og 7-jern for en stund er skiftet ud med mørke jakkesæt og røde Dong-flag.

»Vi vil gerne sikre, at industrien vælger at investere i Storbritannien, og derfor undersøger vi også i øjeblikket, hvordan et støtteregime bedst kan skrues sammen efter britiske forhold,« lyder det fra den nye konservative energiminister.

Tre Dong-parker i Storbritannien

Storbritannien er i øjeblikket det mest interessante sted at opholde sig, hvis man gerne vil sælge havvindmølleprojekter - og det vil Dong. Efter snoreklipningen på golfbanen har selskabet tre parker i drift i Storbritannien på i alt 352 MW i det nordvestlige del af landet, men her stopper det langtfra.

Ifølge Eldrup er ordrebogen "fyldt godt op" frem til 2016-2018, blandt andet med kæmpeprojektet London Array, der bliver verdens første havvindmøllepark på 1 GW.

Den opføres i partnerskab med E.On og Masdar en god spytklat længere mod syd, ved Themsens udmunding. Første projekt skal fra 2012 levere strøm til OL, og når parken er helt færdig, vil den levere elektricitet til 750.000 London-hjem og i sig selv levere næsten syv procent af briternes mål om, at 15,4 procent af elforbruget i 2020 baseret på VE.

Men den engelske interesse for havvind handler ikke kun om at sikre VE-mål. Den er i høj grad kommet af et meget kontant behov for at genopbygge hele energisystemet, der er så nedslidt, at det ifølge Charles Hendry vil kræve investeringer på op mod 200 milliarder pund (knap 1.800 milliarder kroner) at sikre britiske energiuafhængighed i fremtiden.

»Vi skal gerne gå fra at være energiimportør til at være selvforsynende og måske endda blive energieksportør med tiden. Men det vil kræve, at vi starter på en frisk, som vi gjorde det i 1960'erne og 1970'erne, da vi fandt olie og gas i Nordsøen. Vi skal med andre ord genopbygge stort set hele vores energisystem mere eller mindre fra bunden til et system primært båret af vedvarende energi,« siger Charles Hendry.

Fokus på havvindmøller

I parløb med udbygningen af vind skal der bygges nye gaskraftværker til erstatning for nogle af de ældre slidte kulkraftværker for at regulere den stigende mængde vindkraft, og samtidig erstattes de gamle atomkraftværker med nye, moderne enheder. Briterne tænker desuden meget i europæisk supergrid og udviklingen af det intelligente elnet.

Der er endda enkelte "huller" tæt ved nogle af de nye havvindparker, hvor man ikke får udnyttet strømmen godt nok på grund af et for svagt og for gammelt elnet, og i det hele taget skal hele store dele af det nuværende transmissionsnet opgraderes, hvilket ikke er planlagt i detaljer endnu.

Men lige nu er det udbygningen af havvinden, som får størst fokus. I januar uddelte Crown Estate, der administrerer udbygningsplaner og tilladelser, runde 3 i vindkraftudbygningen, der yder 671 milliarder kroner til ni parker på over 30 GW og gjorde det uden at efterlade så meget som en penny til Dong, der ellers ynder at kalde sig verdensledende på havvind.

Efter skuffelsen havde lagt sig, kunne Dong dog glæde sig over at få råderet over en række arealer blandt andet i det irske hav i det, man selv kalder runde 2,5. Samtidig forventer selskabet at komme med som partner i nogle at de store runde 3-projekter grundet selskabets erfaring med at opføre havvindmøller.

I alt forventer Anders Eldrup, at Dong vil opføre mellem 1.000 og 2.000 MW offshore vind i Storbritannien over de komme de år, og de planer bliver taget godt imod af Charles Hendry med udkig til Gunfleet Sands:

»Vi har adgang til en fantastisk naturressource med nogle af Europas stærkeste vinde, som vi endnu ikke har udnyttet her i Storbritannien. I dag har vi rundet 1 GW offshore-vind, men potentialet er estimeret til omkring 50 GW. Hvis det skal lykkes, skal der investeres i omegnen af omkring 100 milliarder pund i offshore-sektoren over de kommende 10-15 år. Vi anerkender, at det det er en meget krævende ambition, men det er ikke en uopnåelig ambition,« konstaterer han.

Kommentarer (0)